Generelt
Dette kontinent på den sydlige halvkugle er ny i vinmæssig sammenhæng, i det de første vinstokke blev først plantet i 1788.
Siden er det gået op og ned, og først for omkring 40 år siden kom der gang i det, som i dag er verdens mest lovende vinland.
Australien er egentlig ikke specielt velegnet som vinland fra naturens side.
Landet ligger for tæt på solen og det regner for lidt.
Det har krævet en masse menneskelig snilde og omtanke at kunne dyrke rigtig god vin her.
Vinstokken bliver ikke klippet, men skal i stedet have lov at vokse til en kraftig busk, hvor bladene skærmer druerne fra varmen.
Planterne sættes i lerjord som kan holde på den smule vand der kommer, og man går næsten hysterisk meget op i hygiejnen i kælderen.
Dette og andre tekniske landvindinger har ført til, at det i dag kan lade sig gøre at skabe supervine i landet.
Det der for alvor satte gang i australsk vinproduktion var at kældermesteren fra det store vinfirma Penfolds i 1960’erne var på besøg i Bordeaux.
Manden hed Max Schubert og han kiggede noget af franskmændenes kunnen ud. Derhjemme havde han ikke Cabernet Sauvignon druer og heller ikke franske egetræsfade.
Til gengæld voksede der Shiraz druer og han kunne få fat i amerikanske egetræsfade. Fra dette udgangspunkt og med en skelen til Hermitage i Frankrig, skabte Max Schubert den fantastiske “Grange Hermitage” vin, som lagde en hel vinverden ned
Succesen gjorde franskmændene bange og de skyndte sig at få nedlagt forbud mod brugen af navnet Hermitage, så i dag hedder vinen kun “Grange”.
Max Schuberts succes vækkede andre til dåd og pludselig blev de europæiske vinlandes vinmonopol brudt. Det har siden højnet kvaliteten over det meste af verden.
Selvom kvaliteten i de australske vine generelt er høj, har landet ry for at have en reelt ikke eksisterende vinlovgivning, men der er faktisk regler, selvom det ikke er alle producenter der kender til deres eksistens.
Den vigtigste regel er at når en enkelt drue angives på etiketten, så betyder det at der skal være mindst 85% af den angivne sort i vinen.
Står der mere end en drue på etiketten, så skal den der er mest af i, stå først.
Et andet krav går ud på at 95% af vinen i en flaske skal komme fra den påståede årgang.
Vellavet Shiraz vin er stadig noget af det mest australske man kan tænke sig. Disse vine er kraftige og silkebløde, med masser af frugt og med en meget skjult garvesyre der gør vinen meget let tilgængelig.
Australiernes stolthed er dog Cabernet Sauvignon druen og den vil de satse på i fremtiden.
Alle de bedste vine får fadlagring på samme niveau som de bedste i Bordeaux, men de australske udvikler sig hurtigere, og allerede efter 3 – 4 år er de drikkemodne, men de kan holde sig længe efter.
Den sidste blå drue som anvendes i stor målestok i Australien er Pinot Noir, men denne har endnu ikke givet rigtigt gode resultater.
Australiens vigtigste grønne drue er Chardonnay.
De australske Chardonnay vine er mere kødfulde og koncentrerede end f.eks. de franske.
Man er dog begyndt at dæmpe frugten lidt og den moderne Chardonnay er afdæmpet, besidder en frisk frugt og antyder kun flygtigt egetræet fra fadlagringen. Ellers anvendes Sémillon, Sauvignon Blanc og Riesling druer i Australien.
Især Sémillon druer skaber fantastiske tørre og parfumerede frugtrige vine, som mange franske kældermestre har prøvet at eftergøre.
Sauvignon Blanc er ny i Australien og her skaber den vine med en stringent tørhed og en meget koncentreret duft og smag.
Riesling vinene fra Australien minder mere om vinene fra Alsace end dem fra Tyskland.
Normalt er det tørre vine der er lidt tunge i det.
Vinmæssigt deles Australien op i regionerne:
- New South Wales
- South Australia
- Tasmanien
- Victoria
- Western Australia
Australien – boomeranger frem med nye vine
Det er i Australien tilladt at kunstvande samt at tilsætte tanniner og syrer, hvilket gennem tiden har skabt, hvad der populært betegnes som Coca-Cola vine, dvs. kommercielle vine uden særlig karakter, der dog er rigtige fuldtræffere til det brede publikum.
Set ud fra et økonomisk synspunkt, er Australien verdens tredjebilligste vinland at producere kvalitetsvin i – kun overgået af Chile og Argentina.
Når man dertil lægger mange af de mere seriøse australske vinproducenters intelligente og målrettede indsats for at lave vin i verdensklasse, er dette kæmpeland en stadig kilde til nye opdagelser og usædvanlige fund.
Australiens Vinregioner
New South Wales
I dette område omkring Sydney blev de første australske vinstokke plantet af straffefanger. 50 år efter fandt man dog bedre egnede steder lidt nord for byen, i områderne:
- Upper Hunter Valley
- Lower Hunter Valley
- Mudgee
- Cowra
- Canberra
Eksperter vil mene at området er for varmt til vinavl, men man forsøger sig alligevel, dog med meget varierende held. Det meste foregår på druerne:
- Shiraz
- Cabernet Sauvignon
- Chardonnay
- Sémillon
South Australia
Dette område var det sidste i Australien der kom i gang med vindyrkning, men man har indhentet det forsømte.
I dag produceres mere end halvdelen af landets vin i dette område, og det kan både være bulkvine og topkvalitet. Området er kæmpestort og derfor svinger vinenes smag og kvalitet også.
