Portugals vinregioner

Portugal opdelt i 11 underområder

  • Algarve
  • Alentejo / Alentejano
  • Acorerne
  • Beiras
  • Estremadura
  • Madeira
  • Portvin
  • Ribatejo / Ribatejano
  • Rios do Monho
  • Terras di Sado
  • Tres-os-Montes

Udvalgte områder, der har dansk interesse

Ribera del Duero

Omkring Duero floden, 700 til 800 meter over havets overflade, ligger Ribera del Duero, som konkurrerer med Rioja om at være Spaniens førende vinområde.

Vækstsæsonen er ret kort, og de kølige nætter med rimfrost truer ofte vinstokkene langt ind i foråret, men det er måske lige netop disse faktorer, der er medvirkende til, at der her produceres nogle af Spaniens dyreste og mest eftertragtede vine med Pingus klart i spidsen og den berømte Vega Sicilia lige i hælene.

Den primære druetype til rødvin er Tinta del País, den lokale variant af den i Spanien allestedsnærværende Tempranillo.

Der dyrkes ikke hvidvin af bemærkelsesværdig kvalitet, men tidligere har området omkring Aranda del Duero været kendt for sine gode rosévine.

Markerne her er dog i stigende grad omvendt til rødvinsområder for at imødekomme den øgede internationale efterspørgsel på de kraftige, mørke rødvine, som området er kendt for.

Algarve


VR Algarve er det sydligste vindistrikt i Portugal og vinmæssigt regnes det normalt for Portugals sorte får.

Området har hele 4 DOC underområder, men det skyldes udelukkende politiske forhold. Ingen af områderne laver vin i en kvalitet, der kan berettige den fine klassifikation. Den lave kvalitet har betydet at man har nedgraderet Algarve fra DOC til VR status, men da man samtidig ophævede underområderne Lagoa, Lagos, Portimão og Tavira til DOC status, hjalp det ingenting.

Klimaet i Algarve er meget varmt og det egner sig langt bedre til badeferie og korkproduktion end vinfremstilling.

Vinmarkerne ligger bag de hede turiststrande, hvilket næsten garanterer modne druer med højt sukkerindhold.
Når det er sagt, så bliver vinene ofte lidt tunge at danse med pga. deres høje alkoholprocent og lave syreindhold, som tilsammen gør dem karakterløse og rimeligt uinteressante.
Netop derfor eksporteres næsten intet af vinen herfra, og heldigvis for de lokale bønder, konsumerer turisterne en stor del af produktionen.

Hovedproblemet i Algarve er varmen, og det kan synes mærkværdigt, at man i Australien kan producere glimrende vine under samme forhold, mens man her har mange problemer.
Årsagen er at de moderne beskærings- og vinifikationsmetoder, som australierne bruger, ikke er nået til Algarve endnu.
[/grid_6]

Når – og hvis – det sker, kan man sagtens forestille sig virkeligt gode vine fra Algarve. De primære grønne druer i Algarve er: Arinto, Boal, Perrum, Rabo de Ovelha og Tamarez d’Algarve

mens de dominerende blå sorter er: Bastardo, Crato Branco, Moreto, Negra Mole og Periquita

Beiras

Denne VR ligger i den nordlige del af Portugal og omfatter underområderne DOC Dão og Bairrada, samt IPR vinene:

  • Castelo Rodrigo
  • Lafoes
  • Pinhel
  • Varosa
  • Encostas da Nave
  • og det meste af Encostas d’Aire

Området Beiras er ikke særligt kendt, nok primært fordi Dão og Bairrada for længst har slået deres navn fast, som leverandør af kvalitetsvin.
Under VR’en produceres der alle tænkelige vintyper, men kvalitetsniveauet er meget svingende.

Hvidvinene og de mousserende typer ses forholdsvis sjældent på eksportmarkederne, men de lokale er glade for dem og drikker dem med velbehag.
Som mange andre steder i Portugal er mængden af druer ganske frustrerende og de primære grønne druer er: Arinto, Assário Branco (Arinto do Dao), Borrado das Moscas (Bical), Cercial, Chardonnay, Encruzado, Fernão Pires (Maria Gomes), Pinot Blanc, Malvasia Fina, Rabo de Ovelha og Verdelho

Rødvinene eksporteres hyppigere, men her er der også stor variation. De fleste vine er grumsede og kedelige, men der produceres også ganske spændende typer, der kan ligge i mange, mange år.

