Vinområder i Bourgogne

Overordnet kan Bourgogne opdeles i følgende vinområder:

  • Chablis
  • Côte d’Or
  • Côte Chalonnaise
  • Mâconnais
  • Beaujolais

I Chablis laves udelukkende hvidvine på Chardonnay druen. Vinene er generelt komplekse og stringente med en helt speciel flintagtig og mineralsk karakter, der gør dem usammenlignelige med Chardonnay vine fra andre dele af verden.

Côte d’Or omfatter både Côte de Beaune og Côte de Nuits, – og både pris og omdømme indikerer, at det er herfra, de største Bourgogner kommer.

Côte Chalonnaise producerer gode, dog sjældent mindeværdige kommunevine, der er umiddelbare og charmerende men uden større dybde.

Mâconnais laver en lang række gode hvide og røde vine, men det er oftest hvidvinene, der falder allerbedst ud.

Sidst men ikke mindst finder vi Beaujolais, der laver gode, friske og frugtsmagende røde vine, der i få tilfælde kan, men ikke er produceret til at lagre.

Chablis

Chablis området ligger i den nordligste yderzone af Bourgogne. Havde man beplantet markerne med Pinot Noir, ville man aldrig have fået modne druer i hus.

Heldigvis valgte man Chardonnay druen, der stortrives i området.

I de bedste årgange skaber de fuldmodne druer en perfekt balance mellem fedme og syre krydret med en mineralsk sprødhed, der simpelthen gør vinene enestående.

Chablis er Bourgognes nordligste Appellation. Vindistriktet ligger ca. 120 km. Nord-vest for Beaune i retning mod Paris.

Dette, vel nok et af verdens mest berømte og efterlignede vindistrikter, producerer tørre hvidvine på samme drue, som anvendes til de øvrige hvide bourgogner, Chardonnay.

De hvide bourgogner, som produceres længere mod syd, f.eks. Meursault og Montrachet, er gyldne, “fede” og lidt hårde.

Chablis er straks lidt vanskeligere at definere. En typisk chablis er aromatisk og blød men samtidig fin og elegant i smagen. Duften af en chablis bliver ofte sammenlignet med duften af vådt græs.

Chablis er med sin nordlige placering ofte hjemsøgt af et lidt barskere klima end Bourgognes vinmarker lidt længere mod syd.

Derfor varierer årgangene en del og hermed også vinens evne til at blive lagret.

Chablis er opdelt i fire områder, der umiddelbart gør distriktet mere gennemskueligt for den enkelte forbruger:

Petit Chablis

Dette regnes for den mindst fine af de fire områder, og vinmarkerne er da også beliggende i Chablis distriktets randområder.

Området, der dækker cirka 475 ha, er kendt for at producere gode vine, der skal drikkes uden større ståhej, mens de stadig er unge og sprøde.

Chablis

Er det område, hvorfra langt de fleste vine stammer. Ikke mindre end 2.678 ha vinmarker hører under denne betegnelse, hvilket flere skruppelløse producenter også har forstået at benytte sig af.

Lad derfor være med at tro, at den hellige grav er velforvaret, blot fordi der står Chablis på flasken.

Det gælder om at være om sig i denne kategori og gå efter den enkelte producents ry og renommé, – finder man en af områdets gode producenter, kan man nemlig få en stor vinoplevelse med fedme og kompleksitet, der viser, hvorfor Chablis kan være en af Frankrigs bedste hvidvine.

Af Chablis områdets 2.678 ha, har 747 Premier Cru status.

Her er placeringen og soleksponeringen over det gennemsnitlige, og tidligere var Premier Cru betegnelsen på etiketten også garanti for bedre kvalitet.

Dette er ikke længere givet, idet man ved tilføjelsen af yderligere 370 ha til de oprindelige 380 har forfladet kvalitetsbetegnelsen, så den i dag kun er sikkerhed for, at vinen er betydeligt dyrere.

Retfærdigvis skal det siges, at de producenter, som har marker, der tidligere hørte under den gamle klassifikation, stadig laver vine, der hæver sig klasser over det almindelige gennemsnit for området.
Den mest tilregnelige – og til gengæld også den dyreste – klasse er helt klart Grand Cru.

De 7 marker, der til sammen dækker et areal på 98 ha, giver uden tvivl de bedste vine i Chablis. Det perfekte terroir med sydvendte skråninger og en undergrund af limsten gør vinene i stand til at ligge mellem 15-20 år.

Chablis Grand Cru

16 ha vinmarker med Grand Cru status og repræsenteret i alle syv Grand Cru appellationer på nær Blanchot gør William Fèvre suveræn inden for Chablis Grands Crus vine.

Vinene både gæres og lagres i nye egetræsfade, og kvalitet samt holdbarhed er ganske enkelt exceptionel.

Disse vine rangerer kort og godt – men velfortjent – blandt de fornemste i verden. Vinen fra den lille mark Les Clos, regnes for at være den bedste af Grand Cru markerne og giver som regel nogle faste og kraftige vine.

