Højre side af floden Gironde med følgende områder:
Området indbefatter de to kendte vindistrikter Saint-Émilion og Pomerol, producerer hovedsageligt vine baseret på Merlot druen.
- Fronsac
- Lalande De Pomerol
- Pomerol
- St. Emilion
- Entre Deux Mers
Hvad Médoc måtte savne af landskabelig charme, finder man i rigelige mængder i Saint Emilion.
Det er vel det smukkeste af Bordeaux vindistrikter.
De har mindre garvesyre og er mindre tørre end de elegante Medoc vine.
De kan også drikkes hurtigere. St. Emilion vinene har længe nydt stor popularitet i Danmark.
Distriktet er opdelt i 3 kategorier:
Gruppe 1: Appellation Saint-Emillion og intet andet. Denne ret tilfaldt foruden St. Emilion også 7 andre kommuner
Gruppe 2: Appellation Saint-Emillion med tilføjelse af kommunenavnet
Gruppe 3: Sables Saint-Emillion
Klassifikation af St. Emilion vine, findes der 4 kategorier
2. Grand Cru Classé
3. Grand Cru
4. Saint Emilion og intet andet
Pomerol ligger i en direkte fortsættelse af St. Emilion og jordbunden er et langt stykke det samme. Visse steder er der dog en mere jernholdig undergrund, og sammenholder vi det med at man i Pomerol bruger mere Merlot drue og dette giver en blødere vin, får vi de vine, som er karakteristiske for distriktet.
Vinene har en brillant rød farve, er fyldigere og bløde og til tider en trøffel smag.
Lalande-de-Pomerol har vine, der for de bedste tåler sammenligning med Pomerol. Ejendommene er små og kvaliteten ofte høj.
Fronsac er et lille rødvinsdistrikt vest for St. Emilion, hvor man laver nogle robuste, Dybt farvede rødvine, der ofte er lidt hårde i ungdommen. De kan gemmes længe og er mere end pengene værd.
- Margaux
- Saint-Julien
- Pauillac
- Saint-Estèphe
- Listrac
- Moulis
Venstre siden på floden Gironde har følgende områder:
- Médoc
- Haut Médoc
- Barsac
- Sauternes
Nordvest for Bordeaux, langs floden Gironde, ligger Médoc.
Distriktet er ca. 80 km langt og 3-10 km bredt.
Et landskab der uden overdrivelse er uhyre trist, men samtidig hjemsted for de skønneste vine, som vin elskere altid vender tilbage til.
Cabernet, Merlot og Malbec giver i dette tempererede klima nær Atlanterhavet og Golfstrømmen store vine.
Vinstokkene kan trænge langt ned i den grusede jord og høstudbyttet er lavt.
Området deles i 2 områder
Haut-Médoc, der er den sydligste del, producerer vine af langt højere kvalitet.
De bedste slotte ligger tæt ved floden på et tyndt lag grus og ral. Her bliver jorden drænet og samtidig holder den på varmen.
Vinen ændrer langsom karakter fra nord mod syd.
I St. Estèphe er jorden mere leret og dræningen mindre effektiv. Det skaber robuste, syreholdige vine.
Længere mod syd i Pauillac, St. Julien og Margaux er dræningen bedre. Vinene her er bløde og elegante med bouquet og finesse.
35 km syd for Bordeaux omgivet af distriktet Graves ligger Barsac og Sauternes. Landskabet er smukt og afvekslende med bløde bakker og lange brede dalstrøg. Jordbunden er småstenet med et underlag af ler og kalk.
Her på disse 2000 ha. dyrkes 3,2 mill. 1. af verdens berømteste søde hvide vin.
Der bruges 2 druer, Sémillon og Sauvignon. Langt ind i oktober mår vinløvet skifter farve, hænger druerne på rankerne, modne og saftspændte, men ingen plukker dem.
Først når druerne er blevet angrebet af en skimmelsvamp (den ædle råddenskab) og på grund af vand tab skrumper ind, så at sukkerindholdet bliver usædvanlig højt, begynder man at plukke dem af mange omgange.
Resultatet bliver en sød, righoldig, blomsterduftende og fyldig vin, der skal nydes i små portioner til en dessert, som måske er sød i sig selv. Barsac og Sauternes er umådelig holdbare og det betaler sig at lagre dem.
Også området lige over på den anden side af Garonne floden, Ste-Croix-du-Mont, Loupiac og Premieres Côtes de Bordeaux laver gode søde vine.
Høstudbyttet er større, og vinene har derfor heller ikke den samme fylde og substans, men de fremstilles på nogenlunde samme måde.
Efterfølgende ligger hvidvinsdistriktet Graves med Pessac-Léognan og et af verdens bedste områder for produktion af søde dessertvine, Sauternes og Barsac.
Graves betyder grus og denne grusbunke ligger i den sydlige del af Bordeaux.
Under navnet Graves fremstilles både røde og hvide vine af meget høj kvalitet.
Et af de slotte der blev klassificeret i 1855 ligger her.
Derudover fik Graves i 1959 sin egen klassifikation: Graves Klassifikationen.