De mest anvendte druer i South Australien:
- Shiraz
- Cabernet Sauvignon
- Riesling
- Pinot Noir
- Chardonnay
- Sauvignon Blanc
- Grenache
Den berømte “Grange Hermitage” vin kommer fra South Australia området Barossa, men derudover er de vigtigste områder:
- Clare Valley
- Eden Valley
- Murray River
- McLaren Vale
- Adelaide Hills
- Coonawarra
- Padthaway
Specielt Shiraz er dominerende, men andre druesorter og Bordeaux-blends ses oftere og oftere.
Selv om hele området er stærkt influeret af havets nærhed, er der dog klimatisk stor forskel på vingårdene i Barossa Valley, der ligger nord for Adelaide, og områderne syd for samme by, hvor man generelt kan sige, at de nordligst beliggende marker har de hårdeste betingelser.
Området syd for Adelaide er de små vineriers hjem, og her finder vi blandt andet Clarendon Hills.
I syd regner det mere, så kunstvanding praktiseres ikke så hyppigt, hvilket skaber vine af stor personlighed.
Jorden er dog rig på salt, som er enhver plantes fjende.
Saltindholdet skyldes, at det er gammel havbund, som gennem millioner af år ikke har været udsat for vulkansk aktivitet og dermed udvaskning af saltet.
Der dyrkes stort set vine på alle druetyper, lige fra kølige, elegante og citrusduftende Riesling til brændvarme, kaffekrydrede Shiraz
South Eastern Australia
Betegnelsen South Eastern Australia findes på mange af de vine vi ser på det danske marked, og fortæller blot at vinen er sammenstukket af druer fra det sydøstlige Australien.
Der findes masser af kedelig og sjasket bulkvin, men der er bestemt også flotte kvalitetsvine med South Eastern Australia på etiketten.
De mest anvendte druer i South Eastern Australia er:
- Shiraz
- Cabernet Sauvignon
- Riesling
- Pinot Noir
- Chardonnay
- Sauvignon Blanc
- Mataro
- Sémillon
- Grenache
Tasmanien
Denne ø ligger ud for Australiens kyst, men australierne begyndte først at dyrke vin på den efter at New Zealand var blevet berømt.
Tasmanien havde det samme kølige klima som New Zealand, og det giver naturligvis store vinmuligheder.
Der er steder på øen hvor det regner som i Champagne, steder hvor det er koldt som i Mosel og dale hvor klimaet er som i Bourgogne.
Det må man rette sig efter, men australierne har ikke været villige til dette og derfor er udviklingen på øen gået meget langsomt.
I dag er det:
Pinot Noir
Chardonnay
Cabernet Sauvignon
Shiraz
Sauvignon Blanc
Disse druer anvendes i øens fire distrikter:
- Piper River
- Tamar River
- Bicheno
- Hobart
Klimaet er meget varieret, og man har endnu ikke fundet den mest velegnede drue til øen, men et godt gæt kunne dog være Pinot Noir.
Tasmanien har ligesom Danmark fire årstider.
Om vinteren er der sne, dog kun i bjergene, mens foråret er regnfuldt, sommeren tør og varm med kølige nætter og efteråret langt, solrigt og køligt.
Modningssæsonen ligger tættere på den europæiske end den australske.
Som før nævnt er der store forskelle i terroir og klima i øens meget komplekse geografi.
Der findes f.eks. områder, som både er varmere og tørrere end det sydlige Victoria, som er det vinområde, der ligger tættest inde på det australske fastland.
Vinene fra øen udvikler en helt usædvanlig ekstrakt og farverigdom, hvilket giver krydrede, livlige vine med masser af bouquet og smag.
Victoria
Området ligger i den sydøstlige del af Australien, og området var i 1800-tallet landets vincenter.
Det var beboet af indvandrere fra Schweiz og de opbyggede en effektiv vinindustri. Denne blev dog ødelagt af vinlusen og af guldfund i området, som drænede arbejdskraften.
Derfor er det først i slutningen af 1900-tallet at vinindustrien er kommet i gang igen. Dette er sket med god rødvin på druerne Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Shiraz og den lokale Sultana drue.
Blandt de grønne druer anvendes Sauvignon Blanc og Riesling med mindre succes, mens vinene på Marsanne druen kan være fremragende.
Victorias mest kendte underområder er:
- Geelong
- Pyrenees
- Yarra
- Goulburn
- Great Western
Western Australia
Dette sker hovedsagelig på Shiraz, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc og Chardonnay druer.
De kendteste underområder i Western Australia er:
- Swan River
- Margaret River
- Great Souther
Først i 1965 begyndte man at dyrke vin i Western Australia, og områdets samlede produktion udgør den dag i dag også kun 2% af den totale australske vinproduktion.
Men – ikke mindre end 37% af vinene på de australske restauranters vinkort kommer herfra, og det fortæller lidt om, hvor velegnede vinene er til mad.
Western Australia’s vinstil ligger noget tættere på den gamle verdens vine (Europa) end på de øvrige australske.
Klimaet er behageligt – varmt om sommeren og lunt om vinteren med en god, lang vækstsæson og en tilpas mængde sol og vand.
For vinentusiaster og gourmeter med hang til førsteklasses strandliv er det måske også værd at nævne, at man i den retning “ikke kommer nærmere Paradis” end i Western Australia.
De bedste restauranter befinder sig på vingårdene, og vingårdene ligger tæt på nogle af de mest spektakulære strande i verden.
Der bor ca. 1,5 million mennesker i et område på størrelse med hele Vesteuropa, så man finder ikke meget karamelpapir i grøften her – kun store naturoplevelser og masser af god, frisk luft!