Da danskerne bruger megen tid i Spanien, ikke mindst i ferieperioden har mange af læserne smagt adskillige flasker vine fra områderne og dette afsnit vil give større information omkring vinene.
Alella
Alella er en lille by i Nordøst Spanien, der ligger kun 15 km. nord for Barcelona. Appellationen har altid været hovedleverandør til Barcelonas borgere, men vinlusen var hård ved markerne og man er kun kommet langsomt i gang igen.
I dag fremstilles her hovedsageligt nydelige hvidvine på Airen druen, og der skabes også en del gode Cava lignende vine her.
Alicante
Denne DO ligger i Levanten og her har man historisk haft stordrift af vinproduktion.
Nogle har vist at Cabernet Sauvignon, Merlot, Riesling og Chardonnay gør sig glimrende her, og de kan være den fremtid der venter for området.
Historisk har vinene herfra ellers været fede, sorte og alkoholrige vine, men nu laver man langt mere venlig Vino Joven på Monastrell, Bobal og Tempranillo.
Ellers laves der en del Crianza på Tempranillo, lidt Reserva, også den tørre hvidvin og rosé, som generelt er meget forudsigelig og lidt kedelig.
Almansa
Almansa er en DO der ligger i La Mancha, på grænsen til Levanten.
Vinene minder også en hel del om dem, man finder ude ved middelhavskysten.
Der er sket en mindre revolution i området, og det er lykkedes de lokale bønder at forædle Monastrell druen så voldsomt, at den i dag er bedre her end andre steder.
Når denne drue forekommer i en blanding med Cencibel er det virkeligt gode vine.
Ampurdan – Costa Brava
Dette område ligger helt oppe i det Nordøstlige Spanien, på grænsen mellem Frankrig og Middelhavet.
Bønderne her koncentrerer sig om at lave en god “rosado” (rosé) til alle turisterne. Man kan være heldig at få en god rødvin på blandingen af Garnacha og Carinena.
Der er også nogle af bønderne her, der har forsøgt sig med at gøre Beujolais bønderne kunsten efter, og dermed fremstille nogle vine der skal drikkes og købes helt unge.
De har dog ikke haft nogen større succes med det.
Der laves også en del god Cava og visse bønder laver nogle rigtigt flotte Cabernet Sauvignon vine.
Bierzo
Dette område i Castilla-Leon ligger på grænsen til Galicien, og her er fantastisk smukt. Der er masser af bjerge, og disse samler skyerne, så man for meget nedbør.
Derfor er alkoholprocenten knap så høj som i vinene længere sydpå.
Det er generelt lette og frugtagtige vine, men kvaliteten bliver bedre år for år.
Binissalem
Turistøen Mallorca huser dette kvalitets område og her laves der glimrende rødvine på den lokale Manto Negro drue.
Der er dog enkelte der har forsøgt sig med Cabernet Sauvignon og Tempranillo druer, med stor succes til følge.
Calatayud
Dette område i Ebro dalen har levet et langt liv som bulk vinleverandør, en status som blev ændret i 1990, da distriktet fik sin DO.
For ti år siden lavede de tyk, sort vin, men nu er stilen blevet international med saft og kraft.
Her er masser af både kooperativer og private vinhuse, som er med i legen om at overgå hinanden.
Der er blevet sat en del Cabernet Sauvignon, og når disse druer blandes med Garnacha får man en ny klassiker.
For hvert år der går, laves der mindre og mindre Vino Joven og mere og mere Crianza, og Calatyud står i dag på spring, hvis de mere kendte distrikter bliver for dyre.
Campo de Borja
Dette kæmpe område i Ebro dalen ligger lidt nord for Cariñena på vejen mod Navarra.
Indtil for ganske nylig var områdets vigtigste opgave at lave en mørk alkoholrig vin, der blandes med vine fra køligere områder.
Men da området i 1980 fik DO status begyndte nogle stille og roligt at sælge vinene under områdets eget navn.
Ind i mellem dukker der nogle superkvaliteter op, lavet af vin fra gamle stokke. Generelt er det Garnacha der bruges til Vino Joven og det er Tempranillo der står bag Crianza og Reserva vinene.