Vaudésir er blidere og udvikler sin fine flint- og græsaroma hurtigere end naboen.

Chablis Premier Cru

Stil, klasse og koncentration er nøgleordene for Fourchaume der er Chablis områdets vel nok mest ansete Premier Cru, og specielt den sidste bid af Fourchaume, parcellen Vaulorent, som ligger placeret ind mod Grand Cru markerne.

Fourchaume Vaulorent, der vinificeres og lagres på egetræsfade, er intet mindre end fantastisk i både duft og smag.

Vaillons, en Premier Cru vinmark beliggende i den sydøstlige del af Chablis, giver vine med næsten samme intense koncentration som Fourchaume, men med et mere intenst præg af friske saftige æbler.

Côte d´Or

Côte d’Or, der er hele vinområdet fra Dijon til syd for Beaune, er samtidig en fællesbetegnelse for Bourgognes to bedste vinområder

  • Côte de Nuits
  • Côte de Beaune

Navnet, der betyder “Den gyldne skråning”, har det 48 km lange, smalle område fået på grund af det gyldne skær, markerne får over sig om efteråret, når solen rammer vinbladenes efterårsløv.

Jordbunden, der bl.a. danner grobund for Bourgognes største vine, varierer stærkt fra mark til mark, men det gennemgående element er en blanding af ler, mergel og kalksten.

De bedste af områdets vine dyrkes – næsten uden undtagelse – på marker, der ligger 250 til 300 meter over havets overflade, hvor de bl.a. kan suge den allersidste aftensol til sig.

Da munkene i starten af 1300-tallet skulle klassificere Côte d’Ors jorder, bemærkede de hurtigt, at de steder, hvor sneen smeltede først om foråret, var også der, hvor man havde den bedste eksponering mod solen, – og som oftest var det også der, hvor aftensolen sluttede sine stråler.

Én ting, der kan få mange til at undre sig, er: Når alle områdets vine stort set kun fremstilles på to druetyper, nemlig Pinot Noir til rødvin og Chardonnay til hvidvin, hvordan kan området så som helhed fremstå med den utroligt brede, og til tider også kvalitetsmæssigt temmelig svingende smagspalet?

Og når man samtidig inden for de enkelte underområder alle har den samme drue som grundmateriale, og alle har den samme jordbund, hvordan kan udfaldet så alligevel være så forskelligt på de enkelte vine.

Svaret er ganske enkelt, men alligevel temmelig enestående. Der kan nemlig være helt op til 80 forskellige ejere af samme mark, og da de hver især har deres egen stil, er det som forbruger vigtigt at finde frem til den stilart – og naturligvis også den kvalitet og det prisniveau – man går efter.

Côte de Nuits

Côte de Nuits er den nordligste halvdel af Côte d’Or i Bourgogne.

I de år hvor der laves fremragende vine i Bourgogne, er det her de bedste fremstilles.

Rødvinen fremstilles på Pinot Noir og den skal som ung være tæt, syrerig, nærmest bitter med et pift af sødme og nødvendigvis ikke nogen særlig stor oplevelse.

Vinen lagres først på små træfade og derefter på flaske, og denne lagring forvandler vinen totalt.

Den hårde syre arbejder sig ind i vinen og frugten dæmpes til fordel for parfume, gammel kål, kostald, kompost og læder. Under forvandlingen erhverver vinens røde farve sig endvidere et tydeligt teglstensrød skær.

Alt i alt fører lagringen til en vin, der er en fascinerende oplevelse både for ganen og tegnebogen.

Côte de Nuits deles op i 10 kommuner, som er:

  • Chambolle-Musigny
  • Fixin
  • Flagey-Échézeaux
  • Gevrey-Chambertin
  • Hautes-Côtes de Beaune
  • Hautes-Côtes de Nuits
  • Marsannay
  • Morey-St-Denis
  • Nuits-St-Georges
  • Vosne-Romanée
  • Chambolle-Musigny
Kommunen, der ligger lige syd for Morey-Saint-Denis, har en meget kalkholdig og lerfattig jordbund.

Vinene fra området hører blandt de mest elegante og raffinerede vine i Bourgogne.

De er mere parfumerede end vinene fra Morey-Saint-Denis og lidt mere delikate og elegante end Clos de Vougeot vinene.

De 155 ha vinmarker er beplantet med Pinot Noir. Ud af disse er 25 ha Premier Cru marker, mens markerne Musigny og Bonnes Mares yderligere er ophøjet til Grand Cru.

Fixin

Her laves gode og stabile hvid og rødvine, selvom Pinot Noir druen ikke helt skaber den samme bløde creme her, som i andre af Côte de Nuits appellationer.

Rødvinene herfra er ret hårde og skal ligge længe på flaske for at blive blødgjort.

80 ha er AOC vine og 20% er Premier Cru AOC vine.

