Tyske vinregioner

Det kølige klima betyder, at de bedste vinmarker i Tyskland er beliggende omkring floderne, der udligner temperatursvingninger og hjælper druerne til at modne.

Geografisk er de tyske vindistrikter opdelt i 13 vinregioner – de såkaldte “Anbaugebiete”, som derefter alle er opdelt i et antal “Bereiche”.

Mindst 85% af vinen skal komme fra det angivne Bereich.

Baden

Baden er Tysklands tredjestørste, sydligste og mest langstrakte vinregion, som strækker sig fra Heidelberg i nord til Basel i syd.
Baden ligger på Rhinens østbred og strækker sig 400 km sydpå parallelt med Alsace.

I kontrast til Tysklands andre regioner er Baden forvænt med solen – “von der sonne verwöhnt”.

Derfor er Baden efter EU-lovgivningen placeret i samme zone (B) som Frankrigs nordlige vinregioner.

Det resterende Tyskland befinder sig i Zone A. Grænsen for Oeschlegraden (sukkerindholdet i druerne) på de forskellige kvalitetsniveauer er den højeste i Tyskland, idet man her naturligt opnår højere Oeschletal og højere alkoholprocenter.

De store kooperativer er kendetegnende for Baden, hvor hele ¾ af høsten vinificeres af 100 kooperativer.

Kooperativerne sørgede også for “Flurbereinigung” (restaurering af parceller og terrasser) efter 2. verdenskrig og har ført an i vinindustriens modernisering, der i Baden er forløbet hurtigere end i det resterende Tyskland.

Vinregionen Baden udgør knapt 16.000 hektar og produktionen består af 62% rødvin og 38% hvidvin.

Den blå Späteburgunder er vigtigste drue efterfulgt af de grønne Müller-Thurgau, Grauburgunder og Riesling.

Vinene er ofte tørre og fyldige. Det er endvidere muligt at købe god rosé fra Baden.

Alle tre druer gør sig strålende i den kalkholdige og lidt sandede jordbund i området. Stoltheden i området er marken »Stein«, som ligger ved Würzburg.

Vinene herfra hedder Würzburger Stein og kaldes ofte »Steinwein« (stenvin). De er de kraftigste og mest intense vine fra Franken.

Herudover er området kendt for den noget specielle flaske, »Bocksbeutel«, vinene tappes i, – og så er det et pragtfuldt sted at gæste med flotte gamle bygningsværker og skøn natur – bestemt et besøg værd.

Frem til 1960’erne var Silvaner den mest udbredte og stod for godt halvdelen af produktionen, men kravet om kvantitet frem for kvalitet førte til at Müller-Thurgau vandt mere og mere indpas.

Mens meget af det tyske hvidvin har været karakteriseret ved et højt sødmeindhold, har Frankens vine altid været tørre. “Fränkisch trocken” var tidligere et kendt udtryk og dækkede over, at vinene havde under halvt så meget restsukker (4 gram pr. liter) som den tyske vinlov tillod (9 gram pr. liter).

Vinene fra Franken minder ofte om vine fra Alsace og Bourgogne, og de kan let forveksles med den franske stil.

Som regel besidder Franken vinene et højt syreindhold som gør dem pragtfulde til mad.

Riesling druen:

Hvor resten af Tyskland er et Paradis for Riesling druen, er det i Franken omkring byen Würzburg, ved floden Main, at Silvaner yder sit bedste.
Intet andet sted i verden har man succes med at lave så flotte vine på Silvaner druen.
Specialt er knastørre hvidvine med en mineralsk fyldig og lidt røget smag.
De Riesling vine der produceres i Franken er noget af det ypperste druen kan præstere.

Mittelrhein

 

 

 

 

 

 

 

 

Området Mittelrhein strækker fra lidt sydøst for Bonn og ned langs den nordlige – og klart den smukkeste side af Rhinen. Målt i produktion er Mittelrhein en af de mindste regioner med kun ca. 33.000 hektoliter produceret vin.

Der fremstilles primært hvidvin (89%) på druerne Riesling, Müller-Thurgau og Spätburgunder. Førstnævnte er dog dominerende med hele 71% af det tilplantede areal.
Ved Rhinen havde de magtfulde købmænd deres huse og herfra kunne de fragte varer mod både nord og syd.

Også de danske konger handlede med de tyske distributører og store mængder rhinskvin til hentet hjem til Kong Christian IV. Denne vin blev senere kendt som Rosenborgvinen og var den dyreste kongen havde liggende i sin vinkælder.