Flere af bodegaerne har investeret i ny teknik og laver nu glimrende tørre og sprøde rosé og hvidvine.
Cariñena
Dette område i Ebro dalen har givet navn til en af Spaniens blå druer, som i Frankrig kaldes for Carignan.
Der står dog ikke meget Cariñena i Cariñena, men det er i stedet den gode Garnacha drue der står bag det meste af vinen herfra.
Det er generelt flotte vine, hvor man får meget for pengene.
Tidligere var området hovedleverandør til de spanske konger og det var et af de første områder der fik DO.
Cava
Ordet Cava betyder hule eller kælder og det er Spaniens svar på Frankrigs Champagne.
De største Cava huse ligger Nordøst Spanien, i den lille by San Sadurni de Noya.
Cava har fået deres egen DO, og det betyder at der kun kan produceres Cava i bestemte spanske områder, men disse er spredt over det meste af landet, selvom hovedparten af produktion kommer fra Nordøst Spanien, nemlig i Penedes.
Det meste Cava laves på Viura (Macabeo) druen, men i Penedes blander man den ofte med Parellado og Xarello.
Chardonnay druen bliver også mere og mere populær i Cava vinene, og den vil uden tvivl forekomme oftere i fremtiden.
Der er stor respekt i Champagne for det der foregår i de spanske Cava distrikter, og det er med rette at franskmændene holder godt øje med hvad der foregår.
Vinene minder meget om hinanden, men de spanske udgaver af den boblende vin er ofte langt billigere, så man får tit meget mere for pengene her end man gør i Champagne.
Chacoli de Guetaria
Dette område i Nordvest Spanien ligger i baskerlandet helt ud til kysten.
Her produceres mest tørre, livlige hvidvine hvoraf det meste bliver drukket på de mange fiskerestauranter langs kysten
Conca Barbera
Cigales ligger lige nord for Valladolid i Castilla-Leon og her har de specialiseret sig i rosévin.
Vinen lagres i mange små kældre i distriktet og man ser ventilationskanalerne stikke op overalt som små tårne.
Druen der anvendes er Tinto del Pais – hvilket er det lokale navn for Tempranillo.
Condado de Huelva
Dette område ligger i Levanten og er Spaniens sydligste DO område.
Det er nabo til Sherry distriktet, og bønderne her har altid levet af at snige deres druer over til denne produktion.
Efterspørgslen efter Sherry er dog gået helt i stå, så nu laver bønderne mere og mere stærk og tør hvidvin.
Costers del Segre
Denne højslette ligger i Nordøst Spanien ligger ca. 100 km. inde i landet bag ved Barcelona.
De traditionelle vine er plumrede og lidt kedelige, og består mest af Tempranillo og Garnacha.
Der er dog kommet nogle nye hightech vinerier i stil med de dem der ligger i Californien.
Resultatet er meget internationalt og af meget høj klasse. Cabernet Sauvignon druen er den dominerende og sammen med Tempranillo har disse vinerier fået stor succes.
Getariako
Dette område i Nordvest Spanien ligger i baskerlandet helt ud til kysten.
Her produceres mest tørre, livlige hvidvine hvoraf det meste bliver drukket på de mange fiskerestauranter langs kysten.
Jumilla
Dette område er nabo til Yecla i Levanten, og bønderne her har været ret fremsynede. Området blev først ramt af vinlusen i 1970”erne, og det gav en naturlig mulighed for at omstille produktionen til den moderne forbruger.
Man laver i dag rigtigt fine vine på Monastrell druen, og det virker endda som om disse vine har et vist lagringspotentiale.
La Mancha
Denne DO er hovedområdet i La Mancha, og den ligger på en højslette syd for Madrid. Klimaet er lidt mærkeligt, og der kan sagtens være 40 grader varmt om sommeren og minus 30 grader om vinteren.
Disse store temperatur forskelle kræver nogle særligt robuste vinstokke.
Området laver hovedsagelig kedelig bulk vin, men gennem de sidste 20 år er man begyndt lave bedre og bedre landvine, som ofte er bedre end tilsvarende vine fra Frankrig og Italien.
Det er vine som er let drikkelige, men ikke nogen stor oplevelse. På det seneste er man begyndt på at lave Crianza vine, og det er generelt gået rigtigt godt.
