Generelt
Vore tyske naboer har en lang og traditionsrig vinhistorie bag sig og at det var herfra at Christian 4. hjemdrog den fornemme Rosenborgvin var ingen tilfældighed, for kvaliteten var glimrende.
Tyskland hører til det nordligste vinproducerende land og har generelt et køligt klima. 78% af de tyske vine er hvide og har traditionelt været sødlige med lavt indhold af alkohol, men i dag er de fleste tørre eller halvtørre.
Som regel er det lette, frugtige og syrerige vine uden fadsmag, selvom der i stigende omfang eksperimenteres med fadlagring.
De repræsenterer modsætningen til de kraftige, fadlagrede oversøiske Chardonnay’er, og har ikke været på mode blandt forbrugerne i de sidste mange år.
Der er der åbnet op for en renæssance af tysk vin med høj kvalitet, som er gået i gang, og der findes mange gode køb i alle priskategorier.
De tyske vinområder er også spændende at besøge som vin turist. Smukke dale med flotte vinmarker, hyggelige små landsbyer og store slotte gør det til en enestående oplevelse.
Riesling druens Paradis
I Tyskland laver man nogle af verdens bedste Riesling-vine.
Den nordlige beliggenhed gør det dog til en evig kamp for de tyske vinbønder at få druerne modnet ordentligt.
Men mange floder med stejle skråninger, som giver den bedste beliggenhed for solen, og refleksion af solens stråler fra vandet giver alt andet lige druerne en langt bedre mulighed for at modne.
Den nordlige beliggenhed har også en meget positiv side – nemlig en langsom modning af druerne, som derved tilføres en stor kompleksitet og et væld af nuancer, som nok ikke findes mage i hvide vine andre steder i verden.
De tyske vine findes i mange forskellige stilarter, lige fra de knastørre med masser af elegante nuancer til de kraftige, overdådige, søde vine, som alle har det tilfælles, at de er utroligt velafbalancerede med et naturligt højt syreniveau, som gør dem fantastisk velegnede til gastronomi.
Druetyper
De vigtigste hvidvinsdruer er: Riesling, Müller-Thurgau, Silvaner, Ruländer (Pinot Gris), Weissburgunder (Pinot Blanc), Scheurebe og Kerner
De bedste rødvine laves på: Spätburgunder (Pinot Noir) og Dornfelder
Vinlovgivning
Den gældende tyske vinlov er fra 1971 og var en reform af den tidligere vinlov der havde eksisteret i 100 år. Den opfylder EF-standarderne og indeholder systematiserede kvalitetskategorier og geografiske betegnelser, skitserer procedurer til kvalitetskontrol og fastsætter endvidere reglerne for produktion, emballering og markedsføring.
Druesorter
Såfremt en druesort udgør 85% eller mere af vinen, må dette angives på etiketten, f.eks. Riesling, Gewürztraminer, etc. Hvis der ikke er angivet druesort på etiketten, er vinen efter al sandsynlighed en blandingsvin og producenten kan således kalde den hvad han vil, f.eks. Liebfraumilch.
Årgang
Hvis årgangen fremgår af etiketten skal mindst 85% af druerne være fra dette år. Dog er det ikke noget krav om at skrive årgang på etiketten.
Tit efterfølges årstallet af et “-er”, f.eks. 2001er.
Landsbyer og vinmarker
Tyske landsbyer ender næsten altid på “-er” og benævnes altid først i betegnelsen, f.eks. Wehlener Klosterberg eller Piesporter Goldtröpfchen.
Der findes omkring 3000 vinmarksnavne og kun de mest velbevandrede vinkendere er fortrolig med disse.
Det er derfor en jungle i sig selv at konkludere så meget ud fra selve navnet på vinmarken, hvorimod landsbyen kan være til stor hjælp i jagten på den gode flaske vin.
Klassifikationer
Tyskland følger de to juridiske kvalitetsniveauer, som er gældende i alle EU-lande, nemlig bordvin og kvalitetsvin.
Den tyske vinlovgivning er kompliceret og meget forskellig fra det franske AOC-system. Den tager ikke højde for vinens oprindelse, men rangordner dem efter både kvalitetsklasse og eventuelt druernes modenhed.
Under disse kategorier findes forskellige underkategorier.
Tysk vin er delt op i 4 klassifikationer
- Deutscher Tafelwein
- Deutscher Landwein
- Qualitätswein mit bestimmter Anbaugebiete (QbA)
- Qualitätswein mit Prädikat (QmP)
I landet anvendes næsten 100 forskellige druesorter.
Den mest plantede er pt. Riesling, der ikke uden grund også regnes for den fineste sort.
I mange år har Müller-Thurgau ellers domineret pga. sit høje udbytte, men kvaliteten har været for lav og med stigende kvalitetskrav er den igen blevet trængt tilbage.