De kraftige egenskaber i Fixin vinene suppleres bedst af solid og kraftig mad, og gerne med aner I den traditionelle Bourgogne cuisine, f.eks. Coq au vin, beuf Bourgignon, gryderetter med oksekød, vildt og klassiske oste.

Flagey-Échézeaux

Her laves fremragende typiske røde Bourgogne vine på Pinot Noir druen. Området har to Grand Cru marker.

Gevrey-Chambertin

Her fremstilles nogle af de ypperligste rødvine der findes i Bourgogne, og området har da også fået udnævnt hele otte Grand Cru marker.

Napoleon foretrak vinene fra disse marker og han havde altid disse vine med sig på sine felttog.

Derudover har flere marker her fået tildelt en Premier Cru status.

Vinene herfra kombinerer muskler og intelligens og er kraftfulde og komplekse. Desværre kan man kun regne med at de dyre vine fra dette område besidder de nævnte kvaliteter.

Billig vin herfra er altid en metervare, som fremstilles fra marker hvor druerne presses til sidste dråbe.

Marsannay

Dette område er den nordligste kommune på Côte de Nuits i Bourgogne.

Det er en ny appellation, og bønderne her har altid været kendt for at lave noget af Frankrigs bedste rosévin.

I 1987 lykkedes det dem dog at opnå anerkendelse som en appellation, på trods af at de røde og hvide vine der fremstilles her, generelt er noget ringere end de andre kommune appellationer i Côte de Nuits.

Nuits-St-Georges

Dette område ligger på den sydlige del af Côte de Nuits i Bourgogne.

I området fremstilles der næsten udelukkende rødvine på Pinot Noir druen.

Disse vine er som regel gode og stabile vine der mere har Gevrey-Chambertin’s kraft end Vosne-Romanée’s saft.

Morey-St-Denis

Dette område er en af de nordligste kommuner på Côte de Nuits i Bourgogne. Vi er et sted mellem Nuits-St-Georges og Beaune.

Området overskygges af naboen Gevrey-Chambertin, hovedsagelig fordi bønderne her er meget ivrige og derfor laver meget vin af en lidt lavere kvalitet end i nabokommunen. Der gode rødvine på Pinot Noir druen i dette område, og især de fem grand cru marker er berømte.

Vi er midt i Bourgognevinens hjerte, vinens duft og smag gør os lykkelige.

På markerne står vinstokkene vagt – lange, snorlige rækker, bag romantiske smedejernsporte. Hver lille mark praler med navne som Clos de la Roche og Clos de Vougeot, så byens vine er i godt selskab.

Vinen gør een ”næsten høj” når man snuser og vi nipper sammen med et par bidder af osten, den lokale “Epoisses”, der lugter som væltet komødding, men smager himmelsk. Men vel er der så! For i Bourgogne er vin ikke bare nydelse – den er også mystik.

Vosne-Romanée

Dette område på Côte de Nuits i Bourgogne, kaldes ofte for Côte d’Or’s Pomerol.

Alle vinkendere er tilsyneladende enige om at skråningerne bag den lille by Romanée, er stedet hvor de bedste Pinot Noir vine bliver til.

Alle vine fra dette område er uhyre kostbare, og normalt er det kun den normale kommune vin der er til at komme i nærheden af for mennesker med en almindelig pengepung. Disse vine kan dog også være fremragende.

Côte de Beaune

Côte de Beaune er den sydligste halvdel af Côte d’Or i Bourgogne.

De røde vine herfra skabes oftest af Pinot Noir druer, og selvom disse vine er bløde, frugtrige og elegante, så er de aldrig så fyldige, koncentrerede og længelevende som de bedste fra Côte de Nuits.

Côte de Beaune dækker over kommunerne:

  • Aloxe-Corton
  • Auxey-Duresses
  • Beaune
  • Blagny
  • Chassagne-Montrachet
  • Chorey-Lés-Beaune
  • Côte de Beaune-Villages
  • Ladoix-Serrigny
  • Maranges
  • Meursault
  • Monthélie
  • Pernand-Vergelesses
  • Pommard
  • Puligny-Montrachet
  • Saint-Aubin
  • Saint-Romain
  • Santenay
  • Savigny-Lés-Beaune
  • Volnay
Côte de Beaune distriktet, der ligger som en naturlig fortsættelse af Côte de Nuits, begynder ved Ladoix og slutter 26 kilometer længere sydpå ved Santenay.

Distriktet dækker i alt 2.900 ha, hvilket er mere end det dobbelte af Côte de Nuits areal.

Distriktet kan opdeles i to områdetyper på grund af undergrundens beskaffenhed.

Det ene område har en stenet kalkstensgrund, dækket af et tykt lag overfladeler. Her har vinbønderne primært plantet Pinot Noir, som også danner grundlag for distriktets store rødvine, der er lidt mere feminine og lette end Côte de Nuits vinene.

Det andet område, der har en kalkstensgrund dækket af mergelholdigt jord, egner sig bedre til grønne druer. Sidstnævnte område har virkeligt givet distriktet et stort ry.

