Ungarn


Dette land i den østlige del af Europa er kendt for at producere de mørke og kødfulde rødvine der hedder “Egri Bikavér” eller populært “tyreblod” eller “okseblod”. Det er dog desværre ikke meget der laves af disse specielle vine i dag.

Den oprindelige “tyreblod” skulle passe til den stærke, paprikakryderede gullasch, mens den moderne skabes med henblik på at producere store mængder rødvin til en billig penge.

Den oprindelige drue bag “tyreblod”s vinene er Kardada, men i dag har Kekfrankos druen overtaget dens plads i eksport vinen, og det har også været med til at forringe vinen

Efter kommunismen fald er det vinmæssigt begyndt at gå den rigtige vej igen i Ungarn. De store statsbrug bliver færre og færre, og flere mindre producenter skyder op og producerer glimrende rød og hvidvine.

 

 

 

 

 

Sandsynligvis var kelterne de første vinbønder her i landet. Senere hentede romerske kejsere vin fra Balaton området til Rom.

Probus, som var romersk kejser 276-282 blev til og med “vinens martyr”, han blev dræbt af sine egne soldater, fordi han ville tvinge dem til at arbejde på vingårdene langs Donau.

Under den kommunistiske planøkonomi var det masseproduktionen af vin, som primært var beregnet til det sovjetiske marked, hvorfor de ungarske vine fik rygte for at være billige og af lav kvalitet.

Siden 1991 er situationen blevet forbedret radikalt. Mange mindre vinbønder og visse større vinhuse har med moderne teknik – og indimellem med udenlandsk hjælp fremstillet vine af samme høje kvalitet, som de vine der i middelalderen gjorde Ungarn berømt.

Britiske og australske vinfolk har endda investeret i landet og forsøger sig med de klassiske franske grønne druesorter: Chardonnay, Sémillon og Sauvignon Blanc

Ungarns Vindistrikter

Der er ingen tvivl om, Ungarn igen er på vej til at udvikle sig til et af stort vinland. Derfor er det spændende og interessant lige at give et overblik over fem af de vinområder, vi i fremtiden helt sikkert kommer til dels at høre meget mere om og dernæst at smage vine fra:

Badacsony

Området ligger på den nordlige side af Balaton i den vestlige del af landet. Jordbunden er af vulkansk oprindelse som i Tokaj, og med lidt fantasi kan man godt se de udslukte vulkankegler.

Bakkerne beskytter mod nordsiden, samtidig med, at de opfanger solens varme- både direkte og indirekte reflekteret fra søen og derved opstår nærmest middelhavsklima.

Det er stort set udelukkende hvidvin som produceres her og de bedste er Kéknyelû (Blåstængel) og Szürkebarát (Gråbroder/Pinot gris) som både passer godt til Balatons fiskeretter, ikke mindst til sandarten fogas.

Eger

Eger er vin. Byen ligger i det nordlige Ungarn mellem Mátra- og Bükk-bjergene og vinen har altid haft en vigtig rolle her.
Lige uden for byen ligger Szépasszony völgye- ” Den smukke kvindes dal” med hundredvis af vinkældre, udgravet i de vulkanske bakker og midt i vindistriktet ligger Nagy Egyed højderne med bløde skråninger og 4000 hektar vinmarker beliggende på grus og sandjord.
Under den tyrkiske okkupation gik man i 1600 tallet fra at dyrke grønne druer til at dyrke de blå, og af serberne lærte man at fremstille rødvin.

Szekszárd

Dette område har ligesom Eger længe været producent af internationalt berømmede vine.

I lighed med Eger har dette område også sit “tyreblod” (Szekszárdi bikavér), som til og med er ældre end Egers, og som var både Schuberts og Liszts favoritvin.

Området ligger i den sydlige del af landet og her har man dyrket vin siden romertiden. Vinmarkerne dækker omkring 2800 hektar og jordbunden er en blanding af ler, sand, grus og muld.

I dag anses området sammen med Villány at stå for den mest dynamiske udvikling indenfor den ungarske vinproduktion.

De røde og de hvide vine udgør hver sin halvdel af den totale produktion.

Villány-Siklós

Dette er Ungarns sydligste vindistrikt.

Villánys vinmarker breder sig ud over højsletten og syd- og østskråningerne af det kegleformede Szársomlyó (420).

Området påvirkes straks af de varme vinde fra Middelhavet, noget som allerede romerne udnyttede til vindyrkning.

Serberne indførte Kadarka og tyske bosættere medbragte Kékoportó. Villány-distriktet er mest kendt for sine klassiske røde vine – ikke mindst byen Villánykövesd – mens Siklós 15 km vest for byen står for de hvide.

Med disse traditioner er det ikke underligt at man anlagde den første ungarske vinvej her.