Disse vine udvikler en duft af tørret frugt, der minder lidt om Portvin, og har den samme jordsmag som man normalt forbinder med Sangiovese fra Toscana i Italien.
De primære blå sorter er: Alfrocheiro Preto, Alvarelhao, Baga, Bastardo, Castalao Francés (Periquita), Jaen, Mourisco Tinto, Pinot Noir, Rufete, Tempranillo (Tinta Roriz), Tinta Amarela, Tinta Barroca, Touriga Francesca og Touriga Nacional

Alenquer

DOC Alenquer ligger i Estremadura, og dalsiderne her er perfekte til vindyrkning. Druerne har let ved at modne og bliver ikke kogt, hvilket resulterer i fyldige og kraftige rødvine, der ofte besidder en pebret tone.

Det er specielt de blå druer: Graciano (Tinta Miúda) og Mortágua (Periquita) der står bag disse velafbalancerede vine, der besidder et godt lagringspotentiale.

Områdets hvidvine fremstilles primært på sorterne: Arinto, Fernão Pires og Vital og det er som regel bløde, tørre og cremede hvidvine, med en aromatisk duft.

Arrabida

Denne IPR ligger i Terras do Sado på Setúbal halvøen og her sørger en veldrænet kalkstensjordbund for et fint kvalitetspotentiale.

Specielt rødvinene på druerne: Alfrocheiro, Cabernet Sauvignon og Periquita er på vej frem.

Hvidvinene på sorter som: Arinto, Fernão Pires, Moscatel de Setúbal, Rabo de Ovelha, Roupeiro er mere neutrale.

Selvom området har potentiale, er det dog tvivlsomt om IPR Arrabida vil blive til noget stort, fordi VR Terras do Sado har haft så stor succes, at flere og flere bønder er begyndt at vinificere under denne appellation i stedet.

Bairrada

DOC Bairrada, der ligger i VR Beiras, er et af Portugals mest prestigefyldte vindistrikter.

Bairrada er placeret ude ved Atlanterhavskysten, med Dão som nærmeste nabo.

For år tilbage var Bairrada vinene stærkt repræsenteret på de danske supermarkedshylder, for det var et af få områder i verden der kunne præstere rigtig god vin til under en halvtredser.

Det var især intense, dybe, mørke rødvine, der smagte sydlandsk som danskerne tog til sig, men siden hen er konkurrencen fra specielt Argentina, Chile og Australien blevet meget hård, og Bairrada vinene bliver sjældnere og sjældnere herhjemme.

På trods af den kvantitetsmæssige tilbagegang i Danmark, produceres der virkeligt flotte vine i Bairrada, og flere af Portugals allerbedste vine kommer herfra.

Det er specielt vine på den lille sorte drue Baga, der har tegnet området udadtil og de bedste har en dyb farve, god garvesyre, en smule solbærfrugt og et hint af sort peber.

Vinene har stort potentiale, og selvom de relativt hurtigt antager en brunlig farve, er topvinene virkeligt lækre og bløde, når de har nogle år på bagen.

Udover Baga, er det primært druer som Castalao Francés (Periquita) og Tinta Pinheira, der findes på markerne.

Der fremstilles også glimrende hvidvine i Bairrada og det er som regel friske, sprøde, men enkle vine med et hint af asparges og citrusfrugter.

Selvom vinene fremstilles på druer som Borrado das Moscas (Bical), Fernão Pires (Maria Gomes) og Rabo de Ovelha, minder de ofte lidt om Sauvignon Blanc i stilen, selvom de har mere fylde og mindre frisk syre.

Hertil kommer, at området også er god for at lave mousserende vine, der kan variere i farve fra hvid til rosé, og i tørhedsgrad springe fra “Brut” til “Medium Dry”.

Områdets rosévine er også anbefaleseværdige, fordi de forstår at kombinere friskhed med en dyb og blød frugt, der sikrer at de altid er lækre i varmen.

Colares

Denne DOC ligger i Estremadura og havde tidligere ry for at være Portugals bedste rødvin.

Colares er Portugals vestligste punkt og helt her ude ved Atlanterhavet, findes der stadig upodede vinstokke, der er plantet i gravede huller i klitterne.