Mange vinproducenter, også fra den nye verden, har forsøgt at gøre vinene efter, men forgæves.

Côte Chalonnaise

Man hører kun sjældent om vinen fra Côte Chalonnaise, hvilket egentligt ikke er så mærkeligt. Området har hverken store vine eller berømte skråninger, og mange bønder har i stedet valgt at bruge jorden til frugtplantager eller andet traditionelt landbrug.

Jordbunden ligner ellers meget jordbunden i Côte d’Or med masser af kalksten, hvilket egentligt gør den særdeles velegnet til de klassiske druesorter som Pinot Noir og Chardonnay.

Distriktet har fem Villages kommuner ved navn:

  • Bouzeron
  • Givry
  • Mercury
  • Montagne
  • Rully
Selv om de har hver deres kendetegn, har de dog også visse fællestræk.

De røde vine, der er frugtrige og lette med jordbær-solbær bouquet, viser sig ofte fra deres bedste side, når de er 4 til 5 år gamle.

Hvidvinene, der er friske og ukomplicerede med god naturlig syre, er bedst, når de er to til tre år gamle, selv om de allerede fra frigivelsen kan drikkes med stor fornøjelse.

Bouzéron

Dette område ligger på Côte Chalonnaise i Bourgogne. Dette område er berømt for sine hvidvine på Aligoté druen.

Bønderne her følger en tradition med at bevare vinstokke så længe som muligt, og derfor laver de hvidvine på vinstokke der er op til 100 år gamle.

Det giver nogle ret spændende og specielle hvidvine, især på Aligoté.

Disse vine skal drikkes unge mens der stadig er citron og peber i smag og duft.

Givry

Givry by, omkranset af ca. 120 hektar vinmarker, ligger midt i Côte Chalonnaise. Givry vinene har før været mere berømte end Mercurey, men forskellen har i tidens løb udlignet sig.

Vinene har generelt en indsmigrende og markant frugt, som bedst kan betegnes som rigtige »pleasere«.

Givry befinder sig i Côte Chalonnaise området, der er en lille skråning, der strækker sig fra området omkring Santenay i nord og Chalon i syd.

Givry hører blandt de mest interessante områder i Côte Chalonnaise området, og vinene herfra blev i tidernes morgen anset for at være på niveau med en god Côte de Beaune vine.

Området har ry for at producere Côte Chalonnaise’s mest elegante vine, på druerne Gamay og Pinot Noir. Særligt Pinot Noir druerne skaber her runde og bløde vine, der sagtens kan gemmes en tid.

Givrys Historie

Givry vinene var den franske konge Henrik 4.s foretrukne vine.

De sjældne hvidvine på basis af Chardonnay er ofte særlig interessante med en blød bouquet der minder om lakrids.

Rødvinene har mere struktur og kan leve længere end dem, der kommer fra nabobyen ”Rully”, men de har mindre dybde end Mercurey. Omkring en sjettedel af vinmarkerne er 1. Cru vine.

I 1946 fik Givry sin egen appellation, og siden da er det gået fremad.

Mercury

Dette område ligger på Côte Chalonnaise i Bourgogne. Områdets røde vine er kendt for at være lette vine, med en intens frugt og masser af garvesyre.

Dette gør dem til gode gemmevine, som udvikler sig længe. Generelt fremstilles disse vine på Gamay og Pinot Noir.

Mercurey producerer næsten udelukkende røde Pinot Noir vine. De er ofte Cote Chalonnaise’s største og mest strukturelle vine.

Hvad angår vinens karakter, besidder Mercurey en særpræget tiltrækning på trods af indlysende paralleller til Cote de Beaune. Ganske kraftig med en flintagtig, mineralsk næse og en let jordagtig frugtsmag.

Med sine p.t. 650 ha. i dyrkning, er Mercurey det største og mest kendte område i Côte Chalonnaise, der ligger lige syd for Côte de Beaune.

Distriktet omfatter både Mercurey- og Saint-Martin-Sous-Montaigu kommunerne.
I Mercurey produceres der næsten kun rødvine, som i lighed med alle Bourgogne vine, skal være lavet på Pinot Noir druen.

Ofte er en vin fra Mercurey på linie med en god Côte-de-Beaune-Villages. De er kendt for deres kraftige stil, som, når de også har sprødhed og finesse, giver nogle gode vinoplevelser.

Der findes 30 marker med betegnelsen 1. Cru i området, men en gylden regel for vine fra Mercurey er, at man hellere skal bedømme en vin efter dens producent end efter dens markoprindelse.
Priserne på vine fra Côte Châlonnaise når kun sjældent op på Côtes de Beaune’ eller Côtes de Nuits’ niveau, af den enkelte grund, at området som sådan ikke er så kendt.

Det kan man imidlertid som forbruger kun være glad for, da mange af vinene således er fremragende til deres pris.

Mercurey kan anbefales til alle efterårets kødretter: vildt, lam, okse eller kalv. Dens charmerende karakter gør den også velegnet til grøntsagsretter, især hvis de f. eks. er gratineret med ost.