Områdets bedste blå drue er Cencibel, som er en klon af Tempranillo.
Den knaldhårde sol udvikler druens skal, til den er tyk og massiv og det er med til at give vinene farve og kraft. Når den kommer fra marker med et lavt udbytte, giver det vine af meget høj klasse.
Den mest plantede drue er Airen, og i La Mancha bruges den hovedsageligt til hvidvin.
Det er en normalt en kedelig drue, men på det sidste har flere bodegaer vist at hvis man behandler helt rigtigt, kan man få en delikat, frisk og appetitvækkende sprød vin. Den skal altså ikke helt afskrives, selvom der i øjeblikket plantes langt mere Cencibel.
Méntrida
Området ligger i La Mancha og her har bønderne altid haft en forkærlighed for at lave rød, stærk vin.
I 1991 enedes bønderne dog om at lave bedre vine i mindre mængder og det har højnet kvaliteten betydeligt.
Hoveddruerne er Garnacha og Tempranillo, men det er Cabernet Sauvignon druen der har gjort området berømt.
Cabernet Sauvignon fra dette område optræder dog som Vino de Mesa, fordi druen ikke er tilladt i DO’en.
Navarra
Denne DO ligger i Ebor dalen og er nabo til Rioja. Navarra strækker sig fra det flade lavland i syd, til Pyrenæerne i nord, og området er en af vinverdenens nye stjerner.
Navarra, der ligger i det nordlige Spanien, har en befolkning på lidt over ½ million.
Hovedbyen er Pamplona, og den er nok mest kendt for sit årlige tyreløb, der foregår gennem den gamle bydel på toppede brosten. Tyrene opnår en fart på ca. 50 km i timen når de kommer susende, så det er intet under, at både folk og fæ skrider i de skarpe sving.
Navarra er også et meget kulturelt område, og kan byde på pilgrimsruter og historier om det gamle kongedømme.
Spaniens ældste kommercielle vineri ligger i Navarra og det blev grundlagt af romerne i det 2. Århundrede.
Efter romertiden, blev Navarra et selvstændigt kongerige, som i mange århundreder styrede alt hvad der foregik helt op til Bordeaux i Frankrig. Området blev berømt som landbrugsproducent, og allerede i 1800 tallet var vin den vigtigste afgrøde.
Da Frankrig blev ramt af vinlusen, blomstrede Navarra op, men det visnede ligeså hurtigt igen da vinlusen kom hertil.
Genplantningen efter katastrofen gik rimeligt hurtigt, og man slog sig sammen i en mængde kooperativer og helt op i 1970”erne var Navarra næsten helt uden private vinerier.
I mange år var områdets største kunde, naboen Rioja. De købte al det rødvin de kunne få, også solgte de det videre som Rioja vin.
Da Spanien søgte om optagelse i EU, blev franskmændene bange for konkurrencen fra de spanske vinmarker, så de sørgede for at der kom skærpet kontrol med kvalitetsområderne.
Franskmændene fremhævede direkte forholdet mellem Rioja og Navarra, så den trafik stoppede brat.
Navarra måtte klare sig selv fra den ene dag til den anden, men heldigvis betød det at priserne på Rioja vin steg og det kom Navarra til gode. Vinene herfra mindede meget om naboens, og mange udenlandske indkøbere kom forbi og hentede den billige, bløde vin med sig hjem.
Langsomt kom Navarra på fode, og da bønderne var vant til at samarbejde, fandt de på at lave et fælles forsøgscenter med det formål at udvikle områdets vine.
EVENA kom stedet til at hedde og her tester man den dag i dag, forskellige druesorter, kloner, beskæring, opbinding og alt muligt andet som har med vin at gøre.
Resultaterne af anstrengelserne er ikke udeblevet.
Forsøgene har vist at Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay sig særdeles godt i Navarra.
Derfor er disse druer blevet tilladt i DO”en, på lige fod med de traditionelle druer Garnacha og Tempranillo.
Dette har medført at Navarra har nået internationale højder, og nogle omtaler området som “Spaniens Californien”, fordi man retter sig efter hvad forbrugerne ønsker.