Terrænet i Mittelrhein er særdeles stejlt og det gør det svært at arbejde i markernes terrasser. Hele 2.000 timer bruges der i gennemsnit pr. hektar.

Mittelrheins vine drikkes fortrinsvist lokalt og en af specialiteterne er Drachenblut (drageblod), som kendetegnes ved en mørk lød og en tungere smag end de resterende vine herfra.

Moselvinene sælges altid i grønne flasker i modsætning til de flasker af brunt glas, der anvendes til Tysklands andre vine.

Den grønne farve stammer fra tidligere tider hvor den fremkom fordi der var krom i det sand, man brugte til glasfremstillingen.

De senthøstede druer fra Mosel-Saar-Ruwer, som benyttes til Auslese og Spätlese, indbringer særligt høje priser og er de lokale producenters stolthed.

Disse fine Moselvines kendetegnes ved bid og en æbleagtig friskhed, en fantastisk lethed og syrlig friskhed, med afrundet og frugtig sødme.

Man skal være forsigtig med vin fra Mosel-Saar-Ruwer.

Nogle herfra er exceptionelle, navnlig vine lavet på Riesling, mens andre er ligegyldige, f.eks. vinene på Müller-Thurgau, der som regel stammer fra de flade steder i området. Også vinene lavet på Elbing og Kerner har gjort Mosel-Saar-Ruwer kendt og berygtet.

De udgør grundlaget for 45% af regionens vine og sælges under mærker som Piesporter, Zeller Schwarze Katz og Bernkasteler Kurfürstlay, der kendetegnes af en sødme, som forbrugerne fortrinsvis efterspurgte for 20-25 år siden.

Som en reaktion på dette forskruede billede af en glimrende vinregion er Riesling producenterne begyndt at skilte direkte på etiketten med anvendelsen af druen.

Riesling druen:

Her er vi i en af Rieslingdruens absolutte højborge.
Nogle af verdens fineste hvide vine skabes her, ikke mindst takket være de stejle, sorte skiferskråninger, som danner rammerne for de perfekte vækstbetingelser for Riesling druen.

Meget af områdets vin er op gennem det 20. århundrede blevet solgt under det berømte og berygtede navn “Liebfraumilch” og Nahe var indblandet i glykol-skandalen i 1985, hvor østrigske vinproducenter tilsatte det ulovlige tilsætningsmiddel diethylenglykol for at tilføre deres vine større krop og fylde.

Noget af denne vin blev hældt på flasker fra Nahe og solgt som et 100% tysk produkt.

Siden 1980’erne er der sket store fremskridt i Nahe og med Rielsing som regionens dominerende drue (26%) er der udsigter til produktion af fin produktion af kvalitetsvine også fremover.

Vine lavet på Müller-Thurgau er på retur i området mens Silvaner holder sin andel på omkring 9% af beplantningerne.

Effektive kooperativer producerer mange af områdets vine, og gennem en modernisering af produktionen, har de gjort distriktet kendt for vine med en fin overensstemmelse mellem pris og kvalitet.

Hvidvinene, som udgør 69% af områdets produktion, er ret fyldige og af stadig stigende kvalitet, især Riesling og Scheurebe gør det godt.

Disse opnår dog ikke den samme elegante og stålsatte karakter som i Rheingau og Mosel, men er alligevel fine i smagen.

Müller-Thurgau druen er de senere år gledet mere i baggrunden, men dækker stadig store arealer.

Der produceres fortsat mere og mere god rødvin på f.eks. Spätburgunder og Portugieser i Pfalz og området har de seneste år fordoblet andelen af rødvine til 31%.

Dette hænger især sammen med at Pfalz er en af Tysklands mest eksperimenterende regioner og huser bl.a. forskningsinstitutioner til udvikling af nye druesorter.

Riesling druen:

Som de fleste andre steder i Tyskland – er det Riesling druen, der udmærker sig.
Her giver druen lidt mere eksotiske Rieslingvine med lidt mango i duft og smag.
Vinene har samme elegance, men er knapt så stålsatte som f.eks. i Rheingau, hvilket primært skal tilskrives, at jordbunden her er mere frugtbar.
Det er omkring byerne Wachenheim, Forst, Deidesheim og Ruppertsberg, at de største vine skabes.