Den forbinder syv byer mellem Palkonya og Máriagyûd.

I ældgamle vinkældre med udstillinger af antikke redskaber til vinproduktion, kan du nyde resultatet af dagens udviklede vinteknik.

I Villány finde du også et interessant vinmuseum indrettet i en 200 år gammel vinkælder.

Ungarns Vindistrikter i detaljer

Det mest berømte område i Ungarn er Tokaji, hvor der fremstilles fantastiske hvidvine på Furmint og Muscat druerne.

Det bedste område til “tyreblod” er Eger, og ellers deles landet vinmæssigt op i områderne:

  • Alföld
  • Balaton
  • Balatonfüred-Cso-Pack
  • Eger
  • Mór
  • Somlö
  • Sopron
  • Tokaji

Alföld

Dette område dækker over den store slette i den vestlige del af Ungarn, hvorfra halvdelen af landets samlede vinproduktion stammer.

Det er generelt kedelige og intetsigende vine der kommer herfra, fordi det især er statsbrug der dominerer og fordi jagten på kvantitet har udvisket kvaliteten

Balaton

Balaton er navnet på den store indsø der ligger i Ungarn.

Her skabes landets bedste tørre hvidvine, og selvom de allerbedste sælges som Balatonfüred-Cso-Pack, så er Balaton vinene også ganske gode.

De kan være fyldige, med en sødmefuld undertone i den tørre smag, men de kan også være kedelige og slappe.

Generelt laves disse hvidvine på Furmint og Muscat druerne.

Balatonfüred-Cso-Pack

Dette område ligger ved Balaton søen i Ungarn og her produceres landets absolut bedste tørre hvidvine.

De bedste er imponerende med en fylde og en intens røget smag, der virkelig sætter sig igennem.

Disse vine laves hovedsagelig på Furmint druen.

Eger

Det er i dette område i Ungarn at de bedste Egri Bikavér (okseblod) rødvine fremstilles.

Dette sker på Kadarka druen og den sikrer at vinene er nogle fyrrige og kraftige sager, der har en stor lagringskapacitet.

Skal man købe “okseblod”s vine i Danmark, så skal der helst stå “Eger” på flaske.

Mór

Dette område ligger i Ungarn, ikke langt fra grænsen til Østrig.

I Mór produceres der især fine og tørre vine, der besidder både fylde og rygrad.

Somlö

Dette område ligger i højdedragene bag Balaton søen i Ungarn.

Her fremstilles der en gylden hvidvin, som man historisk har tillagt særdeles opkvikkende egenskaber.

Sopron

Dette område ligger i Ungarn, op mod grænsen til Østrig.

I Sopron laves der velsmagende rødvine, der ofte er charmerende på grund af deres gode friske frugtrige smag.

Tokaji

Dette område i Ungarn producerer de legendariske ædelsøde vine af samme navn. Vinene laves på nationaldruen Furmint og de fremstilles på en lidt speciel måde.

Druerne plukkes når de er blevet ramt af den ædle råddenskab, præcis som i Sauternes i Frankrig.

Derefter presses druerne og vinen lagrer på små fade i flere år. Fadene fyldes ikke helt op, men der dannes en hinde på overfladen der beskytter mod iltens påvirkning.

Denne lagringsmetode medfører en rimelig høj spildprocent, men den er også med til at give vinen den specielle smag, der har gjort den kendt og elsket, især i Europas kongehuse.

Alkoholprocenten er omkring 9-10%, men vinen kan lagres uhyggeligt længe. 50 år er ingen tid for en god flaske Tokaji.

De ungarske Tokaj-vine er noget af det sødeste indefor dessertvine, verden kan byde på

Tokaj er på vej

Noget som alligevel synes at være kommet på rette spor er ungarske Tokaj.

Driftige og kapitalstærke englændere, spanioler, italienere, tyskere, hollændere og danskere tøvede ikke lang tid, før de investerede i de tidligere statslandbrug og statsvinerier.

Det var ikke bare en økonomisk ruin, de overtog, men også bygninger, maskiner og marker var i rædsom forfald. Samtidig havde man svært ved at få helt skik på, hvad det egentlig var, man havde overtaget.

Ind imellem var der også tragiskkomiske situationer, som da den statslige vinkontrol ikke ville godkende den Tokaj, der blev lavet af de “nye”. Den var ikke autentisk, for den havde ikke denne smag og karakter af dårlige og urene fade, som man havde vænnet sig til gennem de seneste par generationer.

Men masser af penge, tålmodighed og en vis overbærenhed har alligevel båret frugt. Kommer man til Tokaj i dag, vil man ikke se spor efter den mørke tid dikteret fra Moskva.

Man kan derimod glæde sig over mange synlige minder fra storhedstiden, da Ungarn var en del af det østrigske kejserrige.