I dag er det dog stadigvæk Garnacha der dominerer vinmarkerne i Navarra, og der laves meget god rosévin på den, men der kommer mere og mere velsmagende, mørk og saftig Vino Joven på Garnacha druen.
Rygraden i deres Crianza vine er Tempranillo druen, men deres bedste vine af international klasse er deres blandinger på Cabernet Sauvignon og Tempranillo.
Disse to druer klæder hinanden rigtig godt, og de kan både drikkes unge og lagres.
De kommende stjerner fra Navarra er uden tvivl deres rene Merlot vine.
Klimaet her er helt perfekt til denne drue, og derfor må man forvente at resultaterne her vil overgå vinene fra “Bordeaux’s Merlot” land, såsom Pomerol og Saint-Emillion.
Navarras fadlagrede Chardonnay sidestilles med de bedste af de oversøiske, men ellers er områdets hvidvine generelt tørre og kedelige.
umuligt, men det er måske lige præcis sådan Navarra skal beskrives.
Navarras vinproducenter vil ikke sættes i bås eller sammenlignes, og slet ikke med den kendte nabo Rioja.
I mange vinbøger beskrives Navarra som Riojas lillebror, eller vinene bliver betegnet som en “lille Rioja”, og intet kunne være mere forkert, – Navarra er sin egen!
Peñedes
Dette område ligger i Nordøst Spanien og er kystområdet lige syd for Barcelona.
Dette område blev, som så mange andre, hærget af vinlusen for godt hundrede år siden, og da man skulle genplante gik man fra blå til grønne druer, for at tilfredsstille den netop etablerede og hurtigt voksende mousserende vinindustri.
Man fremstillede kun rødvin til eget forbrug, og al overskudsproduktion blev destilleret.
Sådan levede man lykkeligt frem til midten af tresserne.
Jean Leon, en californisk restauratør, tilplantede et stykke af sit gamle hjemland med Cabernet Sauvignon og naboens søn fik samme ide.
Sønnen hed Miguel A. Torres og han var netop vendt hjem fra studier på universitetet i Dijon. Hans familie gav ham også lov til at plante Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling, Gewürztraminer og Pinot Noir.
Miguel opdagede at kombinationen af den varme kyst og det kølige og bjergrige bagland, gav god grobund for dyrkning af disse klassiske druesorter. Han studerede mikroklima og jordbund nøje, og han plantede derefter.
Resultatet kom dramatisk og hurtigt, da han i 1979 med sin “Gran Coronas Black Label” narrede alle franskmændene i vinolympiaden.
Det satte Peñedes på vinens verdenskort og der kom gang i investeringerne.
Rustfri ståltanke, temperaturkontrolleret gæring og andet moderne udstyr blev nu almindeligt i distriktet. Det tilføjede vinene elegance og finesse.
Mange kollegaer fulgte Torres eksempel og i dag står Peñedes stærkt i konkurrencen om den moderne vinforbrugers gunst.
Torres selv, er dog gået væk fra de internationale druer og planter nu de traditionelle druer på sine marker. Han mener at folk i fremtiden vil have det autentiske, og hvorfor skulle han ikke have ret?
I Peñedes ligger også den lille by San Sadurni de Noya, og det er her det meste af den spanske Cava kommer fra.
Priorato / Priorat
Dette område i Nordøst Spanien betragtes som nye stjerne på den spanske vinhimmel, men historisk har der været dyrket vin i det klippefyldte, lavabelagte, ru bjerglandskab meget længe.
Området ligger i bjergene bag Tarragona, og områdets vartegn er det kloster der ligger højt oppe på en af bjergtinderne.
Klostret har altid lavet kraftfulde, næsten sorte, alkoholrige og saftige vine, der besidder et enormt lagringspotentiale og det er disse vine der nu er blevet berømte. Forskellen på før og nu er, at der er blevet investeret i moderne teknik i kældrene, og at denne teknik har ændret de plumrede, næsten smattede vine til fantastiske kraftbomber.
Der investeres fortsat i området, og der hugges terrasser ud i klippen og plantes nye druesorter. 
Cabernet Sauvignon, Syrah, Pinot Noir, Garnacha og Cariñena, udgør hovedparten af druerne, men også Tempranillo vokser rundt omkring.