De fleste af disse topvine ligger i den nordlige del af området, hvor undergrundens grus er perfekt til de røde vines druer: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot. Disse vine har en fin tobak – cedertræs duft og smager vidunderligt.
Graves’ hvide vine laves hovedsagelig på Sémillon og Sauvignon Blanc druer.
Er man villig til at betale den høje pris, kan man blandt disse vine finde noget af verdens bedste hvidvin.
Det er oftest disse kommuner, man taler om, når man taler om Bordeaux, – men det er ikke herfra, den største mængde købes.
De salgsmæssige store volumen kommer derimod oftest fra Entre-Deux-Mers og Les Côtes, der indeholder små pålidelige appellationer, hvor man ofte får utrolig meget vin for pengene.
Det er vine, som sælges under betegnelser som Bordeaux AC og Bordeaux Supérieur, og med den rette vejledning kan man guide sig forbi de dårlige undtagelser – og de findes absolut – og frem til vinen, der i kraft af sin høje kvalitet er med til at vedligeholde og bevare det gode ry og rygte, Bordeaux-distriktet generelt har.
Côtes de Bourg
Dette område ligger ikke langt fra Haut Médoc i Bordeaux.
Her leves generelt små, jævne og billige vine på en mængde små slotte.
Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot er fremherskende her.
Distriktet er beliggende nord for Bordeaux på den østlige bred af Gironde floden, overfor Médoc halvøen.
Selvom områdets mange små vinbrug har hævet standarden markant, hører vi sjældent om disse vine, men det kan godt betale sig at hente lidt vejledning, da man kan gøre rigtigt mange gode køb her.
Jordbundsforholdene og de anvendte druetyper er meget lig dem, man finder i Saint-Émilion, men vinene er som hovedregel mere kraftfulde og solide med robust frugt.
Cru Bourgeois
En masse producenter blev »glemt« i 1855. Mange af disse følte i starten af 1930’erne, at de måtte gøre noget for ligeledes at være synlige og vise, at de kunne lave god vin, og der blev derfor i 1932 lavet en liste med 433 gode Médoc og Haut-Médoc producenter.Depressionen i 1930’erne og krigen i begyndelsen af 1940’erne ødelagde dog intentionerne. Det var svært at sælge vin, så Cru Bourgeois kom aldrig rigtigt til at virke.
I 1960’erne kom der igen opgangstider, og man så atter mulighederne i Cru Bourgeois.
Et privat syndikat blev oprettet i 1962, og i 1966 opdelte man de udvalgte/ tilmeldte slotte i:
- Cru Grand Bourgeois Exceptionel
- Cru Grand Bourgeois
- Cru Bourgeois
Det var ikke meningen, at disse fortsat skulle have lov til at bruge Cru Bourgeois-benævnelsen, men da dekretet af 1932 ikke er blevet nedlagt, er der flere, der har benyttet chancen til at få billig PR.
Problemet er, at disse slotte egentlig ikke er en del af syndikatet af 1962, og derfor er kontrollen med dem begrænset.
Man skal derfor være om sig, når man vælger Cru Bourgeois.
De bedste af dem får man dog ofte til gode priser, idet de ikke er med i den dyre klub, 1855-klassifikationen, men alligevel ofte banker på rent kvalitetsmæssigt.
Klassifikationen er i sommeren 2003 blevet både revurderet og ophævet til lov, hvilket har medført, at antallet af producenter er decimeret til 247. Dette har, som det nu en gang hører sig til, skabt en del splid producenterne og syndikatet imellem, men det har højnet niveauet af klassifikationen og gjort den mere troværdig over for forbrugeren.
Margaux
Margaux ligger på venstre bred af floden Gironde, i Bordeaux.Her findes 20 af de vine der blev klassificeret i 1855.
Vinene fra Margaux er generelt anderledes end de andre Haut Médoc vine.
De er lette, tørre med en kraftig garvesyre når de er unge, men med alderen udvikles en fylde og elegant sødme, der er utroligt flot.
Generelt laves disse vine på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot druer.
Ca. 20 km syd for Saint-Julien ligger Margaux som den sydligste af de appellationer med klassificerede vine i Médoc.
Fem kommuner, nemlig:
- Margaux
- Labarde
- Arsac
- Cabtenac
- Soussans
benytter appellationen Margaux
Alle ligger de lige nord for byen Macao og udgør med de i alt 1.300 ha vinmarker den største af de klassificerede appellationer.
Heldigvis er der fra slutningen af firserne sket et skred mod det bedre, så mange af ejendommene er kommet tilbage på rette spor.
Der er dog stadig mange smuttere, også blandt Crus Bourgeois vinene, så det er om at holde øjne, ører og ikke mest smagsløg åbne, når markedet undersøges.
Under den øverste grus stribe langs Gironde gemmer der sig i Margaux et lag kalk.
Dette, sammenholdt med den lidt sydligere beliggenhed, giver vinene en helt speciel stil.
De er en anelse lettere og får med tiden en lidt sødlig karakter. De ejendomme, som har vinstokke af en vis alder, producerer vine, der virker en anelse hårde i starten, men som udvikler en lækker let parfumeret, elegant sødme med alderen.
