USA – resultaternes land
I slutningen af 1490’erne satte europæerne for første gang foden på den jord, de senere kaldte for »Vinlandet«.
Indianerne havde nemlig plantet vinstokke mange steder og nød med stor fornøjelse de tørrede druer herfra, altså det vi i dag kender som rosiner.
De nyankomne europæere prøvede at fremstille vin, som de kendte den fra Europa, men uden held.
Der blev prøvet flere forskellige metoder, og opfindsomheden blev med tiden større og større, men smagen blev aldrig den, man kendte og stræbte efter.
Først to hundrede år efter, da man havde »knækket nødden«, forsøgte man igen at sætte en egentlig vinfremstilling i gang.
Årsagen til, at vinfremstillingen i første omgang ikke lykkedes, var såre simpel: Indianernes vinstokke var ikke fra Vitis Vinifera-familien, som man kendte så godt fra Europa, men derimod fra Lambrusca-familien.
Med stor optimisme blev der straks beordret europæiske vinstokke til landet med det næste skib, men uden resultat – de europæiske vinstokke døde simpelthen på markerne.
I slutningen af 1790’erne fandt man svaret på, hvorfor de europæiske vinstokke ikke overlevede.
Lambrusca-stokken var resistent overfor den vinlus, der hærgede og ødelagde alle de europæiske vinstokke. Ved at pode Lambrusca-stokkene med Vitis Vinifera-sorten overlevede de nye vinstokke, og det er stadig denne podning, der bruges på alle vinstokke i USA.
Det næste århundrede gik med at forbedre den vin, man nu endelig kunne lave. Udbyttet og kvaliteten var i starten både lavt og dårligt, men man skulle jo bruge noget at styrke sig på, når hverdagen blev for hård og ubarmhjertig.
Det var først 17. januar 1920, man igen hørte bemærkelsesværdigt nyt fra »Vinlandet«.
Her blev den af de fleste meget forhadte 18th Amendment to the Constitution nemlig vedtaget. Dette lovtillæg forbød al fremstilling af alkohol samt transport og salg af disse i hele USA.
Der var dog én undtagelse, at spiritus måtte gerne benyttes i madlavning og til religiøse formål, så det må have været herligt at være kok eller præst dengang.
Som altid, når man undertrykker folk og deres levemåde, finder de en »udvej«: Små hemmelige vinbrug og destillerier skød op overalt – forbruget blev øget drastisk op gennem 1920’erne, og man endte op med store gangstergrupper, der rivaliserede hinanden for at få del i den enorme pengemaskine, der opstod på grund af de mange kunders efterspørgsel på alkoholiske drikke.
Wallstreet krakket i 1929 satte en stopper for denne kedelige udvikling. Præsident Roosevelt blev valgt, forbudstiden ophævet, og situationen stabiliseredes atter.
I dag produceres der vin i 52 amerikanske stater, og hver enkel stat har sin egen lovgivning, der også indbefatter en geografisk afgrænsning, også kaldet AVA (American Viticultural Area).
Den amerikanske vinlov – AVA – American Viticultural Area
Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms (herefter BATF) introducerede loven/produktionsafgrænsningen for at sikre oprindelsessted og fremstilling ud fra klimatiske og geografiske grænser.
Den første AVA blev lavet i 1980 i Augusta, Missouri. Forudsætningen for at et område kan få en AVA er, at 85% kommer fra det pågældende distrikt, og hvis markens navn står på flasken, skal 95% af indholdet komme fra denne mark.
BATF, som styrer vinhandlen i USA, har mellem 1983 og 1990 anerkendt omkring 100 AVA’er i hele landet. De 60 af dem ligger i Californien, som er blevet det vinmæssigt mest tilplantede sted i USA, mest på grund af de geografisk og klimatisk gunstige forhold.
Californien
Franciskaner munkene plantede de første vinstokke i Californien i slutningen af 1700-tallet.
Omkring 1880 ødelagde Phylloxera enorme områder, som senere atter blev tilplantet og denne gang podet med de europæiske vinstokke.