Der laves stadigvæk en lille smule traditionel Priorato vin, og den (Clos l’Ermita) er blandt Spaniens bedste og dyreste i dag, og dens popularitet og pris stiger stadig.
Rias Baixas
Dette område i Nordvest Spanien er et fremragende hvidvinsområde.
Det lokale bønder har et mål og at blive Spaniens ultimative hvidvinsdistrikt, og det lykkes i høj grad, ved hjælp af Albariño druen.
Vinene på denne drue er indsmigrende lækre, med en moden frugt og en delikat, lang, mundrensende smag.
Det eneste problem ved disse vine er, at man ikke kan blive enige om hvorvidt de skal lagres eller drikkes unge.
Lagringen fjerner frugten og tilføjer vinen en tydelig stålsathed, så det er i høj grad et spørgsmål om smag og behag.
Der fremstilles dog også vine på andre druer end Albariño, men det er sjældent særligt godt.
Skal man finde de rigtige vine fra Rias Baixas, kan man ofte bruge prisen som vejledning.
En god flaske Albariño, koster sjældent mindre end 100 kr.
Ribeiro
Dette område ligger i Nordvest Spanien inde i landet bag Rias Baixas.
Bønderne her fik deres DO allerede i 1957, og de betragtede naboerne i Rias Baixas som lillebror i mange år.
Først da “lillebror” fik succes opdagede bønderne i Ribeiro hvad der foregik, og de kom hurtigt efter det.
Der er blevet investeret mange penge i nyt udstyr, og da bønderne i forvejen har Albariño druen, kommer der i dag rigtigt gode hvidvine fra området.
Ribera del Duero
Området vrimler nu med visionære vinmagere og den generelle kvalitet er steget adskillige Cru’er. Priserne er desværre steget endnu mere, og disse vine er ofte uanstændigt dyre.
Druen er Tinto del Pais, der også kaldes Tinto Fino og som i bund og grund er en klon af Tempranillo. Druen dominerer helt vinene og på grund af de ideelle forhold skabes der en elegant balance mellem syre og sukker, som gør at druen i modsætning til de erfaringer man har i Rioja, kan stå alene.
De internationale druer som Merlot og Cabernet Sauvignon må i dag kun plantes i distriktet, hvis det er sådanne stokke man lige har hevet op.
I Ribera del Duero produceres der kun rødvin og en smule rosé, og de bedste rødvine har et fantastisk lagringspotentiale og det er med til at skaffe international opmærksomhed.
Mulighederne har altid været der, for beliggenheden er ideel. Det er højland med varme dage og kolde nætter.
Jorden indeholder masser af limsten og kalk, og den bedste jord ligger langs flodens bredder.
Der er ingen tvivl om at dette område vil forblive som et af verdens top vindistrikter, men der er heller ingen tvivl om at de må lære at prisfastsætte deres vine mere realistisk.
Ribera del Duero er ikke det mest livsbekræftende og dynamiske vinområde på denne jord og man føler sig faktisk i en ganske fjern verden når man færdes i den lidt golde natur på disse øde kanter.
De større byer længere mod nord som Haro og i særdeleshed Logroño trak allerede tidligt al handel- og forretningsmæssig interesse til sig, og gjorde Riojadistriktet til det naturlige centrum.
Vi skal frem til slutningen af 1800 tallet for at finde det der kan betragtes som Ribeira del Doueros mere strukturerede vinmæssige tilblivelse, og først fra begyndelsen af 1900 tallet kan man tale om organiseret vinproduktion og vinhandel.
Det siger måske en hel del om distriktets nyere status, at man først erhvervede Donomination Origen i 1982, også kaldet DO – en betegnelse anvendt for regioner indenfor en nærmere fastlagt, demarkeret og kontrolleret zone. analog Frankrigs D.O.C.- betegnelse
Umiddelbart ville man måske også mene at distriktet stiller lige lovlig store krav til vindyrkning.
Vinmarkerne ligger i 7-800 meters højde og temperaturudsvingene på denne nordlige kant af den Andalusiske Højslette kan være temmelig dramatiske med særdeles høje dagtemperaturer og meget lave nattemperaturer.