Hårdheden i starten skyldes den syrlighed, som kalken tilfører, for de gamle stokke har rødderne dybere og får mere kontakt med kalken og tilfører derfor mere syrlighed og hårdhed til druerne. Men der skal også gerne være et pænt gruslag ovenpå kalken, da det giver en god dræning.
De producenter, der har yngre stokke, laver generelt mere umiddelbare vine uden helt samme finesse og holdbarhed.
Margaux kan således være lidt af en udfordring, selv for den største vinentusiast. Man kan så let blive skuffet, hvis man ikke finder de bedste vine, men omvendt venter der også en stor oplevelse, når det lykkes at finde »guldet«.
Médoc og Haut-Médoc
Verdens mest berømte vinområde, Médoc, var praktisk talt ubeboet indtil for blot 400 år siden, hvor det blev fashionabelt for de mange velhavere i Bordeaux at få sig et lille landsted nord for byen.
Jorden blev drænet for at gøre plads til afgrøder, men en lang grusstribe, der løb parallelt med Gironde, var dog så fattig, at der kun kunne plantes vinstokke.
En mindre vinproduktion blev påbegyndt men det var først i 1700-tallet, at producenternes navne kom på flaskerne, og der skulle gå yderligere 100 år, før nutidens billede så småt begyndte at tage form.
Haut-Médoc ligger længst mod syd ned mod Bordeaux by, mens Médoc ligger lige umiddelbart nord herfor.
Grunden til, at man har opdelt Médoc, skyldes, at jordbunden i Haut-Médoc primært består af den føromtalte grusstribe, mens undergrunden i Médoc er langt mere lerholdig.
Derfor er der også forskel på druevalget i de to områder.
Begge steder er Cabernet Sauvignon og Merlot de to vigtigste druer, mens Cabernet Franc, Malbec og Petit Verdot bliver brugt i mindre omfang.
Médoc
Den lerede jord passer bedre til Merlot druer end til Cabernet Sauvignon, og det gør at Médoc vine generelt har mindre garvesyre og mindre karakter end vine fra Haut Médoc, men til gengæld har de mere saft, er blødere og mere frugtagtige.
Det er tit vine der skal drikkes unge, ofte indenfor 4-8 år fra produktionsåret.
I Médoc bruger man grundet den lerede undergrund mest Merlot, mens den sandede undergrund i Haut-Médoc kalder på Cabernet Sauvignon.
Dette gør, at vinene fra Haut-Médoc er både kraftigere og mere holdbare end de tilsvarende fra Médoc.
Enkelte kan henlægges, men der er langt imellem dem.
Anderledes ser det ud med vinene fra Haut-Médoc, hvor vinene fra de bedste underområder kan lægges hen i et halvt århundrede.
Haut Médoc
Traditionelt besidder lige netop disse en større kompleksitet og finesse end de lidt tungere og fyldigere vine fra baglandet.
I dette område findes fem af de vine der blev klassificeret i 1855, men senere har man også lavet sin egen klassificering, nemlig Cru Bourgeois. Haut Médoc vinene laves på de traditionelle Bordeaux druer: Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.
Haut-Médoc tæller områderne, startende fra nord:
- Saint-Estèphe
- Pauillac
- Saint-Julien
- Listrac
- Moulis
- Margaux
Hele området strækker sig over godt 50 km fra nord til syd. Mellem disse poler ligger det mest koncentrerede vinområde i verden.
De bedste producenter ligger tættest på Gironde, hvor man, dels har en mere sand- og grusholdig jord, som giver en bedre dræning for regnvandet, dels kan udnytte lysets refleksion fra vandet.
Den mere grusholdige jord er også relativt fattig, hvilket Cabernet Sauvignon druen sætter stor pris på. Hvis jorden er for rig, giver stokkene voldsomme og kedelige druer, hvor det kan være svært at få øje på finesserne.
Er jorden derimod fattig, må stokkene kæmpe for at give udbytte. Rødderne søger langt ned i jorden for at finde næring, hvilket giver stokkene mulighed for at opsamle flere mineraler og derved give druerne en bredere vifte af nuancer.
De bedste producenter i området laver nogle af verdens dyreste og mest efterspurgte vine.
Oftest er der tale om vine, der skal henlægges for at få den modenhed, der gør, at hele spektret af smagsnuancer og finesse kommer ordentligt til udtryk.
Som regel er vinene relativt utilnærmelige som unge med masser af garvesyre, som både kan være ubehagelig og »spærre« for finessen og elegancen.
Moulis
Moulis ligger på venstre vred af floden Gironde i Haut Médoc Bordeaux.Moulis vine regnes for fine og bløde vine, der fremstilles på den meget grusede jord.
Der anvendes hovedsagelig Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot druer til produktionen.
Lidt tilbagetrukket fra Gironde floden, bag skovene nordvest for Margaux finder vi Moulis området.
Som så mange andre steder i Haut-Médoc er jorden meget grusholdig, hvilket primært giver grobund for Cabernet Sauvignon-druen.
Moulis er med sine ca. 500 ha den mindste af vin kommunerne i Haut-Médoc, og vin udbuddet rangerer fra det middelmådige til Grand Cru Classé niveau.