Faktisk er der så meget sand her, at man skal grave op mod 10 meter for at finde næring til planternes rødder, men netop dette forhold er skyld i, at de upodede stokke kan findes her.
De sandede klitter beskytter nemlig ikke kun stokkene mod de salte vinde fra Atlanterhavet, men også mod den frygtede vinlus, der ikke kan skade rødderne i sandet.

På trods af disse fortrin, der var med til at give Colares en høj status hos englænderne i 1800-tallet, er området i dag mest interessant på grund af de upodede stokke.
På trods af de store anstrengelserne man gør sig ved at dyrke vin i disse klitter, er det nemlig meget lidt der kommer ud af det.

Hvidvinene fremstilles primært på: Arinto, Galego Dourado og Malvasia

men de vinificeres meget traditionelt og bliver derfor noget slappe i det.

På rødvinsfronten er det Ramisco der dominerer, men også disse vine er både for stramme og for tørre.
De besidder ofte en smuk farve og en stor krop, men der er alt for meget garvesyre i dem, og selvom alder gør dem bløde, så bliver de aldrig rigtigt gode.
Det er egentlig ret synd, for det kunne være spændende at smage vine herfra, der var vinificeret med moderne metoder, for klimatisk burde området have potentiale til at nå verdensklasse.

Dão

DOC Dão ligger øst for Bairrada og det er hjertet i Beiras regionen. De fleste danskere har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med vin fra Dão-distriktet – enten bevidst eller ubevidst.

Danmark er nemlig distriktets absolut største kunde.

Vinene vokser i 200-500 meters højde, på skråninger der er præget af granit. På grund af denne jordbund er det næsten umuligt for bønderne at få så mange vinstokke i jorden, at en enkelt bonde kan lave en rentabel produktion.

I stedet slår de sig sammen i store kooperativer, der i dag står for 75 procent af al produktion i Dão. Desværre er kooperativerne teknisk tilbagestående, hvilket medfører en vis usikkerhed omkring vinenes kvalitet.

Nogle gange er vinen flot og frugtagtig som ung og med alderen rig på fylde med lang eftersmag.

Andre gange er resultatet en syreholdig, rå og slap, blommet mikstur, der ikke besidder den kvalitet, som vitterlig kan produceres på disse kanter.

Udover disse to klassiske vintyper, har enkelte kooperativer nu fået så meget styr på teknikken, at de kan producere glimrende frugtfyldte og moderne vine, der kan drikkes langt tidligere end de gammeldags Dão-vine, men de har stadig en vis struktur og tør, krydret finesse der udtrykker deres portugisiske oprindelse.

Områdets primære blå druer er: Alfrocheiro Preto, Bastardo, Jaen, Tempranillo (Tinta Roriz), Tinta Pinheira og Touriga Nacional

De hvide vine, der fremstilles på druerne: Assário Branco (Arinto do Dao), Borrado das Moscas, Cercial, Encruzado og Verdelho er som regel frugtfyldte og aromatiske og nogle af dem flaskes også som mousserende.

Duoro

Denne DOC ligger i Trås-os-Montes i det nordøstlige Portugal og området er kendt for sine titusindvis af terrasser og sin Portvin.

Portvinene dyrkes på den bedste skiferjordbund i området, og derfor er de almindelige vine henvist til at blive dyrket på den granitholdige jord, som dominerer resten af Duoro.

Klimaet er perfekt til vinavl og det er formentlig intet tilfælde at Portugals Duoro grænser op til Spaniens Ribera del Duoro, hvor nogle af nabolandets allerbedste vine fremstilles.

I Portugal er det Duoro der sætter tempoet og området præsterer mange fantastisk flotte vine.

De primære blå druer er: Bastardo, Mourisco Tinto, Tempranillo, Tinta Amarela, Tinta Barroca, Tinta Cão, Touriga Nacional og Touriga Francesca og de giver vidt forskellige vine.

Spændvidden er faktisk enorm og varierer fra lette Bourgogneagtige typer, til mørke, næsten sorte og kraftfulde sager, med toner af mynte, brombær, kaffe og bitter chokolade.

Disse kraftige vine kan let gå hen og minde en smule om Portvin, fordi alkoholprocenten er høj og koncentrationen stor.

Fællestrækket for alle vinene er en umiskendelig frugtighed og en snert af tobak.

Hvidvinssiden er mindre spændende, men også her er der stor fremgang at spore, selvom de nok aldrig når op på Portvinen og rødvinenes kvalitetsniveau.