Vækstperioden er følgelig relativ kort og det har naturligvis betydning når der skal træffes valg om den rette vinplante eller druesort.
Selvom der lige siden den etablerede begyndelse har været eksperimenteret med druetyper som Cabernet, Merlot, og Malbec er det således ingen tilfældighed at Tinto del Pais også kendt under synonymerne Tinto Fino og Tempranillo, er den alt dominerende druetype til fremstilling af Ribeira del Doueros´ røde vine.
Rioja
Rioja er uden tvivl det mest kendte spanske vinområde, og det ligger i Ebro Dalen. Ebro floden gennemskærer området i øst-vestgående retning og deler det højtliggende Rioja i to skråninger: den nordvendte Alta og den sydvendte Alavesa.
Fra Lorgrono og 50 km. i vestlig retning ligger det lave og mere flade Baja underområde.
Alta og Alavesa er under indflydelse af det kølige og regnfulde atlanterhavsklima, mens Baja nyder godt af det varme middelhavsklima
Rioja fik som det første i Spanien fastlagt sine vingrænser, hvilket skete allerede i 1926.
Områdets vinhistorie kan føres tilbage til romertiden, hvor man ved at romerne sejlede fra Middelhavet og op ad Ebro floden til det der i dag er Rioja’s hovedbyer Logroño og Haro.
Rioja’s bønder hævder endvidere at romerne bragte en grundstamme fra Rioja til Bordeaux, hvor den blev kaldt Cabernet Sauvignon.
Franskmændene har af samme grund foretaget DNA tests, som naturligvis viste at Cabernet Sauvignon, helt er Bordeaux”s egen.
Rioja begyndte at eksportere vin 1870’erne, da vinlusen hærgede i Bordeaux og franskmændene skulle have stillet deres tørst.
En del Bordeaux bønder valgte at flytte til Rioja for at fortsætte deres arbejde dér, i et område der mindede meget om deres eget. Klimaet og jordbunden er nogenlunde ens de to steder, og det pustede naturligvis liv i Rioja.
I 1910 kom vinlusen også hertil og derefter rejste langt de fleste Bordeaux emigranter hjem igen, for at opbygge deres hjemstavn.
Bønderne i Rioja havde dog lært kunsten at lagre vin på egetræsfade, og det har været deres varemærke lige siden.
Efter vinlusen kom depressionen og krigene, og derfor var det først i 1960”erne at der skete noget i området igen. Nogle fremsynede mennesker så mulighederne i den stigende velstand i verden, og man gjorde sig klar til at efterkomme forbrugernes ønsker.
Investeringerne tog voldsomt til og professionelle markedsføringsfolk blev tilkaldt, og de begyndte med stor dygtighed at gøre Rioja vinene kendte.
De tørre rødvine der kan virke nærmest sødlige, lidt cremede med en god fylde og undertoner af vanille, jordbær, peber og karamel.
Siden har smagen skiftet karakter fra det fede, bløde egetræsagtige til en lettere og mere frugtagtig vin.
Vinerierne føler at det er den vej de internationale smagsløg går, og så følger de efter. Der er dog stadig nogen der holder fast i den gamle Rioja stil, så man kan godt få opfrisket minderne.
Rioja’s røde Crianza vine er ofte dem, der smager mest af traditionel Rioja, fordi denne vin har lagret på nye fade.
Deres Reserva og Gran Reserva har en mere dæmpet fadsmag, men er til gengæld så meget mere vinøs.
- Tempranillo
- Garnacha
- Mazuelo
- Graciano
Den vigtigste er Tempranillo, og den yder sit fornemmeste når det er køligt under høsten. Så besidder den en renhed og intensitet som en Cabernet Sauvignon fra Bordeaux. Den har et lavt syreindhold og domineres af en venlig og frisk jordbærsmag, der gør den let genkendelig.
Garnacha er den næstvigtigste drue og den dominerer i Alta og Alavesa. Den giver voluminøs saft og kraft, og for den lov at være alene i flasken bliver den let vulgær og syltetøjsagtig, men er den sammen med Tempranilloens frugt og struktur skaber de to en flot enhed.
Ligesom Bordeaux har sin Petit Verdot, der er rå og syrerig, så har Rioja deres Mazuelo.