Sidstnævnte vine er ofte et godt køb til prisen, idet Moulis knapt har samme ry for store vine, som de mere berømte kommuner.
Dette skyldes nok primært, at man i 1855 så helt udenom Moulis, da man skulle udvælge vinene til den senere så berømte klassifikation.
Men lad os med det samme slå fast, at Moulis vinene også har deres helt egen personlighed.
De har generelt en meget fast og struktureret karakter med en til tider lidt stram syre, hvilket gør, at de ofte først folder sig ud og viser deres sande jeg efter mange års lagring.
På grund af det meget bakkede og varierede landskab i Moulis, har man også meget forskellige jordbundsforhold, som ud over grus også kan indeholde ler og kalksten. Dette gør, at der til trods for de omtalte fællestræk i områdets vine også er store forskelle.
Der har altid været stor rivalisering mellem kommunens to top slotte, Château Poujeaux og Château Chasse-Spleen. Diskussionen går som oftest på, hvilket af disse to slotte, der er det bedste.
Da begge slotte laver forrygende vine, er det nok nærmere en mere subjektiv afklaring af, hvilken stil man hælder mest mod – den kødfulde, rustikke stil fra Poujeaux eller den modne, mere bløde fra Chasse-Spleen.
Pauillac
Bordeaux’s fineste område hedder Pauillac og ligger i Haut Médoc, på venstre side af floden Gironde.
Her findes 18 af de vine der blev klassificeret i 1855 og disse slottes areal dækker ¾ af kommunen.
Undergrunden i dette område består af en fattig mineralsk jord, hvilket er perfekt til Cabernet Sauvignon.
Det er her de fleste af verdens absolutte topvine kommer fra.
Pauillac er uden tvivl Haut-Médocs mest berømte appellation. Området ligger mellem Saint-Julien og Saint-Estèphe, – og ikke mindre end 3/4 af vinmarkerne er 1855-klassificerede marker.
3 ud af de fem 1. Cru’er kommer herfra, nemlig:
- Château Latour
- Château Lafite
- Château Mouton-Rothschild
Også bl.a. 2. Cru’erne:
- Pichon Longueville Comtesse de Lalande
- Pichon Baron
samt 5. Cru’erne:
- Lynch Bages
- Grand-Puy-Lacoste
Det er den meget fattige og grusede jord, der giver grobund for de elegante vine, der primært produceres på Cabernet Sauvignon.
Jorden tvinger rødderne til at søge dybt ned, hvilket giver den færdige vin et væld af nuancer med masser af saft og kraft.
Vinene fra området er generelt karakteriseret af en dyb og kraftig solbærsmag, masser af fedme og elegance med et lidt røget og animalsk touch.
Pauillac vinene er som oftest ikke helt billige, men til gengæld får man, ved at investere i en flaske eller to af disse, stiftet bekendtskab med nogle af verdens bedste og mest lovpriste vine.
Pomerol
Pomerol består af 780 hektar gruset lerjord der ligger på højrebred af floden Gironde i Bordeaux.Jorden er perfekt til vin og på grund af områdets ringe størrelse, har ingen her råd til at lave dårlig vin.
Jorden gør at det er Merlot druen der er nærmest enerådende her, og Cabernet Sauvignon er således mast i baggrunden.
Pomerol vine er altid tørre rødvine, der dog er nærmest cremet med forunderlige toner af mynte, solbær og mørk chokolade.
Skulle man som vin elsker vælge ét område, man fremover måtte få vin fra og kun ét, ville manges valg falde på Pomerol.
Ikke kun fordi Bordeaux’s dyreste og mest eftertragtede vine kommer herfra, men også fordi, det er her, vi finder de største smagsoplevelser og bedste investeringer.
Området blev først kendt i begyndelsen af 1950´erne, hvor den fremragende årgang 1950 blev lanceret, men siden er det gået stærkt.
Pétrus er og bliver lokomotivet i appellationen, men slottet får i dag stærk konkurrence fra især Le Pin, Trotanoy og La Croix Saint Georges.
Den dominerende druesort i Pomerol er Merlot.
Når man lægger de forskellige faktorer sammen som Merlot druens tynde drueskind med kun få bitre tanniner i, druens evne til at opnå et højt naturligt sukkerindhold, områdets jernholdige jordbund og det brændvarme mesoklima får man som helhed vine, der bedst betegnes som fløjlsbløde, trøffelduftende frugtbomber.
Pomerol vinenes svaghed er, at de har svært ved at overleve i kældrene, fordi deres lækre stil i ungdommen får folk til at drikke dem på et tidligt tidspunkt.
Men hvorfor egentligt ikke bare nyde dem?
En god oplevelse kommer som bekendt aldrig dårlig tilbage.
Pomerol kan underopdeles i to karakteristiske områder.
Den højest beliggende del, der ligger på plateauet, skaber uden tvivl de største vine, mens den lidt lavere liggende del med en mere sandholdig jord giver lettere vine, som til gengæld i gode årgange har en superkompleks og meget indsmigrende bouquet.