Med 533 Ha vinmarker producerer Mercurey næsten lige så meget vin som de øvrige Côte Chalonnaise applikationer til sammen (Givry, Rully og Montagny).

Applikationen som omfatter kommunen St-Martin-sous-Montaigu, har 29 1. Cru vinmarker.

Mercurey siges at have været Gabrielle d’Estrees (1573-1599) ynglingesvin, mens hendes elsker Henri 4. foretrak nabovinen Givry.

Montagny

Dette område ligger i det sydlige Côte Chalonnaise i Bourgogne.

Områdets appellation fremstiller udelukkende hvidvin på druerne Aligoté og Chardonnay. Disse er kendt for at være de bedste fra Côte Chalonnaise og de er vidt berømte for deres saft og syre.

Vinene fremstilles på to måder. Noget kommer på små nye egetræsfade og noget gør ikke.

De der ikke er lagret skal drikkes hurtigt, mens de andre helst skal have lov at ligge et par år.

Navnet kommer fra det franske “montagne” (bjerg), og man forstår godt navnet, når man befinder sig midt i det smukke bjergrige og idylliske landskab i distriktet.

For at en vin kan blive berettiget til Montagny appellationen skal den være hvid altså produceret på Chardonnay.

1. Cru markerne ligger nærmest som en romersk arena omkring den lille landsby Montagny, mens de andre kommuner, som har ret til Appellation Montagny nemlig Buxy, Saint-Vallerin og Jully-Lès-Buxy, ikke må anvende 1. Cru benævnelsen.

Som noget enestående kan alle vinmarker betegnes som 1. Cru’s, hvis vinene indeholder en alkoholstyrke på 11,5%.

Store dele af produktionen sker i det fremragende kooperativ der blev grundlagt i Buxy i 1929, og som kan smykke sig med devisen: ”Med de gode vine fra Buxy synger og ler alle mennesker”.

Det er helt klart at det er i 1. Cru området i selve Montagny, man finder de bedste vine. Dette skyldes især jordbundsforholdene med en perfekt blanding af kalkrig stenlage, sand, ler og småsten men også en perfekt beliggenhed i forhold til solen.

Det bjergrige område bevirker samtidig, at nætterne er kølige, og at modningen foregår langsomt og stabilt. Det sikrer ofte en god sprødhed og en god harmoni mellem styrke og friskhed for vinene.

Vinene vil egne sig fint til fisk- eller skaldyrsretter men også til mange fjerkræsretter. Serveres afkølet, men ikke iskold.

Vinene har lidt mere krop og syre en andre hvidvine fra regionen.

Rully

Dette område ligger på Côte Chalonnaise i Bourgogne, og her er det især de mousserende vine man er kendt for.

Her fremstilles dog også en del rødvin på Pinot Noir, og lidt tør hvidvin på Aligoté og Chardonnay.

Rully en lille landsby i Bourgognes Côte Chalonnaise, der producere lige meget rødvin som hvidvin.

Vinene er særdeles tiltrækkende mens de er unge, men egner sig ikke til at gemme. De vokser på let og sandet jord.

Côte Chalonnaise, hvor Rully ligger strækker sig i den sydlige del af Bourgogne omkring byen Châlon, og selvom distriktet ikke producerer vine, som opnår samme berømmelse som Côte d’Or, finder man her meget spændende hvid-og rødvine som f.eks. Rully, Mercurey og Montagny og ofte til meget interessante priser.

Når Crémant de Bourgogne fra starten blev produceret omkring Rully, skyldes det, at det netop er her, man har de bedste betingelser for at frembringe den basisvin, som er nødvendig for en god Crémant.

Det forhold, at druerne vokser på en meget kalkholdig jord, medfører, at druerne modner langsommere og har et højere indhold af syre, som er en væsentlig kvalitetsfaktor i produktionen af Crémant.

Jordbunds-forholdene ligner forholdene i Champagne, og da der er tradition for anvendelse af de samme druer: Chardonnay og Pinot Noir, har det været nærliggende at producere et lignende produkt.

De vigtigste appellationer i Côte de Beaune distriktet omfatter

Aloxe-Corton

Aloxe-Corton er Côte de Beaunes undtagelse. Vinene herfra passer stilmæssigt meget bedre til naboen Côte de Nuits end til Côte de Beaune.

Selv om der både fremstilles Villages og Premiers Crus, er det de næsten 120 ha, der er ophøjet til Grand Cru, man bør koncentrere sig om.

Rødvinene, der bedst kan beskrives som en kombination af Côte de Beaunes elegance og Côte de Nuits struktur og koncentration, skal som regel ligge 8-10 år, før de nydes.
Corton-Charlemagne er en fantastisk hvidvin fra de højereliggende sydvendte skråninger af Corton højen. Den kan til tider sidestilles med de bedste vine fra Montrachet.

Volnay

Kommunen laver også udelukkende rødvin på de 242 ha vinmarker, der ligger på mindre skråninger i Saône dalen.