Efter forbudstiden og anden verdenskrig skal vi helt frem til begyndelsen af 1970’erne, før man igen begynder at investere heftigt i vinifikationsmaskiner og nye fremstillingsmetoder, hvor specielt køb af temperaturstyrede lagringstanke hurtigt bliver populært.
Siden er der sket store fremskridt på alle niveauer, og næsten ugentligt skyder små, nye vinerier op med hver deres speciale.
Det californiske vindistrikt strækker sig over 950 km fra nord til syd. Jordbundsforholdene er mangeartede og klimaerne lige så.
8 ud af 10 flasker amerikansk vin kommer fra Californien, som dækker over så kendte navne som:
- Napa Valley
- Sonoma
- Monterey County
Mange af de amerikanske vinmagere har været på ophold i Europa, hvor de har lært vinfremstilling, så man bruger ofte europæiske distrikter og vine som »pin-points« i håb om at kunne lave endnu bedre produkter.
I teorien er det for varmt til at lave vin, specielt syd for San Francisco, der udgør hjertet i distriktet.
Nedbøren er som regel under 600 mm om året. Under normale forhold kunne det ikke lade sig gøre at høste gode druer, men på grund af den daglige havgus, der kommer ude fra Stillehavet, indhylles hele den vestlige del af distriktet i tåge.
Tågen når ikke så langt ind i landet, men det er alligevel nok til, at vinstokkene får lidt vand og lidt »hviletid« fra den ellers så bagende sol.
Hver dag omkring klokken ti kommer denne tåge – druerne bliver kølet ned og er efterfølgende klare igen til at modstå det varme klima.
I princippet stoppes modningsprocessen inde i druen hver dag, og på denne måde giver frugt-/syrebalancen en helt perfekt modning i druen.
Et væsentligt problem i Californien kan være den stillestående luft midt på dagen. Hvis luftcirkulationen ikke er stor nok i marken, dannes der råd på vinstokkenes blade. For at undgå dette opsættes store propeller, der sørger for cirkulation – nogle vinhuse bruger endog helikoptere for at undgå problemet.
Tager man til Californien vil man se flere vintyper, der minder om de europæiske, såsom Chablis, der ofte kaldes Golden Chablis, og forstærkede vine som sherry og portvin.
Disse vine er fremstillet på samme vis og samme druetyper som de europæiske, men på grund af EU og de oprindelsesgarantier, der ligger i de pågældende landes vinlovgivninger, er det ikke tilladt at importere disse vintyper til det europæiske marked.
Californien er på mange måder blevet trendsætter for amerikansk vin.
Dette skyldes ikke mindst en intensiv markedsføring med en meget stor mediedækning og høje raitings på vinene fra internationalt anerkendte vinskribenter.
USA´s største og mest betydende vinområde. Mere end 1100 km strækker vinområdet sig bag kystlinien, fra den mexicanske grænse i syd og nordpå.
Strækningen er opdelt 3 store hovedområder
North Coast, blandt andet med områderne:
- Lakeregionen
- Mendocino
- Sonoma
- Napa
Central Coast omfatter:
- Monterey ned til Santa Barbara
South Coast omfatter:
- Området fra Los Angeles ned til grænsen mod Mexico
Der er stor forskel på de klimatiske forhold indenfor ret snævre grænser i stort set alle områderne. Dette har ført til en opdeling i klimazoner alt efter gennemsnitstemperaturen i vækst- og høstperioden.
De bedst egnede druesorter anbefales herefter ud fra antallet af graddage i det aktuelle område.
De kystnære områder i det solrige Californien er de køligste, og bedst egnede til kvalitetsproduktion.
Kystområdet nedkøles her dagligt af tåge der driver ind fra havet.
Bag kystegnene ligger store dalstrøg inde i landet, hvor varmen og tørken mere svarer til Spanien.
Området kaldes enten Central Valley eller San Joaquin Valley og er her mere egnet til storproduktion af gode dagligvine.
Sutter, Calaveras, Merced og Fresno er eksempler på underområder heri.