Indholdet af jern i jorden er højt og anses for at være årsagen til den lækre og umiskendelige bouquet af trøffel, på fransk kaldet Crasse de Fer, som man altid i større eller mindre grad kan genfinde i Pomerol’s vine.
Parcellerne er små sammenlignet med størrelserne på vinmarkerne i det øvrige Bordeaux, og da pris altid er fastsat i forhold til udbud og efterspørgsel, er priserne i Pomerol generelt højere end i resten af Bordeaux.
Denne effekt forstærkes yderligere af, at rige excentrikere elsker at have det, som ingen andre har, og derfor køber, hvad de kan få af vine som f.eks.:
- Château Pétrus
- Château Le Pin
- Château Trotanoy
Et hus, som siden 1999 tæller blandt de nye Pomerol stjerner, er Château la Croix St. Georges.
Kvalitetsmæssigt er slottet fra og med årgang 2000 i den øverste Top Fire, i årgang 2002 måske endda den bedste Pomerol.
Prisen er endnu ikke på jetjagerniveau som Le Pin og Pétrus, så vil man komme excentrikerne i forkøbet, skal man købe en kasse af den vin. En stigning på 100% indenfor 10 år er ikke urealistisk.
Lalande-de-Pomerol er beliggende længere med nordøst. Hvor man i et årti eller mere har omtalt Fronsac som den næste kultappellation, har Lalande stille og roligt listet sig hen og taget pladsen i næsten al ubemærkethed med supervin som Château de Chambrun.
Stilen ligger meget tæt på Pomerol, – der er knapt så meget trøffel og modenhed i stilen, der til gengæld er mere fast og struktureret med elementer af sort frugt, kaffe og tanniner.
Lalande-de-Pomerol repræsenterer ofte excellente køb, og en super Lalande til 150 kr. vil ofte være at foretrække frem for en jævn Pomerol til samme pris.
Saint-Émilion
Dette område ligger på højre bred af floden Gironde i Bordeaux.Området har sin egen klassifikation, der revurderes hvert 10. år.
Denne kaldes “Saint-Émilion Klassifikationen”. Saint-Émilion deles op i to hovedområder:
- Vine der produceres på “Côte’en” (skråningen)
- “graves” (grusset), men begge steder laves der fremragende vine
Jorden her er dog bedre til Merlot end Cabernet Sauvignon, og derfor anvendes Merlot druen meget flittigere her end på venstre bred.
Hvis man skulle udnævne et vindistrikt i Frankrig som danskernes foretrukne, måtte det blive Saint-Émilion, opkaldt efter byen Saint-Émilion.
Området, der blev grundlagt i det 8. århundrede af munken Emilianus, har gennem tiderne været et religiøst centrum på pilgrimmenes vej til Santiago de Compostella i det nordlige Spanien.
Der laves i Saint-Émilion vine svingende fra jævn kvalitet til det absolut ypperste, man kan opnå i moderne vinfremstilling.
Og det er ikke kun Château Ausone og Cheval-Blanc, der som i gamle tider tegner sig for toppen.
Gennem 1990’erne er dukket flere vine op under fællesbetegnelsen »Vins de Garage«, hvilket dækker over vine lavet i mikroskopiske kvantiteter i entusiastiske producenters ofte begrænsede lokaliteter. Eksempelvis Monbousquet, Pavie og det nye kultnavn La Confession.
Saint-Émilion deles i:
- Les Côtes (skråningerne)
- Les Graves (det grusede sandstensplateau)
Og forskellen på vinene er slående.
Vin høstet fra Les Côtes besidder en ekstraordinær rig og kølig bouquet, som dannes af den kalkholdige jord. Udover at bidrage til duften ændrer kalken også vinens pH værdi, så den bliver blød med en behagelig fyldig karakter.
Uden tvivl en af årsagerne til vores forkærlighed for vine fra Saint-Émilion.
Les Graves vinene er mindre kompakte, – de dufter pragtfuldt, men er i højere grad lækre som unge, dog uden at tabe evnen til at lagre.
Château Cheval-Blanc – kongen af Les Graves vinene – er et rigtigt godt eksempel herpå!
De anvendte druetyper i Saint-Émilion er primært Merlot, skarpt forfulgt af Cabernet Franc.
Kombinationen af at Merlot blomster tidligt og høstes tidligt, den kalkholdige jord, der
giver bløde vine, og en næsten altid fuldmoden høst er den primære årsag til, at områdets vine efterspørges af alle fra connaisseurs til almindelige vin forbrugere.
Saint-Émilion har ganske som Médoc en klassifikation af de bedste vine.
En stor fordel ved og årsagen til den store forbrugermæssige succes for Saint-Émilion’s klassifikation i forhold til Médoc’s er helt klart, at den ikke er statisk men ændres løbende.
Klassifikationen blev første gang lavet i 1855, men fornys hvert tiende år, hvilket betyder, at ingen kan hvile på laurbærrene, men må konstant følge med for at opnå placering og dermed de bedste salgspriser.
I klassifikationen befinder sig p.t. 68 slotte, hvoraf 55 er Grands Crus Classés, mens 13 må kalde sig Premier Grand Cru Classé.