Dette virker lid bizart og den kendte vinskribent Hugh Johnson har senere lakonisk sagt at det svarer til “at hele Medoc måtte bruge navnet Margaux”.

Klimaet er lidt varmere end i Mosel-Saar-Ruwwer, så druerne bliver mere modne.

Rheingau er en forlængelse af Mittelrhein og er ofte omtalt som Tysklands fineste vinregion.

Riesling druen:

Rheingau er nok Tysklands fineste vindistrikt og det sted, hvor Riesling druen yder sit allerbedste.

Riesling er altdominerende her (79%) og fostrer nogle af verdens fornemste og mest prestigefyldte hvidvine i dette område.

Andre mener dog, at det er Mosel, der burde have dette prædikat, men her er vi nok ude i et spørgsmål om personlig smag og stil.

Riesling druen i Mosel giver bløde, feminine vine, hvor den i Rheingau giver mere faste, stålsatte, mineralske og bombastiske vine med en svag røget undertone. Yderligere har Rieslingvinene fra Rheingau en del frisk syre, som gør, at de både kan og bør ligge i mange år.

Selvom det primært er Riesling, der dominerer i Rheingau, formår man også at skabe friske, frugtrige og meget behagelige rødvine på Spätburgunder-druen (Pinot Noir). Modsat områdets hvide vine bør disse røde ofte drikkes unge.

De dyreste vine fra Rheingau er de senthøstede, meget intense og botrytiserede Beerenauslese og Trockenbeerenauslese på Riesling.

Modsat mange andre vinregioner har mange producenter fra Rheingau bibeholdt deres ofte mere end 100 år gamle etiketter, som tit indeholder snørklede og meget kunstfærdige mønstre og ornamenter.

Derfor er det ofte en fryd at se på en flaske fra Rheingau, som kan være et helt lille kunstværk.

Mange af regionens vine anvendes til fremstilling af “Liebfraumilch”, hvoraf Rheinhessen står for 60% af Tysklands samlede produktion. “Liebfraumilch”, som skal indeholde mindst 70% Riesling, Silvander, Kerner eller Müller-Thurgau og have mindst 18 gram restsukker pr. liter), er typisk mild og halvsød og anvendes udelukkende til eksport.

Direkte oversat betyder Liebfraumilch “den hellige moders mælk”.

Over halvdelen af regionens vin tappes af store firmaer andetsteds, bl.a. i Mosel, hvilket forklarer, at næsten 80% sælges som bulkvin.

Forbrugernes ændrede smag over mod tørre vine har fået en del producenter til at lægge større dele af produktionen om mod mere moderne vintyper og dermed kvalitetsvine, men der er stadig lang vej at gå

Sachsen

Det østtyske område, der nu ikke blot er Tysklands østligste, men også det mindste med blot 450 hektar.
Størrelsen på det vinproducerende areal i Sachsen har varieret kraftigt – fra hele 6.000 hektar til kun 67!

Området er en strækning langs Elben fra Pillnitz syd for Dresden til Diesbar nord for Meissen. Klimaet er kontinentalt og størsteparten af vinmarkerne består af små parceller på stejle, sydvendte terrasser, hvor hård frost i det tidlige forår tit volder problemer

Vinproduktionen har traditionelt spillet en stor rolle for Sachsen og været en vital del af regionens økonomi. Adelen og kirken nød godt indtægterne herfra og i 1800-tallet forsynede man i al diskretion selveste Champagne med vin.

Her fremstilles hovedsageligt syrerige vine på især Müller-Thurgau med 22%, Riesling med 16% og Weissburgunder med 13%, af produktionen. Hvidvin er fortsat – og vil sikkert altid være – i højsædet med ca. 87% af produktionen

Hovedparten af vinavlerne er hobbybønder, der ejer under en hektar, hvilket gør, at kooperativerne har stor betydning.

Hele 75% af områdets vin produceres af et enkelt kooperativ med et topmoderne anlæg. Med 66% af selve områdets produktion fordelt på rødvin og 40% af den samlede tyske rødvinsproduktion er Württemberg sammen med Ahr de væsentligste rødvinsområder i Tyskland.

Frugtige, kraftfulde og aromatiske (efter lokale forhold) er favoritter blandt lokalbefolkningen, men vi ser sjældent vinene i Danmark da næsten intet af produktionen eksporteres.

Trollinger er vigtigste blå druesort med 23% af den samlede produktion mens Riesling anvendes som mest brugte grønne drue med 21%.