Udviklingen har været voldsom og forsætter stadig. Alle de kendte europæiske sorter synes at kunne trives et eller andet sted, men man hat i høj grad forsømt at tilpasse sorterne til de aktuelle klimatiske forhold.
Resultatet er blevet at man generelt har satset mere på de markedsefterspurgte populære druesorter, som Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon, end på at tilpasse den optimale druekvalitet til det aktuelle dyrkningsområde.
Forholdet mellem druesort og jordbund er nu ved at indgå med større vægt ved nyplantning.
Californiens topvine kommer primært fra avlere i Napa og Sonoma.
Teknisk er vinproduktionen topmoderne, og takket været mange ambitiøse avlere, frembringer Californien et stort udvalg af vine, spændende fra gode sunde dagligvine til toppen af verdens vine.
Napa Valley
Napa er nok den mest berømte vinregion i USA.
Den lange dal lægger navn til nogle af de største vine i landet, såsom Diamond Creek, Robert Mondavi og Opus One.
Dalen strækker sig 32 km fra den kølige spids ved San Franciscobugten til den varme ende ved Mount St. Helena.
Napadalen er præget af varme og derfor totalt afhængig af den tåge, som hver dag kommer kravlende ind over bjergene og køler druerne ned.
I Napadalen ligger følgende AVA’er:
- Howell Mountain
- Mount Veeder
- Oakville
- Rutherford
- Stags Leap
- Wild Horse Valley
Det er dog sjældent, at disse navne bruges på flaskerne.
Historie:
Napa betyder på Wappo-indianernes sprog “overflodens land”.
Tidlige opdagelsesrejsende som George Yount plantede druer i Napa i 1838. Charles Krug har fået æren for at have startet den første erhvervsmæssige vinproduktion i 1861.
Med åbningen af Robert Mondavi Winery i 1966 indledtes vin-boomet i Napa Valley.
Størrelse: 18.600 hektar vinmarker, kun omkring 8 % af det samlede vindyrk-ningsareal i Californien.
Napa Valley er 45 km lang og gennemsnitligt 5 km bred
Sonoma County
Sonoma ligger i evig rivalisering med Napa Valley. Hvert år arrangeres der konkurrencer, som skal afgøre sagen, men uanset hvad, så finder vi mange spændende vingårde i Sonoma.
Mange af vingårdene har italiensk klingende navne, hvilket skyldes, at dette område, nord for San Francisco, i sidste århundrede var hjemsted for en stor italiensk koloni.
Gennemgående er vinene fra Sonoma County en lille smule blødere end vinene fra Napa.
Dette skyldes, at Sonoma er en smule køligere p.g.a. flodernes tilstedeværelse i området, samt den tætte forbindelse til havet.
Sonomas styrke ligger i de store forskelle, som de forskelle AVA’er byder på. Alexander Valley som den mest frodige, Dry Creek Valley som et paradis for hvide druer, og Russian River Valley som tæller flest tågetimer i USA.
Historie:
I 1812 blev de første vinstokke plantet af russiske kolonister ved Fort Ross på kysten. Count Agoston Haraszthy fra Ungarn, der betragtes som den californiske vinindustris ‘fader’, købte i 1857 en vingård i Sonoma og gav den navnet Buena Vista.
Størrelse: 20.000 hektar vinmarker
Oregon
Vindyrkningen i Oregon er af nyere dato. I midten af tresserne var en gruppe studerende på Davies Universitetet blevet indprentet, at Vinifera ikke kunne dyrkes i Oregon.
I modsætning til Californien og Washington er det små vinbrug, som dominerer billedet i Oregon.
Vingårdene er ofte familieejede og producerer sjældent mere end 10-15.000 kasser om året, så der fokuseres mere på individuel kvalitet end kvantitet. Hvor vinmarkerne i Washington er beskyttet af Cascade Mountains, er Oregons vinmarker mere udsat for den kølige luft, som blæser ind fra Stillehavet.
Den mest brugte druesort er Pinot Noir, men der produceres også spændende vine på Pinot Gris, Chardonnay og Riesling. Der dyrkes næsten ingen Cabernet Sauvignon eller Merlot, da det simpelthen er for køligt til disse druer.