Som toppen af kransekagen er:
- Château Ausone
- Château Cheval-Blanc
placeret i en ekstraordinær klasse, kaldet Premiers Grands Crus Classés A.
Som et lille kuriosum kan nævnes, at andre slotte længere ned i klassifikationssystemet rates højere eller på højde med disse af vin guruen Robert Parker, som i dag har betydeligt mere magt end det etablerede klassifikationssystem. Disse vine opnår endvidere væsentligt højere priser end de to klasse A vine!
Nord og nordøst for Saint-Émilion ligger de fire små kommuner:
- Lussac
- Montagne
- Puisseguin
- Saint-George
der alle med fuld ret kan føje Saint-Émilion til deres navn.
Vinene er stilmæssigt forskellige, da de lokale jordbunds- og klimaforhold giver god variation i de enkelte vine.
Montagne og Puisseguin regnes for at være de bedste af »satellitterne« – og det er også disse to kommuner, som fremstiller de længstlevende vine.
Mange af slottene fremstiller flotte vine, men da kommunerne ikke har et iøjnefaldende Cru Classé slot, har man aldrig kunne markedsføre sig som i Saint-Émilion eller Médoc.
De fleste avlere lægger hovedvægten på Merlot druen og skaber smidige vine, der kan nydes allerede 2-3 år efter høsten. Specielt gode, solrige år får det bedste frem i vinene.
Saint-Émilion klassifikationen
Nøjagtigt som i Médoc har Saint-Émilion også sin egen klassifikation.Klassifikationen blev fastlagt i 1955, altså 100 år efter, at Médoc havde foretaget sin inddeling.
Et væsentligt element i Saint-Émilion’s klassifikationssystem er den revurdering, som foretages hvert 10. år.
Alle vine, som er produceret inden for Saint-Émilion zonen, har ret til at bruge betegnelsen Appellation Saint-Émilion.
I Grand Cru systemet befinder der sig p.t. 68 slotte. Af disse er 55 Grand Cru Classé, mens 13 må kalde sig Premier Grand Cru Classé.
- Château Ausone
- Château Cheval-Blanc
Det kan undre mange vinelskere, som nyder den fløjlsbløde Saint-Émilion stil, at ingen af dette berømte områdes vine blev fundet værdige til klassifikationen til verdensudstillingen i 1855.
Dette skyldes primært, at det var Bordeauxbaserede købmænd, som foretog inddelingen, og da disse købmænd kun meget sjældent havde noget at gøre med vinene »på den anden side« af Gironde floden, blev de ikke taget i betragtning. Ligesom dengang hører Saint-Émilion også i dag ind under handelskamrene i Libourne.
Saint-Estèphe
Er et lille område i Haut-Médoc Bordeaux.Her findes fem af de vine der blev klassificeret i 1855, og alle fem ligger i den sydlige del af området.
Det er nemlig her der findes den jord med meget grus i, der er nødvendig for at skabe store vine på venstre bred af Gironde.
Hoveddruerne her er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.
Selv om Saint-Estèphe er det geografisk største af de seks distrikter i Haut-Médoc, har området dog knapt samme mængde klassificerede vine, som de øvrige distrikter – man har nemlig kun 5 slotte i den fornemme 1855-klassifikation.
Saint-Estèphe er det nordligste af distrikterne i Haut-Médoc og ligger derfor også tættere på havet end de øvrige, hvilket medfører generelt køligere vejrforhold med senere modning og dermed højere syreniveau som resultat.
Dette gør, at mange af vinene fra Saint-Estèphe er forholdsvis længelevende. Områdets bedste vine kommer fra den sydlige del, hvilket primært skyldes, at man her har en stor grusstribe i jordbunden, som er knapt så dominerende i nord.
Vinene har generelt en meget ren frugt præget af solbær og en meget fast karakter, men knapt samme fedme, som vi finder hos nogle af de sydlige naboer.
Et absolut spændende område at udforske, – ikke mindst fordi mange af vinene er så forskellige fra de andre Haut-Médoc vine.
Saint-Julien
Saint-Julien ligger lige syd for Pauillac, på venstre bred af floden Gironde i Bordeaux.Her findes 11 af de vine der blev klassificeret i 1855 og også her dækker disse slotte ¾ af kommunens areal.
Saint-Julien vine omtales ofte som de mest indsmigrende, bløde og nærmest honningfulde vine i Haut-Médoc.
Saint-Julien har i alt 11 klassificerede vine, men vinene fra distriktet skuffer generelt sjældent – kvaliteten er altid i orden. Det er nok de mest bløde, feminine og indsmigrende vine, vi finder i Haut-Médoc, ofte med det lidt typiske honningagtige præg.
Man har ingen 1. Grand Cru Classé vine, men til gengæld har man fem meget flotte 2. Cru’er:
- Gruaud Larose
- Ducru-Beaucaillou
- Léoville Barton
- Léoville Poyferré
- Léoville Las Cases
Saint-Julien er den mindst kendte af de store appellationer i Haut-Médoc, og man kan ofte gøre nogle rigtigt gode køb her.