Vinene er generelt af meget høj standard, og når man åbner en flaske fra de bedre producenter, vil man blive mødt af en meget intens og elegant bouquet, der giver associationer i retning af en Chambolle-Musigny.

Jordbunden er meget kalk- og stenholdig, og over halvdelen (144 ha) af det beplantede areal har Premier Cru status.

Pommard

Pommard er lig med 337 ha vinmarker, hvorfra der udelukkende laves rødvin.

I stilen er vinene meget intense, og næst efter Corton rangerer de som de kraftigste i Beaune.

Savigny-les-Beaune

Kommunen har 383 ha vinmarker, hvorfra der hovedsageligt høstes røde vine. Den smule hvidvin, der laves i Savigny-les-Beaune, er ofte stilfuld og elegant uden den store dybde og kompleksitet.

De røde Villages vine er frugtrige og tiltalende med den åbenlyse fordel, at de kan drikkes unge, mens Premier Cru vinene er mere intense og nuancerige.

Beaune

Vinhovedstaden i Bourgogne er Beaune, og når man besøger denne by, overvældes man hurtigt af alle sanseindtrykkene.

Hele byen summer af vin, og hvis man ellers kan komme til for købelystne asiater, kan der i byens forretninger findes mange spændende flasker.

En del af vinene kommer fra de 450 ha vinmarker, der omgiver byen. Her laves primært rødvin, da ikke mindre end 89% af det opdyrkede areal er beplantet med Pinot Noir.

Vinene har dog aldrig opnået samme anerkendelse som nabokommunerne, og da størstedelen af vinmarkerne i kommunen er ophøjet til Premier Cru, er der ofte mange gode køb at gøre her.

Beaune vinene er faktisk af en så god kvalitet, at man med rette kan påstå, at de kan hamle op med de mere berømte vine fra nabokommunen Pommard.

De få hvide vine, der laves, kan i enkelte tilfælde nå en kvalitet, der berettiger til Grand Cru, og her må Clos des Mouches fremhæves som distriktets flagskib.

Côte de Beaune

Côte de Beaune distriktet, der ligger som en naturlig fortsættelse af Côte de Nuits, begynder ved Ladoix og slutter 26 kilometer længere sydpå ved Santenay.

Distriktet dækker i alt 2.900 ha, hvilket er mere end det dobbelte af Côte de Nuits areal.

Distriktet kan opdeles i to områdetyper på grund af undergrundens beskaffenhed. Det ene område har en stenet kalkstensgrund, dækket af et tykt lag overfladeler.

Her har vinbønderne primært plantet Pinot Noir, som også danner grundlag for distriktets store rødvine, der er lidt mere feminine og lette end Côte de Nuits vinene.

Det andet område, der har en kalkstensgrund dækket af mergelholdigt jord, egner sig bedre til grønne druer. Sidstnævnte område har virkeligt givet distriktet et stort ry.

Auxey-Duresses

Up in the valley behind Monthélie and Meursault is Auxey-Duresses, a village struggling against both the English-speaking world’s inability to pronounce the name and its location off the beaten track on the Cote d’Or.

Through times the name has changed from Aulaciacum in 859, via Alciacum and Aucé, to Auxey. In 1928 the village followed the trend on the Cote d’Or and added the name of one the top vineyards to its name, thus becoming Auxey-Duresses.

Surrounded by the hills of Mont Melian, Montagne du Bourdon and Montagne du Tillet Auxey-Duresses is stretched out along the Beaune-Autun road, between Monthélie and Saint-Romain.

Auxey-Duresses is a charming little village with some 350 inhabitants. The houses are tightly squeezed together along the main road. There are a total of 25 winegrowers in the village; most of them bottle themselves, but some sell their wine to négociants

Chassagne-Montrachet

Nogle af verdens allerbedste Chardonnay vine findes.

Mange vinproducenter, også fra den nye verden, har forsøgt at gøre vinene efter, men forgæves.

Selv om der laves lidt mere rødvin end hvidvin i kommunen, er det de hvide vine, der vækker størst opmærksomhed.

Vinstokkene skal søge dybere med sine rødder end i Puligny-Montrachet for at nå ned til grundvandet, men dette giver til gengæld større koncentration i vinene.

Vinene er som regel blødere og mindre forfinede med en mere rustik, mineralsk stil end vinene fra Puligny-Montrachet.

Blagny

Vinene fra dette område er ikke særligt kendte, men her fremstilles faktisk en række gode Pinot Noir rødvinesamt dejlige hvidvine.

De er ret reserverede i starten, men efter få år på flaske bliver de drikkemodne.

Chorey-Lés-Beaune

Vinene fra dette område er ikke særligt kendte, men her fremstilles faktisk en række gode Pinot Noir rødvine.

De er ret reserverede i starten, men efter få år på flaske bliver de drikkemodne.