Qualitätswein mit Prädikat (QmP) = kvalitetsvin med særligt prædikat
Dette er de bedste vine, hvis kvalitet desuden vurderes efter druernes sukkerindhold. For disse vine er det forbudt at tilsætte sukker til mosten, men der må i nogle tilfælde tilsættes süssreserve – ugæret most af samme kvalitet og oprindelse som vinen.
QmP-vinene inddeles efter Prädikat – en betegnelse for druernes modenhed på høsttidspunktet. Prädikatet er ikke nødvendigvis en betegnelse for vinenes sødme, da sukkerindholdet i druerne kan gære mere eller mindre ud. Der eksisterer således søde Kabinett-vine og næsten tørre Auslese.
Tafelwein = bordvin
Druerne kan i nogen udstrækning stamme fra andre lande. Absolut laveste kategori.
Deutscher Tafelwein = tysk bordvin
Lavt niveau med ordinær vin uden geografisk angivelse. I praksis er dette næsten ikke benyttet.
Deutscher Landwein = tysk landvin
Det er simple vine fra et af 17 godkendte distrikter, som skal anføres på etiketten. Det er en meget begrænset produktion, der skulle have været modstykket til den franske Vin de Pays, men den er aldrig rigtig slået an.
Qualitätswein mit bestimmter Anbaugebiete (QbA) = kvalitetsvin fra en specifik region
Langt den største kategori bestående af vin fra et bestemt område, dvs. en af de Tysklands 13 regioner. Ofte tilsættes der sukker til mosten for at opnå et acceptabelt alkoholindhold.
| Kabinett |
Dette er lette, frugtige vine, der kan være tørre “Trocken”, halvtørre “Halbtrocken” eller søde. Vinen skal mindst besidde følgende mostvægte: mindst 73° Öchsle |
| Spätlese |
Vinen laves af senthøstede druer. Kan være tørre, men de fleste er tilsat süssreserve og dermed mere eller mindre søde. Større krop og fyldighed end Kabinett. Vinen skal mindst besidde følgende mostvægte: mindst 85° Öchsle |
| Auslese |
Naturligt halvsøde til søde vine fra specielt udvalgte, senthøstede druer. Under flere runder gennem vinmarken udvælges de modneste klaser, triage). Fra og med dette niveau må vinene ikke tilsættes süssreserve. Vinen skal mindst besidde følgende mostvægte: mindst 95° Öchsle |
| Beerenauslese |
Kommer fra individuelt plukkede druer, der ofte er angrebet af den ædle råddenskab edelfäule/botrytis. Altid meget søde vine, der som regel anvendes til desserter eller ost. Vinen skal mindst besidde følgende mostvægte: mindst 125° Öchsle |
| Eiswein |
Laves af druer plukket og presset i frossen tilstand, hvorved druernes vandindhold separeres fra. Er ekstremt søde og har samme modenhed som Beerenauslese og koncentrerede med en meget høj syre. Vinen skal mindst besidde følgende mostvægte: druer frosset ved mindst -7°C og mostvægt på mindst 125° Öchsle |
| Trockenbeerenauslese |
Vinen laves af ekstremt søde og koncentrerede vine fremstillet af druer, der altid er angrebet af den ædle råddenskab edelfäule. Druerne hænger så længe på planten at de tørrer lidt ud og bliver som våde rosiner. Meget sjældne og kostbare. Vinen skal mindst besidde følgende mostvægte: mindst 150° Öchsle |
Høstforløb
Høstforløbet er nøje fastlagt og der findes strenge regler for hvornår producenterne må gøre hvad og hvornår.
Høsttidspunktet fastlægges decentralt, hvorimod høstforløbet er fastlagt fra centralt hold:
Alt hvad der plukkes i de første 6 dage og 23 timer regnes som Kabinett.
Man må begynde høsten af Spätlese før efter 7 dage efter Kabinett-høsten startede.
Beerenauslese kræver normalt at druerne hænger 35-40 dage længere på planten
Trockenbeerenauslese kræver det dobbelte
Det tyske vinsegl gives til QbA- og QmP-vine, der har opnået mere end minimumspoint ved vinmyndighedernes obligatoriske kontrolsmagning. Seglet er gult for tørre vine, grønt for halvtørre og rødt for søde vine.
VDP
For at beskytte tysk terroir-vin stiftede man i 1897 VDP (Verband Deutscher Prädikats und Qualitätsweingüter).
For 15 år siden startede en ny epoke i VDP idet foreningen begyndte at arbejde aktivt for at køre topproducenterne i en bedre position.
Det er i sandhed elitens klub og kan sammenlignes med “Union de Grand Crus Classés” fra Bordeaux.
I 2003 var der 200 familie- eller privatejede tyske ejendomme med i VDP – og det er en klub man både kan blive optaget i og smidt ud af.
Inden for de sidste 10 år er 40 medlemmer blevet ekskluderet!
Optagelseskravet er en certificeringsproces der omfatter 30 bestemmelser – og samtlige skal bestås og opfyldes.
Tillige skal ansøgeren i de sidste 15 år have opbygget et godt omdømme og fremstillet kvalitetsvin.