De primære grønne druer er: Gouveio, Malvasia Fina, Rabigato og Viosinho

Evora

Denne IPR ligger i Alentejo og mange regner med, at dette område vil blive en af fremtidens stjerner.

Klimaet er glimrende til vinavl og på druerne: Aragonez, Periquita og Trincadeira produceres der i dag glimrende bløde og fyldige rødvine i Evora.

På hvidvinssiden er det druerne: Arinto, Rabo de Ovelha og Roupeiro der dominerer, men klimaet er klart bedre til rødvin end hvidvin.

Moura

Denne IPR ligger i Alentejo og området adskiller sig fra resten af Alentejo ved at have en meget fed rødlersjord.

Jorden betyder at druernes modningstid er længere end i resten af Alentejo, og det betyder at netop vinene fra Moura ofte besidder en elegance man normalt ikke ser hos nabodistrikterne i det varme klima.

Det er primært rødvinene lavet på: Alfrocheiro Preto, Moreto, Periquita og Trincadeira

der gør væsen af sig på eksportmarkederne, mens hvidvinene på: Antao Vaz, Fernão Pires, Rabo de Ovelha og Roupeiro er også på vej frem.

Obidos / Óbidos

Denne DOC ligger i Estremadura nord for Lissabon og her fremstilles både hvide og røde vine.

Hvidvinene fremstilles på druerne: Arinto, Fernão Pires, Rabo de Ovelha og Vital og traditionelt har man destilleret dem.

De bedste er dem er lette, friske og frugtfyldte sager, mens de dårligste skulle have været destilleret i stedet.

Rødvinene er langt mere interessante: Bastardo, Periquita, Tinta Miúda giver her bløde og åbne vine, med en interessant tone af cedertræ.

Det er bestemt vine man bør holde et vågent øje med i fremtiden.

Palmela

Denne DOC ligger i Terras do Sado og blev først berømt for sine halvtørre hvidvine, der blev fremstillet af tidligt plukkede Muscat druer.

Disse vine fremstilles stadig, men her produceres også mere almindelige hvidvine på druerne: Arinto, Fernão Pires, Moscatel de Setúbal og Rabo de Ovelha

I dag er det dog rødvinene der dominerer og de bedste er store, fyldige vine der kan have en spændende krydret duft af solbær.

De primære blå druer er: Alfrocheiro, Periquita og Tinta Amarela

Selvom rødvinene er på vej frem i kvalitet er området blevet overhalet indenom af VR Terras do Sado, og flere af producenterne vælger nu at lave vin under denne VR i stedet for DOC Palmela.

Planalto Mirandas

Planalto Mirandas har IPR status og ligger i Trås-os-Montes, ved grænsen til Spanien. Her produceres primært rødvine på druerne: Bastardo, Mourisco Tinto, Tinta Amarela, Tourriga Francesa og Touriga Nacional og det er ofte glimrende vine med stor krop og som ældes med ynde.

Hvidvinene, der produceres på druerne: Gouveio, Malvasia Fina, Rabo de Ovelha og Viosinho er mere tunge og kedelige.

Portalegre

Portalegre er en DOC, der ligger i den østlige del af Alentejano, tæt ved den spanske grænse.

Her produceres primært krydrede rødvine på druerne: Aragonez, Grand Noir, Periquita og Trincadeira og det er som regel glimrende vine, der er pengene værd.

Der fremstilles også en del hvidvin på druer som: Arinto og Assário, Fernão Pires, Galego og Roupeiro i området, men de bliver som regel for tunge og alkoholiske, til at være rigtigt gode.

Reguengos

Requengos ligger i Alentejo og har DOC status.
Området tegner ganske lovende og allerede i dag produceres her drikkevenlige, frugtfyldte rødvine og fine, fadlagrede sager som har vist glimrende gemmepotentiale.

De primære blå druer er, som alle andre steder i Alentejo: Aragonez, Moreto, Periquita og Trincadeira

Hvidvinssiden har også vist stor fremgang og i dag produceres her både sprøde moderne vine, og de mere kedelige landlige sager. Druerne er primært: Rabo de Ovelha og Roupeiro

Santarém

Denne IPR ligger i Ribatejo og vinene herfra har været kendt siden 12-hundredetallet. Området har bestemt potentiale, men i øjeblikket vinificeres langt de fleste af vinene på traditionel vis, og det er ikke særligt spændende.