Côte de Beaune-Villages

Dette område ligger på Côte de Beaune i Bourgogne. Appellationen dækker over alle de småbyer og kommuner omkring byen Beaune, der ikke er særligt kendte.

Normalt er vine fra denne appellation, blandinger fra de forskellige områder indenfor den. Det er som hovedregel gode vine, der er pengene værd.

De røde vine herfra skabes hovedsageligt på Pinot Noir og Gamay druer, mens Chardonnay druen står for de hvide.

Meursault

Der laves hovedsageligt hvidvin fra kommunens 437 ha, – men hvilken hvidvin!

Meursault vinene er kendetegnet ved en dyb smørgul farve og en intens duft og smag af valnødder, smør og masser af solmoden frugt.

Jordbunden er meget kalkholdig og dækket af småsten, som reflekterer sollyset tilbage på druerne og dermed skaber identiteten i områdets vine.

Kommunen har 132 ha med Premier Cru status, men ingen er ophøjet til Grand Cru, hvilket godt kan undre, når man én gang har smagt disse vine.

Ladoix-Serrigny

Områdets vine er kendt for at være på det jævne, og ofte blandes disse med andre vine fra nærliggende områder. Her findes dog et par Premiers Cru marker, som kan have interesse.

Der er same afstand fra Beaune og Nuits-Saint-Georges, og de berømte vingårde I Ladoix-Serrigny spreder sig ud fra den berømte Corton bakker.

Vinmarkerne ligger alle I højden fra 220 til 360 meter og alle øst/sydøst bakker.

Gastronomi:

De røde vine passer Ganske udemærket sammen med marineret, grillet og stegt kød, dog ikke med for kraftig krydret, kød I lyse saucer samt elegante og bløde samt robuste oste.

De hvide vine er et særdeles godt valg til pocheret eller grillet fisk, terriner samt kolde frokostretter (charcuteri) endvidere også til udvalgte oste f.eks. Gruyere, Munster og blue cheese.

Monthélie

Up behind Meursault and Volnay, on the slopes of the Montagne du Chagnot, the 200 or so inhabitants of the quiet village of Monthélie are surrounded by 121.90 ha (111 ha red, 10.90 ha white) of vines. Of these 27.60 ha are premier cru (26 ha red, 1.60 ha white), the rest AC Monthélie.

Monthélie is the smallest village on the Côte de Beaune, with Volnay to the northeast, Meursault to the south and Auxey-Duresses to the west. The monks from Cluny planted the first vines here around the year 1000, but traces of human settlements go all the way back to Gallo-Roman times and beyond.

The Monthélie premier crus were extended as recently as 2006; going from eleven to 15 in number when Les Clous, Le Clos des Toisières, Le Clou des Chênes and La Barbière were promoted from village status to premier cru.

Nine of the premier crus are located east of the village; being an extension of the Volnay premier cru Clos des Chênes.

The Monthélie wines are often described as lesser Volnays, but at more reasonable prices. Most of what is produced in Monthélie is red; white wine only accounting for four or five percent.

Puligny-Montrachet

Dette er også kommunen, hvor verdens største hvidvine laves.

Navne som Bâtard-Montrachet og Le Montrachet får enhver vinkender til at spærre øjnene op.

Vinene har en nuancerigdom og kompleksitet, der ikke overgås af nogen andre. Jordbunden er hovedsageligt ler med fint sand og kalk, hvilket skaber de perfekte forhold for Chardonnay-druen.

Le Montrachet adskiller sig fra det ellers fine selskab med en jordbund af småsten og kalkskærver, hvilket til gengæld giver en bedre dræning end de andre marker i kommunen.

Det skal bemærkes, at Puligny-Montrachet deler æren for de to bedste marker, Le Montrachet og Bâtard-Montrachet, med nabokommunen Chassagne-Montrachet.

Saint Veran

Dette område var tidligere en del af beaujolais. Bønderne fik dog tilbuddet om at få sin egen appellation som hjemmehørende i den bedste del af Macon, hvilket de så bedre muligheder i. De laver her ganske gode hvidvine, især på Chardonnay druen.

Området er ikke nær så kendt som den berømte nabo Pouilly-Fuisse, hvilket gør at vinene fra Saint-Véran ofte er ligeså gode som naboens, blot til en helt anden pris.

Saint-Aubin

Vinene herfra er ret specielle og næsten umulige at få fat i herhjemme. De hvide vine er normalt kedelige, men de røde kan være fremragende, og især de der er lavet på Gamay klarer sig flot her.

Landsbyen Gamay, der har givet navn til druen, ligger også i denne kommune.
Landsbyen ligger lidt gemt af vejen mellem Meursault og Puligny-Montrachet.

Produktionen er fordelt på 2/3 del rødvin på Pinot Noir og 1/3 del hvidvin på Chardonnay.

2/3 dele af vinmarkerne er udlagt til 1. CRU, og det omhandler de marker der er sydvendte mellem Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet samt landsbyen Gamay, som er inkluderet i Saint-Aubin applikationen.

