Umiddelbart kender de fleste kun Grækenland fra smukke billeder og gode ferier, der, hvis de involverer vin, ofte rummer en vag erindring om noget, der blev serveret i kander i rigelige mængder på en fortovsrestaurant.
Grækenland er reelt det land i Europa med længst tradition for produktion af vin, idet landets vinhistorie rækker helt tilbage til år 700 f.Kr.
På trods af den lange tradition for vindyrkning befinder landet sig stadig kun på begynderstadiet, hvilket primært skyldes, at det var forbudt at dyrke vin under det Osmanniske styre, der regerede langt ind i 1900-tallet.
I dag producerer man druer på cirka 150.000 ha, men kun halvdelen anvendes til vin, mens den anden halvdel bruges til spisedruer.
I de seneste årtier er man dog igen begyndt at tro på landets fremtid som vindyrkende nation.
Siden 1960-erne har man investeret intenst, og med den nye generation af unge ønologer er resultatet blevet mere og mere bemærkelsesværdigt.
Det er stadig de lokale druesorter, der dominerer billedet, men i takt med at flere og flere europæiske vinområder skaber flotte resultater med mere internationale druesorter, er de græske vinbønder blevet motiveret til at trække nogle af de lokale vinstokke op for at plante nye sorter som Chardonnay, Sauvignon Blanc og Cabernet Sauvignon.
Druerne trives da også ideelt i det varme Middelhavsklima.
Varmen vekselvirker nemlig med de lidt køligere luftstrømme fra havet, hvilket giver druerne et optimalt forhold mellem sukker og syre.
Jordbunden er ideel, for selv om den er meget varieret fra område til område, er den som udgangspunkt relativt ufrugtbar. Dette tvinger vinstokkene til at slå lange rødder for at hente næringen dybt i jorden, hvilket skaber mere koncentrerede og nuancerede vine.
Vi kan kun på det varmeste anbefale at gensmage de græske vine, der for fleres vedkommende ikke lader mange andre europæiske vinlande noget efter.
Vinudviklingen 
Da landet i begyndelsen af 1800 tallet igen blev en selvstændig nation, startede man på at lave vin igen men det gik meget langsomt. I oldtiden havde man brugt harpiks til at lukke amforaerne med, og det gav en kraftig afsmag til vinen.
Da man nu begyndte at lave vin igen, tog man traditionen op og tilsatte harpiks til vinen og det gør man den dag i dag.
Metoden kaldes retsinering og vinen hedder Retsina.
Disse gule hvidvine er i dag ca. en tredjedel af Grækenlands samlede vinproduktion, og de passer glimrende til den olierede græske mad.
Mange danske turister har nydt dem dernede i varmen og syntes de var fantastiske, for derefter at prøve dem igen derhjemme. Det kan ikke anbefales. Den vin som smagte himmelsk under de sydlige himmelstrøg, smager ofte forfærdeligt herhjemme og den passer slet ikke til den danske mad.
Indtil medlemskabet af EU kom i hus, fremstillede grækerne mest vin på lokale druer:
- Agiorgitiko
- Mandilaria
- Liatiko
- Mavrodaphne
- Chardonnay
- Cabernet Sauvignon
- Merlot
Udviklingen er gået ekstremt stærkt.
I starten af 1990’erne var det de store kooperativer og kompagnier som førte an i udviklingen mod bedre kvalitet, men de er i dag blevet overhalet indenom af en ung generation af uddannede ønologer, som har skabt rigtigt store og spændende vine, der især er inspireret af Bordeaux.
Presset fra de unge ønologer har tvunget de store selskaber til at øge kvaliteten yderligere, og i dag er græske vine langt bedre end deres halvsløje rygte.
Selv teknisk er de fuldt på højde med resten af Europa.
Hvidvine 
På hvidvinssiden er Retsina nok den type vin de fleste forbinder med Grækenland, men den bedste græske hvidvin skabes faktisk på den lokale drue Assyrtiko, der selv under meget varme forhold, giver forfriskende vine med en sprød syre.
Udover Assyrtiko og den føromtalte Chardonnay, kan Grækenland også byde på glimrende hvidvine på sorter som Robola, Rhoditis og den blomsterduftende Malagousia, der formentlig er i familie med den mere kendte Malvasia.
Rødvine 
Ser man på de røde vine er kvaliteten vokset betragteligt fra de halvslappe frikadellevine, til vine der kan komme helt op på internationalt niveau.
Specielt Xinomavro, som hovedsageligt dyrkes i det nordlige Grækenland, giver rigtigt flotte vine, men også Agiorghitiko kan give flotte vine med blød frugt og god fylde
Man har i Grækenland i dag et appellations system efter fransk forbillede, men det er ikke rigtigt noget der er slået igennem.
Man har været vant til at blande vinene sammen, og det bliver man ved med.
Vinmæssigt er de vigtigste områder i dagens Grækenland:
- Peloponnes
- Pátras
- Nemea
- Kreta
- Samos