Italien

Generelt

Italien har været vinland i mere end 3000 år og det er – målt i liter produceret vin – verdens største vinproducerende land.

Tidligere var støvlelandet præget af store mængder halvdårlig bulkvin, men i dag fremstår dele af det totalt forandret.

Mange vinelskere foretrækker nu italiensk vin frem for fransk, og det skyldes primært de fantastiske rødvine der fremstilles i provinserne:

  • Piemonte
  • Veneto
  • Toscana

men også i lavere prislejer er Italien kommet med og regioner som Sicilien og Puglien leverer i dag store mængder kvalitetsvin til lave priser.

Hertil kommer at kvaliteten stiger støt i Italiens andre provinser, og nogle af verdens bedste hvidvine fremstilles nu i:

  • Trentino
  • Friuli – Venezia Giulia
Det italienske appellationssystem er bygget op som det franske med 4 kategorier:

  1. Vino da Tavola er bordvin og tilhører den laveste kategori og kan sammenstikkes fra hele landet
  2. Derefter kommer Indicazione Geografica Tipic (IGT) som er vine fra et bestemt geografisk bestemmelsessted
  3. Så kommer det finere Denominazione di Origine Controllata (DOC) hvor bestemte druer kræves i vinen
  4. Til sidst den fineste Denominazione di Origine Controllata e Garantita (DOCG) kategori.

Sådan er det på papiret, men virkeligheden ser anderledes ud.

Nogle af de fineste appellationer er delt ud efter politisk forgodtbefindende og er således ikke deres klassifikation værdig, og nogle af de verdens bedste vine er klassificeret som Vino da Tavola, for at producenten kan sikre sig størst mulig frihed i sin produktion.

Klassifikationer

Vino da Tavola

Er den laveste italienske vinklassifikation.

Der gælder kun ganske få restriktioner for disse vine, og det er f.eks. ikke tilladt at anføre årgang eller druesorter på etiketterne.

Tidligere betød dette ikke nødvendigvis at disse vine var af ringe kvalitet.

Flere topvine tog nemlig afstand fra de andre klassifikationer og dækkede sig bag den laveste klassifikation, fordi producenterne ønskede at anvende druesorter eller teknikker, som ikke var tilladt i den højere klassifikation, de kunne høre inde under. Dette har dog ændret sig, fordi man langt de fleste steder har tilpasset reglerne, så de højere klassifikationer kan rumme de gode vine, der bliver produceret i de enkelte områder.

Man har endda flere gange valgt at oprette nye DOC vine, for at kunne rumme dygtige producenters vine.

Indicazione Geografica Tipic (OGT)

Denne klassifikation indeholder vine, der er typiske for bestemte geografiske områder og klassifikationen kan sammenlignes med den franske Vin de Pays klassifikation.

IGT områder kan være af meget forskellige udstrækninger, og kan f.eks. dække over en helt provins, f.eks. IGT Toscana.

Hertil kommer, at kravene til anvendte druesorter, alkoholprocent og udnyttelse af teknik er meget lempelige, og i modsætning til vinene under VdT, er det tilladt at angive årgang på etiketten.

IGT klassifikationen er blevet umådelig populær i de senere år, og det er ofte fra denne klassifikation at de mest nyskabende vine kommer.

Mange af de kvalitetsvine, der tidligere lå og rodede under VdT klassifikationen, er nu flyttet til IGT, og der vil højst sandsynlig være en del IGT vine, som overgår til DOC status i de kommende år.

Officielt dækker IGT over små lokalt prægede vine, der er lavet for at blive drukket her og nu, men i dag er det langt fra altid tilfældet og mange virkeligt store vine findes i denne kategori.

Denominazione di Origine Controllata (DOC)

DOC blev indført i 1963 som svar på det franske AOC system, og er således en kontrolleret oprindelsesgaranti.

Vinene fra denne klassifikation skal komme fra et afgrænset geografisk område og indeholde bestemte druesorter.

Hertil kommer at der stilles en lang række tekniske krav, bl.a. regler om lagringstid, udbyttemængde, minimum alkoholprocent osv.

Umiddelbart skulle dette sikre at vinene er af højere kvalitet end bordvinene i IGT og VdT klassifikationerne, men allerede fra starten opstod der problemer: Man vedtog at fastlægge kravene til DOC vine efter hvilke druer, der stod på markerne, i stedet for at vælge dem, der gav den bedste vin. Dette udhulede DOC betegnelse og gjorde, at den i mange år var temmelig uanvendelig.

I dag har man dog tilpasset og strammet op mange steder, så vinene generelt lever bedre op til de kvalitetskrav forbrugerne, med rette, burde forvente for en højt klassificeret vin. I dag er der mere end 300 DOC vine i Italien.

Denonminazione di Origine Controllata e Garantita (DOCG)

Da man reviderede den italienske vinlovgivning i 1963 indførte man en øvre kategori, som skulle indeholde de allerfineste og bedste vine landet kunne præstere.

Der gik dog hele 17 år, før man fandt Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano værdige til at være de første der blev optaget, og siden da er man kommet op på 29 vinområder med DOCG status.

Vinene produceres præcis som vine med DOC status, med stramme krav til anvendte druesorter, hektarudbytte osv., men hertil kommer, at vinene i princippet skal passere en smagekomités vurdering, før de frigives til salg som DOCG.

Disse smagekomitéer kan dog ikke være særligt kompetente, for der slipper forbløffende meget dårlig vin ud af DOCG klassifikationen på trods af smagegarantien.

Det er således ganske muligt at købe DOCG vine til lidt over 30 kr. herhjemme, hvilket jo ikke just harmonerer med kravet om, at klassifikationen kun skal indeholde de allerfineste vine.

Omvendt produceres også mange af Italiens bedste vine i denne kategori, så selvom man ikke skal forvente uomtvistelig høj kvalitet i hvert eneste tilfælde man støder på, så er det generelt gode vine der produceres med DOCG status.

For at gøre det lettere for forbrugeren at kende DOCG vinene har man lavet en banderole (lyserød på rødvine, grøn på hvide vine) på flaskernes top, så de er nemme at kende for forbrugerne.

Italien opdeles i 3 hovedområder:

Italien er opdelt i 20 regioner, hvoraf de 18 findes på fastlandet.
De sidste to regioner udgøres af øerne Sardinien og Sicilien.

Der er stor forskel på regionerne – både med hensyn til klima, geologi, tradition og særpræg.

Under hver region finder du yderligere oplysninger om netop dette områdes typiske kendetegn.

De enkelte regioner beskrives under de nævnte 3 hovedoverskrifter.

Nord Italien

  • Trentino
  • Friuli
  • Lombardiet
  • Valle D’Aosta
  • Piemonte
  • Veneto
  • Ligurien
  • Emilia-Romagna


Landet består af 20 provinser:

  • Abruzzo
  • Alto Adige
  • Apulien / Puglia
  • Basilicata
  • Calabrien
  • Campania
  • Emilia- Romagna
  • Friuli – Venezia Giulia
  • Lazio
  • Ligurien
  • Lombardiet
  • Marche
  • Molise
  • Piemonte
  • Sardinien / Sardegna
  • Sicilien
  • Toscana
  • Trentino
  • Umbrien / Umbria
  • Valle D’Aosta
  • Veneto

Central Italien:

  • Toscana
  • Marche
  • Umbrien
  • Abruzzo
  • Lazio
  • Molise
  • Sardinien


Syd Italien:

  • Campanien
  • Apulien
  • Basilicata
  • Calabrien
  • Sicilien