Vin i smukke omgivelser

Selve Tokaj by er malerisk med bindingsværkshuse og brostenbelagte gader. Nogle af vinhusene har flotte og stemningsfulde kældre, som ungarerne prøver at lokker turisterne til. Her skænkes flittigt ud af ædle sager.

I bakker lige rundt om byen er der de seneste år vokset adskillige vinhuse op. Nogle af dem i en udførsel og design, som klart viser, at det har været ret ligegyldigt, hvad det ville komme til at koste.

Det hele emmer af, at det går godt. Det kan man måske undre sig lidt over, for det er ikke meget vi ser til Tokaj her hjemme.

Historisk nævnes Tokaj som den første ædle, søde vin skabt på druer, der er angrebet af den ædle råddenskab. Oprindelsen skal vi finde tilbage i 1650.

På grund af en truende fare for at tyrkerne ville invadere området omkring Tokaj, udsatte man høsten, da druerne ellers sad modne og klar.

Da man endelig gik i gang, lignede det små, krympede rosiner. Alligevel kværnede man dem og fik dem gæret til en intens, sød vin, som hurtigt blev efterspurgt.

Tyskerne påstår godt nok, at de var de første, men de ventede alligevel til 1775 med at fortælle nogen om det. Sauternes var heller ikke opfundet på dette tidspunkt.

Det sker først i 1800-tallet. Eneste umiddelbare konkurrent var den Sydafrikanske Constantia muscatvin.

Begge vine var meget efterspurgt af de rige og magtfulde.

Først og fremmest som slik, men også som medicin. Man kan henvise til, at både ærkebisper, konger og zarer er blevet “genoplivet” med et glas gylden, sød Tokaj.

 

 

 

 

 

Lavet på rådne druer

Tokaj findes i flere udgaver. Bl.a. i en udmærket tør udgave lavet på Furmint-druen. Men det er de søde, der har gjort navnet kendt. Man taler om Tokaj aszú, og det finder vi i forskellige sødmegrader.

Fremgangsmåde kan være lidt svær at forklare, men lad os starte med det der kaldes puttonyos.

  • Det er et trækar på ca. 20 liter. Det fyldes op med druer, der er angrebet af den ædleråddenskab.
  • Druerne kværnes og hældes sammen med tør Tokaj-vin på et fad, der kan indeholde 136 liter.
  • Hvis man kommer tre puttonyos på det fad, vil vinen blive sødere.
  • Og tilsvarende vil det ske med fire, fem og seks puttonyos. Flere års lagring skal få det hele til at smelte samme til en flot, gylden, sød og intens vin.
  • En Tokaj med seks puttonyos skal have et mindste sukkerindhold per liter på 150 gram.
  • Den overgås kun af Tokaj Esszencia, der er vin af den most, som løber fra ved druernes egen vægt. Her kan man komme op på både 600 og 700 gram sukker per liter.

Det er det mest koncentreret vinens verden kan byde på. Og selvfølgelig en kostbar specialitet.

Ungarn – et nyt gammelt vinland – i fremgang!

Var det kelterne eller et helt andet folkeslag, der bragte vinen til Ungarn?

Ja, det slås de lærde om.

Der hersker dog ikke tvivl om, at romerne importerede mængder af vin fra blandt andet området omkring Balatonsøen. Distriktet er stadig et af de vigtigste af Ungarns 22 vindistrikter.

Fra den tidlige middelalder og indtil 1948 var Ungarn kendt for sine kvalitetsvine.

Under kommunismen blev det masseproduktionen af vin til det sovjetiske marked, der var årsag til, at de ungarske vine fik hæftet på sig – at være billige og af lav kvalitet.

Siden 1991 har dette indtryk af Ungarsk vin ændret sig kolossalt. I dag fremstilles mængder af vin af meget høj kvalitet. Dette er sket ved modernisering, udenlandsk opkøb og et storstilet forædlingsarbejde.

Fra år 2007 er det tilmed kun Ungarske Tokaj-vine, der må kaldes for Tokajvine.

Og det kun, hvis vinene kan godkendes som Tokajvine. Så Ungarske vinproducenter, der fremstiller Tokaj vine, er virkelig i gang med et udviklingsarbejde af dimensioner.

Tokajvine omtales i middelalderlige krøniker og allerede i 1362 introducerer kardinal Draskovics vinen ved pavestolen – og den gjorde stor succes!

Den eksporteredes til hele Europa og blev også tilskrevet magiske og helbredende evner – Johan III lod sin syge hest behandle med denne vin.

Ludvig d. XIV kaldte den for “Kongernes vin og vinens konge”. Det danske kongehus har nydt denne “Vinens Konge” og gennem tiderne haft disse “Kongernes Vin” liggende i vinkældrene.