At avlerne i Oregon er særdeles ambitiøse, afspejles i det faktum, at man her har USA’s strengeste vinlov, hvor man f.eks. kræver, at en vin mindst indeholder 90% af den på etiketten nævnte druesort, hvor det i andre stater er 75%.
Denne stat ligger lige nord for Californien, inde i landet. Klimaet her er køligere end i Californien og jorden er langt billigere, hvilket har sat skub i vinproduktionen.
Især Chardonnay og Pinot Noir gør sig fremragende i denne stat, men her dyrkes også en del Pinot Gris, Gewürztraminer, Riesling, Gamay, Merlot og Cabernet Sauvignon.
De to sidste er dog blevet sjældenheder, fordi der ikke helt er varmt nok. Pinot Noir druen har det så godt her, at disse vine ofte slår de store Bogurgogne vine i blindsmagninger.
Gewürztraminer og Riesling gør det også rigtig godt i Oregon, men producenterne har det svært, fordi disse druer ikke er på mode netop nu.
Generelt består Oregons produktion af mange små vinbrug, og det giver en rimelig stor variation i vinene, men også en ganske lille produktion.
Området er i dalene syd-nord fra Rogue River – og Umpqua Valley til Willamente Valley, bag kystlinien fra Californien op til Portland.
Breddegraden er omtrent som det sydlige Frankrig og klimaet varierer en del.
Sommernætterne kan være overraskende kolde, og efteråret til tider regnfuldt.
Det lidt kølige klima er generelt velegnet til de grønne druesorter, der modner pænt og får en kraftig og stabil aroma, takket været et relativt højt syreindhold.
Gewürztraminer giver meget flotte resultater, men også Chardonnay, Pinot Blanc og Pinot Gris klarer sig flot.
Bourgognes vanskelige drue Pinot Noir klarer sig ualmindeligt godt i Oregon, måske fordi vejret er lige så usikkert som i Bourgogne. Vinene lavet på Pinot Noir i Oregon er normalt af meget høj kvalitet, fyldige og bløde, der kan give de bedste vine fra Bourgogne kamp til stregen.
De røde druer Merlot og Cabernet Sauvignon anvendes kun i begrænset omfang på grund af de kølige klima, der findes dog glimrende vine på markedet.
Oregon adskiller sig ved at have USA´s strengeste vinlov p.t. Kun 3 geografiske angivelser må anvendes på etiketten:
- Willamette Valley, der går fra Portland til Eugene
- Umpqua Valley, der omfatter Douglas Country
- Rogue Valley, der omfatter Jackson og Josephine countries
New York
New York frembringer omkring 2% af totalproduktionen. Vinområdet er beliggende syd for Ontariosøen og anvendelse af lokale druesorter af Vitas Lambrusca var tidligere vidt udbredt, idet man ikke kunne få de klassiske europæiske sorter af Vitis Vinifera til at trives.
Vitas Labrusca er således en krydsning af oprindelige vildtvoksende amerikanske arter, som man fandt bedst egnede til de lokale forhold.
Fælles for sorter af Labrusca er en særegen aroma, der betegnes “foxy”. Selvom aromaen ofte beskrives som våd ræv, minder den mere om en ubehagelig påtrængende hindbæressens.
Druesorter med “foxy” karakter:
- Catwaba
- Niagara
- Delaware
anvendes til hvide vine.
Concord, Norton Isabaella og Elvira anvendes til røde vine.
Selvom publikums smagsretning generelt vender sig mere mod de moderne vine, er der en lokal stolthed omkring og stigende efterspørgsel på vine af Labrusca sorter.
Der findes i dag et utal af hybrider (krydsninger) mellem Labrusca og Vinifera arter, der finder anvendelse i området, men også de klassiske europæiske sorter trives nu fint, selvom statens klimatiske betingelser byder på lidt af hvert af problemer for en vinavler.
Washington
Denne stat er nabo til staten Oregon men adskiller sig fra denne, på næsten alle tænkelige måder.
Her er det store vinbrug og firmaer der dominerer, og landskabet her er mere barsk og ørkenagtigt.