Her får man mindst den kvalitet, man har betalt for, og der er da også en stigende interesse for vine fra denne appellation, hvilket skyldes, dels den konstante og høje kvalitet, dels den moderne forbrugers søgen efter koncentrerede vine, der skal kunne drikkes i en ung alder uden at være for hårde.
Alt dette og mere til kan de fleste af vinene fra Saint-Julien leve op til, så der er ingen tvivl om, at vinene herfra vil blive langt mere synlige i fremtiden.
Sauternes, Barsac, Loupiac og Monbazillac
Mange kender Sauternes som en sød hvidvin, men det er rent faktisk et område i Graves Bordeaux, hvor der dog udelukkende produceres hvidvine.Vine herfra er ædel søde og besidder en gylden farve.
De laves udelukkende på Sauvignon Blanc, Sémillon og Muscadelle druer. Sémillon er dog som regel hoveddruen.
De bedste Sauternes vine lagres på nye træfade, hvilket giver lidt vanille duft og eksotisk smag til vinen.
Sauternes fik i 1855 sin egen klassifikation: Sauternes Klassifikationen
De ædelsøde vine fra slottene i og omkring Bordeaux er uden tvivl blandt verdens bedste.
Sauternes (og Barsac) er det mest kendte distrikt, hvor også de bedste og dyreste vine produceres, men det er bestemt ikke det eneste sted i Bordeaux-området, hvor der produceres flotte ædelsøde vine.
Loupiac, som ligger ganske få kilometer derfra, kan også fremvise flotte resultater, ganske som Monbazillac området, lidt sydøst for Bordeaux ved byen Bergerac, hvis bedste vine ofte kan give Sauternes kamp til stregen.
Fælles for alle fire områder er de tre druetyper, der benyttes:Sémillon er den fede, tunge drue, der er meget modtagelig for »ædel råddenskab« og derfor ofte benyttes som hoveddrue.
Den mangler dog lidt syre, men her anvendes tit Sauvignon Blanc som modspil for at tilføre lidt friskhed.
En lille smule Muscadelle benyttes også, primært for at give lidt krydderi og aroma. De fede, friske og frugtrige, ofte både søde og syrlige vine passer ualmindeligt godt til kraftig ost som blåskimmelost eller til paté og Foie Gras.
Sauternes-distriktet har med sin beliggenhed ud til den lille flod, Ciron, som har sit udløb i den varme Garonne flod, absolut top beliggenhed til at producere ædel sød vin.
De kølige efterårsmorgener kombineret med den kolde Ciron flodens udløb i den varme Garonne flod skaber en tæt dis, som er optimal for den ædle råddenskab.
Barsac
Barsac ligger på venstre bred af floden Gironde i Bordeaux.Området er nabokommune til Sauternes, og de hvide vine fra Barsac har ret til at benytte denne AOC.
Dette sker på trods af at Barsac vinene har ry for at have mindre tyngde og kraft end en ægte Sauternes. Hoveddruerne i Barsac er Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle.
Barsac, som normalt regnes som en del af Sauternes og ligger lige syd herfor, har tillige sin egen appellation, men som regel benytter producenterne sig af retten til at bruge Sauternes-appellationens navn på flasken.
Som hovedregel kan man sige, at vinene fra Barsac er en anelse lettere og mere feminine end de tilsvarende fra Sauternes.
Det er en både risikabel og besværlig affære at producere Sauternes.
Risikabel, fordi det er en sats at vente på, at druerne bliver angrebet, inden efterårsregnen ødelægger det hele.
Besværlig, fordi ikke alle druer angribes samtidigt.
De yderste druer angribes f.eks. først, og derfor er man nødt til at høste i flere omgange.
Hos de mest grundige huse går man marken igennem 8-10 gange – naturligvis kun med håndplukning. Udbyttet er ekstremt lavt.
Man må maksimalt høste 25 hl pr. hektar, hvilket er en af de laveste grænser for udbytte overhovedet, – og det svarer faktisk til kun godt 2 glas vin pr. vinstok.
Prisen er heller ikke så høj, så man kan ofte gøre nogle gode køb, hvis man er forsigtig.
Generelt anbefales det at gå efter de producenter, der ligger længst mod vest ud mod Garonne. Her har man det bedste udbytte af disen og dermed en bedre druekvalitet.
Ved Dordogne-flodens sammenløb med den mindre flod Gardonette, tæt på byen Bergerac, ligger området Monbazillac.
Betingelserne for at lave ædel sød vin er gode, omend ikke helt på højde med Sauternes.
Det maksimale udbytte er nu 40 hl/ha, men for bare et par årtier siden var det noget højere med det resultat, at producenterne gik mere op i kvantitet end i kvalitet.
Vinene var derfor ofte lidt for tunge og sliksøde uden struktur og elegance, men det har dog heldigvis ændret sig gennem 1990’erne, hvor flere producenter har lagt stilen om til det bedre.
Dette gør, at der nu er mange gode køb at gøre, og ofte får man her mere Value for Money end i Sauternes.
Vinområder
Cadillac
Dette område ligger på venstre bred af floden Gironde i Bordeaux.
Her laves udelukkende hvidvine, hovedsagelig på druerne Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. Det er generelt gode, søde og frugtagtige Sauternes lignende vine.