De resterende vinmarker har en ideel syd- og sydøstlig orientering, men ligger højere oppe i den kølige dal.

Hvid Saint-Aubin har noget Puligny-Montrachet karakter især i de varmeste år.

Rødvinene ligner mere en smidig version af Chassagne-Montrachet.

Udsøgt cuisine er den bedste følgesvend til hvide vine fra Saint-Aubin og ideer hertil kan være: hvid fisk i flødesauce, Foie Gras, lyst kød og kraftig og gerne stærke oste.

Det er optimalt at servere hare pâté, stegt lam, Chateaubriand, Tournedos, Stegt andesteg og delikate smagsfulde oste sammen med røde vine fra Saint-Aubin.

Santenay

Dette område er sammen med Maranges, sidste og sydligste stop på Cote de Beaune i Bourgogne.

Santenay vinene er populære fordi de er billige, men alligevel har den rigtige Pinot Noir smag.

Det er sjældent store gemmevine, men vine der er produceret for at blive drukket her og nu. Man bliver sjældent skuffet over disse vines pris og kvalitetsforhold.

Kommunen producerer næsten udelukkende røde vine, der i karakter er reserverede og lukkede de første år, men som efter 4-8 år åbner op og viser, at de er blandt nogle af Bourgognes mest fordelagtige køb.

Produktionen af Appellation Santenay udgør ca.1.200.000 flasker samt yderligere ca. 600.000 flasker af Santenay Premier Cru.

Produktionen af hvide vine udgør ca. 150.000 flasker af Appellation Santenay samt yderligere ca. 50,000 flasker af Santenay Premier Cru.

De hvide vine er udsøgte til aperitif, og vil endvidere supplere hors d’oeuvres, fiskeretter samt skaldyr.
De røde vine vil passe fantastisk sammen med al udsøgt cuisine: stegt, grillet eller marineret rød kød.

Savigny-Lés-Beaune

Dette område ligger på Côte de Beaune, i Bourgogne. Vinene fra dette område er ikke særligt kendte, men her fremstilles faktisk en række gode Pinot Noir rødvine. De er ret reserverede i starten, men efter få år på flaske bliver de drikkemodne.

Savigny-Lés-Beaune er en lille by i Bourgognedistriktet nær byen Beaune. Savigny har sin egen Appellation som betegnes, Cote D´Or.

Jordbunden i Savigny er sandet, hvilket gør vinene en smule lettere end f.eks. vinene fra Beaune.

Selve landsbyen er en af de smukkeste i Bourgogne og var før i tiden et centrum for vinhandel i Bourgogne.

Selvom de fleste vinfirmaer nu er flyttet til Beaune eller Nuits St. Georges, fornemmer man stadig i byen Savigny en stemning af storhed.
Smagen er samtidig meget fyldig og elegant, og den er begyndt at udvikle sig til en meget harmonisk vin.

Både i duften og smagen kan man finde karakterer, som fører tanken hen på røde bær (kirsebær og hindbær), noget som er typisk for unge Pinot Noir vine. Disse karakterer vil med alderen udvikle sig endnu mere til en duft og smag af vanille, fersken eller modne solbær.
Smagen er samtidig meget fyldig og elegant, og den er begyndt at udvikle sig til en meget harmonisk vin.

Vinen hører sammen med kraftige kødretter, især grillet kød, vildt eller en lidt moden ost.

Volnay

Her produceres normalt lyse og lette vine, hvilket tilskrives den kalkholdige jord. Traditionelt er området således kendt for at skabe nogle mere feminine og elegante vine end naboen Pommard.

Om Volnay siges ofte at være det samme for Côte de Beaune, som Chambolle-Musigny vinene er for Côte de Nuits, d.v.s. meget delikate og charmerende vine.

Dette måske sammenlignet med nabo distriktet Pommards maskuline vine. Selve landsbyen ligner et postkort fra Bourgogne, omringet som den er af de prestigiøse vinmarker.

De røde vine udviser en meget dyb smag med flotte sprøde og en smule krydrede nuancer af røde frugter og et lille “touch” af vanille, som afslører et behersket ophold på egetræsfad.

Dens karakter vil med alderen udvikle sig endnu mere i duft og smag af vanille, fersken og modne solbær.

Vinene hører sammen med kraftige kødretter og vildt.

Pernand-Vergelesses

At the top of Cote de Beaune, behind the Corton hill, is Pernand-Vergelesses hidden in a charming valley. Most of the village is tightly squeezed together up on one of the hillsides. If you enter the village from the top, coming from Magny-les-Villers, you face the streets so steep and narrow that the last thing you want is meeting one of the vineyard tractors.

Down below the village is the road from Beaune that leads up to Echevronne and the rest of the Hautes-Côtes de Beaune.

This is the only commune along the Côte d’Or to offer both red and white wine on all four levels – grand cru, premier cru, village and regional. Pernand-Vergelesses shares the Corton hill with Aloxe-Corton and Ladoix-Serrigny, giving the village 17.26 ha of grand cru land.