Modsat Cognac-distriktet har Armagnac hverken adgang til sejlbare floder eller langvarige traditioner for handel med omverden – en hel klar hindring for at opnå samme berømmelse eller samme prisniveau, som destillaterne fra Cognac-regionen, selv om de bedste armagnacer ofte har en mere dyb og bedre integreret sødme og kan købes til en brøkdel af prisen på cognac.
Man har destilleret i Armagnac-distriktet siden 1400-tallet, hvilket faktisk gør armagnac’en til det ældste destillat i Frankrig.
Området oplevede sin storhedstid i starten af det 18. århundrede, hvor de bedste armagnac’er var lige så eftertragtede som de største franske vine.
Storhedstiden endte brat ved angrebet af den frygtede vinlus, phylloxera, i slutningen af det 19. århundrede.
Efterfølgende blev distriktet plaget af depressionen i 1930´erne, og da man endeligt troede, at man rigtigt skulle rejse sig efter 2. Verdenskrig og 6 års tysk besættelse og udplyndring, blev det i form af unge billige destillater, der konkurrerede på pris og absolut ikke kvalitet.
Renomméet har siden hæmmet distriktet, og på trods af de mange, meget fine årgangsaftapninger, der er på markedet i dag, har distriktet aldrig formået at rejse sig helt igen.
Armagnac-området kan opdeles i tre produktionszoner: Bas Armagnac, der også anerkendes som det bedste af de tre områder, Haut Armagnac og Ténarèze.
- Ugni Blanc
- Colombard
- Folle Blanche
der efter høsten først presses og derefter destilleres én til to gange, afhængig af metodevalg.
Enkelte armagnacproducenter destillerer mosten to gange som i Cognac, men de fleste bruger den traditionelle metode på en speciel armagnackedel, også kaldet »alambic«.
En alambic destillerer i princippet som en mellemting mellem potstill og kontinuerlig destillation – det er en slags dobbeltkedel, hvor mosten kun destilleres én gang (façon continue), hvilket giver en lavere alkoholstyrke på godt 50% mod de normale ca. 70%.
Den lavere styrke medfører dog, at væsken indeholder flere smagsstoffer og derfor virker mere kraftfuld som ung.
Den unge brændevin hældes direkte over på egefade, hvor den lagrer og optager garvesyre og aromatiske bestanddele fra træet.
For at få et mere harmonisk produkt blandes brændevin af forskellig oprindelse og alder.
Da armagnac kun må holde 40%, kan alkoholprocenten nedbringes ved at tilføre »les petits eaux«, som er en blanding af armagnac og destilleret vand.