- Haut-Médoc (øvre Médoc)
- Médoc, tidl. Bas-Médoc (nedre Médoc), hvor Haut-Médoc regnes for det fineste af de to områder.
Canon-Fronsac
Dette område ligger i Fronsac, på højrebred af floden Gironde i Bordeaux.
Jorden her indeholder leret limsten og det giver perfekte betingelser for Cabernet Franc druen, men også Cabernet Sauvignon og Merlot anvendes her.
Canon-Fronsac vine skulle være de ypperste Fronsac vine og har generelt høj kvalitet.
Côtes de Bordeaux – Saint-Macaire
Dette område ligger på Entre-Deux-Mers skråninger i Bordeaux.
Jorden består af grus og ler, hvilket giver hhv. Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot gode muligheder her.
Her fremstilles dog også pæne hvide vine, især på Sémillon druen.
Côtes de Castillon
Dette område ligger på højrebred af floden Gironde i Bordeaux.
Jorden her er rig på grus, sand og kalk, hvilket er perfekt til Merlot og Cabernet Sauvignon, men også Cabernet Franc anvendes her.
Mange sammenligner vine fra dette område med de bedste fra Saint-Émilion
Côtes de Francs
Dette område ligger på højrebred af floden Gironde i Bordeaux.
Jorden her er rig på grus, sand og kalk, hvilket er perfekt til Merlot og Cabernet Sauvignon, men også Cabernet Franc anvendes her.
Mange sammenligner vine fra dette område med de bedste fra Saint-Émilion.
Entre-Deux-Mers
Dette område i Bordeaux har altid været kendt for at producere store hvidvinsmængder af lav kvalitet.
I dag er kvaliteten klart højnet og også rødvin har vundet indpas her.
Det er dog kun hvidvin der må bruge områdets AOC og disse vine laves hovedsageligt på Sémillon og Sauvignon Blanc druerne.
Selvom kvaliteten generelt er højnet, skal man være opmærksom på at der stadig produceres store mængder lavkvalitets vin til en lav pris i dette område. De billigste bør man, for sin egen skyld, gå udenom.
Fronsac
Dette område ligger nær Pomerol, på højrebred af floden Gironde i Bordeaux.
Jorden her indeholder leret limsten og det giver fine betingelser for Cabernet Franc druen, men også Cabernet Sauvignon og Merlot dyrkes her.
Fronsac vine er ofte længelevende og i forhold til kvaliteten er de billigere end andre Bordeaux vine.
Listrac
Listrac ligger på venstre bred af floden Gironde i Haut Médoc Bordeaux.
Generelt er det pæne vine, med en lidt skarp og kraftig smag.
De laves normalt på de traditionelle Bordeaux druer: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.
Lalande de Pomerol
Dette område er en satellit kommune til Pomerol, på højrebred af floden Gironde i Bordeaux.
Vinene fra dette område er ofte næsten på niveau med ægte Pomerol vine, men de koster langt mindre. Lalande-de-Pomerol vine laves hovedsagelig på Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.
Loupiac
Dette område ligger på venstre bred af floden Gironde i Bordeaux.
Her laves udelukkende hvidvine, hovedsagelig på druerne Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle.
Det er generelt gode, søde og frugtagtige Sauternes lignende vine.
Lussac-Saint-Émilion
Dette område er en satellit kommune til Saint-Émilion og ligger således på højrebred af floden Gironde i Bordeaux.
De fleste vine fremstilles her på Merlot, men også Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon finder anvendelse her.
Montagne-Saint-Émilion
Dette område er en satellit kommune til Saint-Émilion og ligger således på højrebred af floden Gironde i Bordeaux.
De fleste vine fremstilles her på Merlot, men også Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon finder anvendelse her.
Pessac-Léognan
1200 Hektars område lige nord for Graves i Bordeaux.
Her produceres, som i Graves, en række fantastiske rød og hvidvine, som regel også til en fantastisk høj pris.
Mange store kendte slotte ligger i dette område, og de producerer deres rødvin på Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Merlot.
De hvide vine skabes hovedsagelig på Sémillon.
Premières Côtes de Blaye
Dette område ligger i Côtes de Blaye Bordeaux.
Premières fortæller blot at vinen stammer fra den første skråning i Côtes de Blaye, ikke at der skulle være tale om en exceptionel vin.
Generelt laves her jævne vine på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.
Premières Côtes de Bordeaux
Dette område ligger på Entre-Deux-Mers skråninger i Bordeaux.
Jorden består af grus og ler, hvilket giver hhv. Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot gode muligheder her.
Her fremstilles dog også pæne hvide vine.
Puisseguin-Saint-Émilion
Dette område er en satellit kommune til Saint-Émilion og ligger således på højrebred af floden Gironde i Bordeaux.
De fleste vine fremstilles her på Merlot, men også Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon finder anvendelse her.
Saint-Georges-Saint-Émilion
Dette område er en satellit kommune til Saint-Émilion og ligger således på højrebred af floden Gironde i Bordeaux.
De fleste vine fremstilles her på Merlot, men også Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon finder anvendelse her.