Den fjerde Rioja drue er Graciano og den er desværre ved at forsvinde, og det er uden tvivl den drue der giver de gamle Rioja vine liv og sjæl. Druen er mørk, nærmest sort, og vinen af den bevarer sin friskhed i mange år. Problemet er at den giver et lille udbytte og planten er vanskelig at passe.
Af bekvemmelighedsgrunde er man derfor lige så stille ved at lade den forsvinde ud af sortimentet.
I de senere år er der dukket mere og mere Cabernet Sauvignon op i Rioja, og nogle huse er begyndt at bruge den med gode resultater til følge.
Den hvidvin man lavede i Rioja før revolutionen i begyndelsen af halvfjerdserne, var helt anderledes end den vi præsenteres for i dag.
Moderne gæringsmetoder og lufttætte ståltanke, har ændret de brankede og overiltede vine til nogle aldeles flotte vine, der har samme tørhed og intensitet, som de store hvide vine fra Bourgogne.
I dag har den moderne teknik betydet, at der nu skabes ensartede, sprøde, friske og citronagtige internationalt smagende hvidvine hvert år.
Det er blevet sikkert at lave hvidvin, men det er blevet mindre interessant for kunderne, fordi det meste smager ens.
De hvide Rioja vine domineres af Viura druen, og den er velegnet til de nye tørre og lidt kønsløse hightech vine, som alle synes at være så begejstret for.
Det var Malvasia druen der var rygraden i den gamle, hvide Rioja stil. Den giv vinen noget kød og en blød honningagtig karakter, der udviklede sig fint på fad.
Rueda
Dette område ligger lige syd for storbyen Valladolid i Castilla-León. Det er et hvidvinsområde og de lokale bønder kæmper lidt med Rias Baixas om at være kendt som Spaniens bedste hvidvinsdistrikt.
Områdets succes blev grundlagt i 1972 da det store Rioja hus Marques de Riscal besluttede sig til at den hvidvin de ville lave skulle komme fra den kalkholdige og grusede jord omkring Rueda.
De havde undersøgt hele Spanien på kryds og tværs og fandt dette højland som det meste velegnede.
Det ligger 700-800 meter over havet og syntes meget ideelt, men det var Verdejo druen der overbeviste dem om at det skulle være her.
Under kyndig pasning giver den en vin med en ganske overvældende aromatisk duft og smag, men de lokale lavede i stedet meget stærk, gul vin på den.
Vinens alkoholprocent kom op på 15% og den var oxideret og i bedste fald speciel. Marques de Riscal viste de andre vejen, og i 1980 fik området deres DO.
I dag er det generelt flotte vine, de er tørre, fine og sprøde, med et pift af anis og nyslået hø.
Skal man være sikker på at finde vine med disse kendetegn, skal man gå efter Rueda Superior, fordi loven kræver at der er mindst 85% Verdejo drue i.
Man har fundet ud af at Sauvignon Blanc druen gør sig ualmindeligt godt i Ruedas fattige jord, men det er en helt anden oplevelse.
Sauvignon’ens aromaer buldrer ud med en duft af stikkelsbær, hyld asparges og grøn peber.
Til sidst skal det nævnes at også Chardonnay, gør sig fremragende i Rueda.
Somontano
Navnet betyder “ved foden af bjergene” og området ligger da også i Ebro Dalen for foden af Pyrenæerne.
Det er et meget smukt område med mange vandløb og floder, der skærer sig ind i klipperne.
For hundrede år siden var det et stort vindistrikt, som var blevet etableret i en fart for at efterkomme franskmændenes tørst, der skyldte Vinlusens hærgen.
Da lusen kom til området, gik alting i stå og ingen havde mod på at gå i gang igen, og det er derfor først i 1970”erne at der er kommet rigtigt gang i produktionen igen.
Det er grunden til at man her hovedsageligt arbejder med internationale druer:
- Cabernet Sauvignon
- Chardonnay
- Chenin Blanc
- Riesling
- Gewürztraminer
Man blander lokale sorter som Tempranillo, Moristel, Macabéo og man har stor succes med blandinger som Tempranillo / Cabernet Sauvignon, Moristel / Cabernet Sauvignon og Chardonnay / Macabéo.
