Rosévin er efter mange år ude i skyggen blevet moderne på de internationale vinmarkeder og efterspørgslen fra vore kunder er stigende år efter år, fordi det opfattes som en lettere og mere fordøjelig udgave af de tunge rødvine.
Rosévin laves, ligesom rødvin, ved en udtrækning af farvestoffer fra skindet fra blå druer, men der kan også indgå hvide druer.
Mens udtrækningsfasen for rødvins vedkommende kan vare fra 1 op til 4-5 uger, er perioden med kontakt mellem most og skind reduceret til 12-24 timer, når der laves rosé.
Farven på rosé kan variere fra det gråligt røde, over teglsten og pink til postkasserød, afhængig af druesort og lokale traditioner.
Nogle rosévine gennemgår malolaktisk gæring, men i de fleste tilfælde ønsker man, lige som i hvidvin, at bevare friskheden, og det er sjældent at finde en rosé, der har lagret på fad.
De traditionelt set mest benyttede druesorter til fremstilling af rosévine er:
- Grenache (i Syd Rhône og Navarra)
- Mourvèdre i Provence
- Cabernet Franc i Loire-dalen
- Pinot Noir (i Bourgogne og Schweiz, hvor de allerlyseste udgaver af vinene undertiden omtales som ‘Vin Gris’ og hvor farven i den lidt mørkere udgave omtales som ‘Oeil de Perdrix’ – agerhøneøje)
- Pinotage
- Syrah
- Nebbiolo
- Merlot
- Cabernet Sauvignon
- Tempranillo
- Zinfandel
Rosévin er en gammel vintype, og at tro, at den altid er en andenklassesvin er fejlagtigt.
Mange producenter præsenterer let sødlige udgaver, men de bedste tørre rosévine giver oplevelser på højde med de bedste hvide og røde vine.
Vi forhandler følgende Rose vine:
Think Pink
At skabe den rette balance, når det handler om rosévin, kan være noget af en udfordring.
Sol og varme sommerbriser er for nogle lig med afkølede rosévine.
De kan da også være eminente ledsagere til lune aftener på terrassen eller frokost i det grønne – vel at mærke når de er godt lavet.
Efterhånden er der en del roséer på det danske marked, men mange af dem er desværre temmelig ubalancerede og smager gyseligt.
Ifølge wine makere verden over består en af de største udfordringer i at tilføre vinen den passende mængde farve, smagsintensitet og garvesyre, som kommer fra drueskallerne. Men at skabe den rette balance kan være lidt af et kunststykke.
En god rosé er imidlertid ikke kun afhængig af wine makerens evner.
Også druesorterne spiller en afgørende rolle for såvel karakter som kvalitet, og det er ikke alle, der er lige velegnede til formålet.
Fremstilling af Rosévin
Rosévin, – man blander da bare rød og hvidvin?
Det er kun i Champagnedistriktet at man har lov til at blande rødvin med hvidvin for at lave rosévin.
Kvalitetsrosévin laves ved at lade skallerne afgive farve til mosten og derefter fjerne dem, eller ved macération d.v.s. man lader skallerne gære med til den ønskede farve er opnået.
Man kan derfor ikke give et præcist svar på hvor længe skallerne gære med da det afhænger af temperatur, druetype og i særdeleshed af tradition. Det er en af grundene til at vi ser så mange nuancer i rosévinene.
Efter mosten har taget farve, eller skallerne har gæret med og afgivet farve i vinen, behandles vinen som en hvidvin med de samme betingelser og valgmuligheder.
Vinen gæres oftest i ståltank, men gæring på egetræsfade kan også forekomme i de distrikter der har tradition for at lave kraftige rødvine.
Rosévinene herfra har en lidt kraftigere struktur, og kan derfor med fordel gære på fad, eller få et kort ophold på fad ved lagringen.