Det meste af vinproduktion er plantet ned til floden Columbia, og her er det især hvidvin der gør sig godt.
Både Riesling, Semillion, Sauvignon Blanc, Chenin Blanc og naturligvis Chardonnay gør sig fortræffeligt her. Gewürztraminer har klaret det mindre godt, mens Müller-Thurgau druen har brilleret ind i mellem.
De røde vine fra denne stat besidder ofte den bærsmag, som man ellers forbinder med vine fra Australien, og de fremstilles hovedsageligt på Cabernet Sauvignon og Merlot.
Det er dog først for nyligt, at der er blevet gjort seriøse forsøg på at plante rødvinsdruer i Washington, og derfor er man stadigvæk på det eksperimenterende stadie. Umiddelbart tyder meget på, at også Syrah, Cabernet Franc, Sangiovese og Nebbiolo druerne har en fremtid i denne stat. Der er især blevet plantet masser af Syrah, i den sidste halvdel af halvfemserne.
Udviklingen i staten Washington går utroligt stærkt. Der plantes og udvikles og staten er i dag den næststørste producent af vin i USA.
Masser af lys og varme, kølige vinde fra bjergene samt udstrakt brug af kunstvanding har gjort de store områder Colombia River Basin og Yakama Valley til centrum for statens vinproduktion.
Jorden er sandet med et stort indhold af vulkansk oprindelse, hvilket gør den veldrænet og masser af kunstvanding fra floderne har forvandlet det tidligere næsten ørkenagtige område til velegnet landbrugsjord.
Udbredt er de klassiske druer til hvide vine Riesling, Semillon, Chardonnay og Sauvignon Blanc, og de røde vine Cabernet Sauvignon og Merlot samt forholdsvis nyt Shiraz.
Mindre udbredt er Gewurztraminer, Fume, Lemberger, Viognier og Grenache.
Generelt: Gunstigt klima, førsteklasses udstyr og teknik samt dygtige vinfolk skaber her en perlerække af flotte vine.
I Washington, der er USA’s nordligste vinstat ude ved Stillehavets kyst, er der 275 vinhuse og cirka 11.200 hektar vinmarker.
Kvaliteten af vinene er gennemgående høj, og produktionen – hvoraf 57% er rødvin – stiger år for år.
Men trods alle de mange gode tal og facts forbinder mange helt automatisk amerikansk vin med Californien.
Pennsylvania
Denne stat i USA har kun en meget lille vinindustri, men de bønder der er, gør det ganske godt.
De mest populære druer er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Pinot Noir, Chardonnay og Riesling, men det er især de to sidste som har gjort sig bemærket.
Rhone Island
I denne stat i USA har man nogenlunde samme klima som i Bordeaux i Frankrig, og det udnytter man til at lave glimrende hvidvine på Chardonnay druer.
Texas
For nogle år siden troede alle at denne ørkenagtige stat, var perfekt til vinavl.
Fra den ene dag til den anden blev der investeret meget kraftigt i vinavl i Texas, og selv det store Bordeaux hus Cordier gik ind med enorme investeringer.
Desværre er det aldrig rigtig lykkedes for nogen, at producere supervine i Texas. Faktisk er langt det meste af produktionen på det jævne, og det betyder at der er blevet tabt mange penge på at investere i vinavl her.
Da Cordier trak sig ud havde selskabet således tabt omkring 1 million francs om dagen, i de tre år eventyret (eller mareridtet) varede.
I dag produceres der rimelige vine på hovedsagelig Cabernet Sauvignon og Chardonnay druer, men især Chenin Blanc druen har vist lovende resultater på det sidste.
Virginia
I denne mellemamerikanske stat blev de første europæiske vinplanter i USA plantet omkring byen Jamestown i 1607.
De blev slået ihjel af Vinlusen, og siden blev der gjort mange forsøg på at plante vin her. Det er dog først inden for de sidste 20 år at der har været en reel vækst i vinproduktionen fra dette område.
I dag er det især Chardonnay og Viognier druer der gør sig godt, men også Cabernet Sauvignon har vist lovende resultater.