Portvin

Portvin fremstilles udelukkende i Douro dalen i Tres-os-Montes, og selvom det bestemt er en portugisisk vin, er den tæt kædet sammen med det største marked, England.

Selve navnet “Port” kom fra England i det syttende århundrede og nogle hævder endda at briterne opfandt portvinen.

Englænderne var ude efter vine, som kunne transporteres med skib, og for at gøre det muligt for vinen at klare sørejsen, fandt et kloster i byen Lamego i 1678 på at tilføre alkohol til de lokale vine, for at gøre dem mere hårdføre.

Den forstærkede vin blev en succes og i løbet af de næste hundrede år, opnåede Portvin det raffinerede niveau, den fremstilles på den dag i dag.

Området der må anvendes til at fremstille Portvin, ligger i den øvre del af Duoro dalen og det er omkring 100 kilometer langt.
Vinmarkerne findes i terrasser, der ligger i op til 500 meters højde, og jorden er delt ind i marker (“Quintas”), hvoraf mange ejes af gamle engelske portvinshuse.

Druerne der anvendes er især blå sorter som: Mourisco, Sousáo, Tinta Amarela, Tinta Barroca, Tinta Cão, Tinta Roriz, Touriga Francesca og Touriga Nacional

Endvidere grønne druer som: Gouveio, Malvasia Fina og Viosinho

Høsten starter som regel i september og derefter druerne placeres i store granit kar, hvorefter de trædes med fødderne, indtil mosten er klar til selve fermentationen.

Selvom man i dag har meget mere moderne (og hygiejniske) metoder til at presse druerne, holdes de gamle traditioner stadig i hævd.

Når vinen er halvvejs gæret ud tilsættes alkoholen og gærcellerne dør af den høje koncentration, men samtidig bliver der sukker tilbage, som gæren ikke har nået at bruge.
Derefter lagres vinen i store egetræsfade, indtil den er klar til at blive flasket, og alt efter hvilken type der er tale om, kan vinen være alt fra klar til at drikke nu, til at skulle gemmes 40 år på flaske, før den er moden.

Generelt deles Portvin op i to hovedtyper, hvor vinen formes ved lagring på enten fad eller flaske.
Vine der lagres lang tid på fad er klar til at drikke kort tid efter de er fyldt på flaske, mens flaske vinene aftappes ufiltreret efter kort tid på fad.
Derefter går der op til 20-30 år før vinen er drikkemoden.
Mellem de flaske og fadlagrede typer, findes der et utal af forskellige slags, og det er rent ud sagt noget af en jungle at finde rundt i dem.

Flere portvinshuse presser på for at få en reform af typerne, der i dag indeholder masser af misvisende navne og underlige titler, der ikke siger noget som helst.

Ofte står der Reserva, Superior eller Velhissimo (“meget gammel”) på flaskerne, men selvom disse udtryk er tilladt, har de ingen betydning.

Generelt kan man dele Portvin op i følgende undertyper:

White Port

Selvom Portvin normalt er rød, dyrkes der også grønne druer i Duoro og de fleste huse laver da også en hvid Portvin.

Disse vine etiketteres normalt “dry” eller “extra dry”, men alligevel har de næsten altid en vis restsødme.

De tørreste eksemplarer minder lidt om Sherry, og de serveres ofte afkølet som aperitif, præcis som man i Spanien ville servere en Fino Sherry.

De sødeste eksemplarer fremstilles hovedsageligt til hjemmemarkedet, og bærer ofte betegnelsen “lagrima” (“tårer”) på etiketten.

Sød, hvid portvin har ofte en lidt fedtet karakter, men de bedste eksemplarer kan havde en let nøddeagtig smag.

Ruby

Denne enkle og billige portvinstype lagres i to til tre år, inden den aftappes mens vinen stadig har sin rubinrøde farve og en næsten brændende smag.

Vinen stammer fra forskellige årgange og kan have lagret på alt fra cementtank til træfad, inden den blandes og filtreres.

God Ruby er en ukompliceret vin med en morbæragtig duft og en stærk, varmende smag.

Ruby er moden i løbet af et til tre år på flaske.

Colheita

“Colheita” betyder “høst” og dermed også “årgang”, men disse vine er faktisk meget forskellige fra Vintage Port.

Colheita er en slags Tawny fra et bestemt år, der er lagret på træfad i mindst 7 år.

Vinene minder meget om Aged Tawny, men de har også typiske træk for høståret.

Efter aftapning skal Colheita helst drikkes inden for det første år.

Fine Old Ruby

Denne vin blandes fra forskellige år og opbevares i fade i op til fire, år før den er klar til at blive drukket.

Vinen har som regel en frugtfyldt og krydret smag, men den er klassificeret som inferiør til Tawny.

Tawny

Teoretisk burde en Tawny være en portvin, der har lagret så meget længere tid på fad end en Ruby, at den har mistet farve og er blevet gyldenbrun (“tawny”). I praksis fremstilles Tawny dog ved at bruge lysere vin fra dårlige marker eller ved at blande White Port i den mørke vin, for at få den gyldenbrune farve.