De lokale bodegaer er ikke bange for at eksperimentere, så det er bestemt et område man bør holde øje med.
Terragona
Vinene fra dette område i Nordøst Spanien var en yndet blandingsvin for danske vinhandlere i starten af 1900-tallet.
Det var stabile, mørke og velsmagende vine, men de manglede lidt karakter. Det fik den så tilført af de danske vinhandlere.
Tarragona leverede også “fattigmands-port”, og denne kaldes i dag for Tarragona Clásico. Det er en hedvinstype lavet på Garnacha og lagret tolv måneder på træ.
Der laves stadigvæk masser af bulkvin i området, men nye tider og moderne vinerier er på vej, og det lover godt for fremtiden.
Terra Alta
Denne DO er det sydligste og det højest beliggende område i Nordøst Spanien. Tidligere var området helt afskåret fra omverdenen, og derfor har de lokale bønder vænnet sig til at lave vin til sig selv.
Det er hovedsagelig hvid og rosévin, som ikke umiddelbart har international interesse, men nye investeringer tyder på at der i fremtiden vil komme flotte vine på Tempranillo og Merlot fra dette område.
Toro
Dette område i Castilla-León er nabo til Ribera del Duero, og mange ser det som et godt alternativ til naboens berømte og kostbare vine.Toro vinene er dog generelt lidt federe, lidt kraftigere og mere saftige end naboens, men man får en masse for pengene.
Vinene fra Toro skabes også på en kloning af Tempranillo, der lokalt kaldes for Tinta de Toro.
Gennem mange århundreder blev Toro områdets mørke, magtfulde, alkoholrige og fyldige vine lovprist til skyerne.
Torovinenes skæbne var nært forbundet med de gamle kongedømmer i Castilien, disses sejre og desværre også deres endelige fald.
Da de gamle kongedømmer opløstes, forsvandt Toro vinene ligeledes.
I dag er billedet anderledes.
Området opnåede i 1987 status som demarkeret vinområde, og de konstante investeringer i viden og ny teknik har medført en fast plads i gruppen blandt de mest interessante vinområder fra Spanien i dag.
Toro distriktet, der er på ca. 14.500 ha beliggende imellem 620 og 750 meters højde, kan opdeles i en vestlig og en østlig zone med forskellige jordbundsforhold.
Klimaet er udtalt kontinentalt med meget varme somre og strenge vintre, hvilket giver druerne Tinto de Toro (synonym for Tempranillo), Tinto de Madrid, Garnacha, Malvasia og Moscato deres usædvanligt intense og velsmagende karakter.
Områdets vine er igen værdige til både dronninger, konger og den mest kræsne danske vinsmager.
Utiel Requena
Dette område ligger i Levanten og de er storeksportør til Danmark.
Vinmarkerne ligger 600 – 700 meter over havet og somrene kan være ekstremt varme og om vinteren er frost ingen sensation.
Der bliver produceret meget vin, og det er Bobal druen der står bag det simpleste. Deres Crianza og Reserva vine laves på Tempranillo og Garnacha, og det er generelt spændende og billige vine, af en hvis kvalitet.
Valdepenas
Dette område ligger i forlængelse af DO La Mancha i den sydligste del af La Mancha.
Det har taget navn efter områdets største by, og her er der blevet investeret voldsomt i de senere år.
Investeringerne har betydet en kolossal forbedring af især de røde vine, der i dag må betragtes som et endda meget godt køb.
Vinene kan deles op i to hovedgrupper, men begge skabes på Cencibel druen. De vine vi ser mest er lette og elegant, men ikke uden en hvis kraft. De er blandet med op til 50% hvidvin.
Reserva og Gran Reserva kvaliteterne er tørre og kraftige vine med tydeligt præg af flere års lagring på egetræsfade.
Der fremstilles også kraftige tørre rosévine i Valdepeñas, ligesom tørre hvidvine på Airén druen spiller en vis rolle.
Yecla
Yecla ligger i Levanten, i baglandet bag Alicante.
Man er først lige begyndt at omstille produktion i dette område, men det går rigtigt stærkt.
Flere huse er i de senere år kommet frem med billige, men fantastisk gode vine som bestemt er pengene værd.