De bedste rødvine har en dyb farve, god krop og fin balance og de fremstilles primært på druerne: Periquita og Tinta Amarela

Det bedste ved hvidvinene, der fremstilles på druerne: Arinto, Fernão Pires, Rabo de Ovelha, Trincadeira das Pratas, Ugni Blanc og Vital er at de har en dejlig duft og pæn strå-gylden farve.

Setúbal / Moscatel de Setúbal

Denne DOC dækker et stort område i Terras do Sado, syd for Lissabon.
Her produceres forstærkede Muscat baserede vine på druer som: Arinto, Fernão Pires, Malvasia, Moscatel de Setúbal, Moscatel do Duoro, Moscatel Roxo, Olho de Lebre, Rabo de Ovelha, Roupeiro, Tália og Vital

Vinene produceres i mange forskellige typer, der dog alle fadlagres.

Den yngste type er 5 eller 6 år gammel og kendt for sin abrikos karakter og sin friskhed, som gør at den smager bedst afkølet.
Den mellemste type er mellem 20 og 25 år gammel før den frigives og disse vine er mørkere og langt mere komplekse, med toner af rosiner, honning, nødder, karamel og abrikos.
Allerbedst er dog Vintage Setúbal, der er normalt først frigives efter 50 år og kaldes “Setúbal Apoteca”.

Det er meget store vine, der er nærmest udødelige og ufatteligt koncentrerede. Smagsmæssigt er de som regel meget søde vine, der kun kan drikkes i meget små mængder.

Tomar

Denne IPR i Ribatejo er navngivet efter hovedbyen i området.
Tomar var kendt i 1400-tallet fordi byen fungerede som hovedkvarter for Tempelridderne, men siden er området gledet ind i glemslen.

Rødvinene er temmelig lyse og besidder ofte megen syre. De primære blå druer er: Baga og Periquita

Hvidvinene fremstilles på: Arinto, Fernão Pires, Malvasia, Rabo de Ovelha og Ugni Blanc og de har som regel en grøn tone og en frugtfyldt, sprød duft.

Vidigueira

Denne DOC ligger i Alentejo og området har en meget lang vintradition.
Vidigueira er områdets hovedby og byens navn er afledt af ordet “videira”, der betyder “vin”.
Jordbunden er af vulkansk oprindelse og derfor temmelig frugtbar, og sammen med klimaet sikrer det mørke og krydrede rødvine, der primært fremstilles på druerne: Alfrocheiro Preto, Moreto, Periquita og Trincadeira

Hvidvinene på: Antao Vaz, Perrum, Rabo de Ovelha og Roupeiro er mindre spændende.

Vinho Verde

Vinho Verde, eller “grøn vin”, er et DOC område i Rios do Minho i det nordvestlige Portugal, som er berømt for sine friske hvidvine.

Området præges af mange små producenter, der leverer druer til store kooperative eller private vinerier, som så fremstiller vinen.

For a kunne udnytte den sparsomme jord bedre, binder bønderne vinstokkene op i meget høje espalierer således at de kan dyrke de grønsager, som de lever af til dagligt, under stokkene.

Dette betyder at markerne ofte ser meget sjuskede ud og er umulige at håndtere maskinelt.

Planterne vokser bogstaveligt talt op ad træer, telefonpæle, stakitter og alt muligt andet, der kan hæve planterne over jorden.

På eksport markederne er det den hvide (grønne) Vinho Verde der dominerer, men i Portugal er det den røde version der er mest populær, så selvom det er hvidvinen der har gjort området berømt, laves her lige så meget rødvin.

Druerne: Brancelho, Borracal, Espadeiro og Vinhão er de primære leverandører af den røde vin, og det bedste af disse er mørkviolette, svagt mousserende med en pebret smag.

De røde vine er tilpasset de lokale yndlingsretter Grøntsagssuppe med stærk pølse, ovnstegt klipfisk og krydret pattegris, og dette er nok en af grundene til, at den aldrig er blevet nogen stor eksportvare.

Den hvide Vinho Verde har ofte en grønlig farve, er let perlende og kan forekomme en smule skarp.

Smagen præges ofte af grønne asparges, citrus og frisk syre, der spiller godt sammen med den lethed boblerne tilfører vinen.
Vinho Verde har ofte en alkoholprocent på omkring 9,5 og de skal drikkes mens de er helt unge og har det friske bid intakt.

De primære grønne druer er: Alvarinho, Arinto, Avesso, Loureiro og Trajadura