Derfor har en gennemsnitstawny i dag ikke lagret længere end en Ruby, og prisen for de to produkter er da også næsten den samme.

Tawny fremstilles ved at blande flere forskellige årgange og det er som regel meget søde vine, der ikke bliver bedre ved lagring.

Vintage dated Tawny

Disse portvine er normalt forbløffende gode til prisen.

Vinen lagres i 20-50 år på egefade, og det giver en meget kompleks og blød vin.

Kun enkelte årgange kan indgå i denne portvinstype, der dog er ganske sjælden.

Aged Tawny

Fine Old Tawny

Aged Tawny er portvin, der har ligget i mindst seks år på egefad og derfor begynder vinen at antage en tawny (gyldenbrun) farve og en blød, silkeagtig smag.

Langt de fleste af disse vine flaskes med angivelse af alder på etiketten og normalt står der f.eks. 10, 20, 30 eller “over 40 years old” på flasken. Denne aldersangivelse er dog blot en tilnærmelsesvis alder, da vinen fremstilles ved at blande mange forskellige årgange.

Aged Tawny er som regel en glimrende vin, der besidder en let, nøddeagtig karakter.

Den primære årsag til den høje kvalitet er, at de fleste huse bruger det der kunne have været Vintage Port, til Aged Tawny.

Derfor vil der som regel være en andel af husenes bedste vin fra knapt så gode år, i Aged Tawny flaskerne.

Crusted Port

Denne portvinstype har sit navn på grund af det sediment, der danner sig i flasken. Vinen er en blanding af forskellige årgange og den aftappes tidligt, uden at den filtreres.

Crusted port er tænkt som et billigere alternativ til Vintage Port, og det er da også en mørk og fyldig vin, der lever længe i flasken.

I dag frigives vinen tre år efter den er aftappet.

Vintage Character Port

Navnet på denne portvinstype er temmelig misvisende, fordi vinen minder mere om en Fine Old Ruby end om en Vintage Port.

Vintage Character Port fremstilles ved at blande vin fra forskellige årgange, og den har somreel tilbragt 5-7 år på fad, inden den filtreres og aftappes.

LBV

Late Bottled Vintage er Portvin fra et enkelt år, som er modnet på træ i ikke mindre end fire år, før den flaskes.

Etiketten skal fortælle hvilket år vinen er fra og hvornår den er fyldt på flaske.

Der findes to forskellige typer LBV. Den ene er den traditionelle slags, hvor vinen er ufiltreret og derfor skal dekanteres før servering.

Disse vine er at foretrække frem for den mere almindelige filtrerede type, som ofte bliver lidt for tynd og derfor kommer til at minde meget om Ruby.

Single Quinta Port

Som navnet antyder, er dette portvin fra en enkelt mark.

Disse vine fremstilles ofte på samme måde som Vintage Port, med 2-3 år på træfade hvorefter de aftappes uden filtrering.

Det betyder at vinen danner masser af bundfald og derfor må dekanteres inden servering.

Der er dog visse forskelle på Single Quinta Port og Vintage Port.

Single Quintaen fremstilles normalt kun i gode år, der dog ikke er gode nok til at deklarere Vintage Port.

I årgange der har Vintage klasse, fremstilles der sjældent Single Quinta Port, fordi vinen i stedet anvendes til den dyrere Vintage Port.

Single Quinta Port skal normalt have 8 til 10 år på flaske, før vinen er moden.

 Vintage

Vintage Port er den fineste og mest kostbare type Portvin, og den udgør kun omkring 1% af den samlede produktion.

At vinen er meget kostbar er egentlig paradoksalt, for det er faktisk den portvinstype, der er lettest at fremstille.

Man tager vin fra en enkelt og rigtig god årgang, lagrer den i 2-3 år, blander de forskellige fade og flasker den.

Herefter er det op til forbrugeren at sørge for at den lagrer de år der skal til, før den er moden.

Ofte er det mindst 20 år vinen skal lagre, før den opnår sin karakteristiske toner af rosiner og anden tørret frugt.

Desto længere vinen lagrer desto mere kompleks bliver den, men man skal være opmærksom på, at der dannes store mængder sediment i flasken, så det er vigtigt at man husker at rejse flasken og dekantere den, før man nyder de ældede dråber.

Årsagen til at Vintage Port er dyr og sjælden er, at de druer man benytter til vinen, har særligt høj kvalitet.

Kun vin fra de bedste marker i de bedste år kan deklareres som Vintage Port, og dette kan kun ske ved at få en officiel godkendelse fra IVP (Instituto do Vinho do Porto) på at vinen besidder den høje kvalitet. Udover at sikre at vinen har den rigtige kvalitet, sikrer IVP også, at der kun deklareres Vintage Port hvis markedet kan bære det, og det vurderes til at være ca. hvert tredje til femte år.

Derfor kan man godt risikere at vin fra et ellers fremragende år, ikke deklareres som Vintage Port, fordi det vurderes at priserne vil blive trykket for meget.