Generelt
På charterrejserne lærte danskerne den spanske vin at kende, som Vino Tinto og Vino Blanco.
Områder og klassifikation var ligegyldig, bare der var rigeligt af det. Det er først senere at navne som:
- Rioja
- Ribera del Duero
- Cariñena
- Navarra
- Peñedes
har gjort sig gældende i Danmark, som i resten af verden.
Den spanske vinhistorie går mindst 3000 år tilbage, hvor fønikerne landede i Cádiz og satte vinstokke (i dag fremstilles der mest Sherry i dette område).
Romerne plantede vin hvor de kom frem, og selv da Spanien var underlagt maurerne (711 – 1492 e.k.) var der vinmarker – for druernes og saftens skyld naturligvis, selvom noget tyder på at visse kaliffer ikke var så nøjeregnende med Koranens forbud mod alkohol.
I de næste mange hundrede år drak spanierne det meste af deres vin selv, og det var først da vinlusen lagde Frankrigs vinmarker øde i 1800-tallet, at man begyndte at eksportere vin og da mest til de tørstige franskmænd.
Nogle år efter kom vinlusen over Pyrenæerne og så gik det ud over de spanske vinmarker, hvorefter vineksporten gik i stå.
Det var derfor først efter Franco’s død i 1975, at der for alvor kom gang i en moderne spansk vinindustri.
Årsagen var, at priserne i Bordeaux var blevet så skyhøje, at de internationale vinindkøbere så sig om efter billige vine af høj kvalitet og det fandt de i Rioja.
Nogle spanske forretningsfolk havde forudset udviklingen og de havde få år før, investeret voldsomt i området. Da de udenlandske opkøbere kom, var der masser af god vin til lave priser, og det spanske vineventyr var i gang.
Udviklingen blev forstærket i slutningen af 1970’erne da Miguel Torres fra Penedes udfordrede franskmændene på fransk grund, i en dyst om hvem der lavede den bedste vin.
Torres vandt over alle de store klassiske Bordeaux og Bourgogner, henviste Château Latour fra Pauillac til andenpladsen, og dermed viste en hel verden hvilke muligheder Spanien rummer.
På trods af at Spanien arealmæssigt er verdens største vinland, indtager de kun trediepladsen i forhold til produktionen og det er godt halvdelen af det, der laves i Italien og Frankrig, men det areal der er udlagt til vin er langt det største.
Årsagen er det lave udbytte, som især skyldes de ekstreme forhold for vindyrkning i det store vinområde La Mancha, hvis tørre og lange somre får det gennemsnitlige udbytte i hele Spanien ned på 25 hl/ha, hvilket er væsentligt lavere end i Frankrig, hvor udbyttet i gennemsnit ligger på mere end 50 hl/ha.
Der er dyrket vin i Spanien i årtusinder – man har endog fundet rester af druer fra slutningen af tertiærtiden, dvs. millioner af år før Homo Sapiens.
Geografien i Spanien er meget differentieret, hvilket afspejles i landets vine.
Druetyper
Sidstnævnte er i øvrigt også den mest plantede drue i verden – primært fordi den er meget modstandsdygtig over for bl.a. tørke, ikke fordi den laver god vin.
Hvis vi derimod taler om kvalitetsvine inden for den hvide kategori, er det Viura/Maccabeo, der sammen med Albarinho og Malvasia danner rygraden i de bedste hvidvine fra Spanien.
Fremtidens druer og vine skønnes at findes i de sydlige regioner som La Mancha, hvor en mere kontrolleret og moderne vindyrkning gennem de sidste år har ændret stilen fra blåsorte, overfadlagrede og alkoholstærke vine til rene røverkøb i forhold til kvaliteten.
Der ses flere og flere spændende vine herfra på bl.a. Monastrell (også kendt som Mourvèdre) og Garnacha, som høstes fra ældgamle vinstokke ved meget lavt udbytte og sælges til meget lave priser.
Der er plantet mange flotte og ædle druetyper i Spanien, men det er først i de sidste 30 år at de har vist deres storhed. Dårlig pleje og gamle kældermetoder resulterede i dvaske og plumrede vine, men den moderne teknologi har vist hvor gode druerne reelt er.
Den vigtigste blå drue i Spanien er Garnacha (Grenache) og det er samtidig den næstmest plantede drue i verden. 80% af dette står plantet i Spanien.
Garnacha er normalt arbejdsdruen der står bag mængderne, men flere producenter har vist hvilken koncentreret og saftig vin man kan få fra gamle Garnacha stokke.
Ellers er Spaniens svar på franskmændenes Cabernet Sauvignon, druen Tempranillo. Det er denne drue der solo eller sammen med andre, giver sjæl og rygrad til langt de fleste af de bedste spanske rødvine.
Tempranilio modnes tidligere end Cabernet Sauvignon, og således en modningsperiode der passer godt til de lokale, klimatiske forhold i Ribeira del Douero.
Tempranillo er samtidig en tykskallet drue der fremstillet korrekt giver en god ekstraktværdi og således et godt forhold mellem saftmængde og de opløselige faste substanser, hvorved forstås skallernes indhold af farvestoffer, aromastoffer og tannin også kaldet polyfenoler.
Specielt skal bemærkes at Tempranillo i Ribera del Douero ikke bliver den vanilleagtige krydrede, bløde og rosinsmagende vin, som kendes fra Rioja.
Temperaturforholdene i kombination med de topografiske formationer som ovenfor beskrevet, giver Ribera del Doueros Tempranillo dybere farve, mere kraft og maskulinitet, større styrke og robusthed samt en tættere, mere dyb og magtfuld frugt
I de senere år har internationale blå druer som Cabernet Sauvignon og Merlot vundet større og større indpas i Spanien og det især i Navarra og Penedes.
Spaniens vigtigste grønne drue er Airen, der samtidig er den mest plantede drue i verden, og det på trods af at den stort set kun er plantet i Spanien.
Langt det meste af den spanske Vino Blanco er lavet på Airen, men det er en beskeden drue, der ikke fører sig frem på etiketten.
Ellers er de vigtigste grønne druer Albanino og Verdeje, der begge er ædle druer der kan sammenlignes med de allerbedste i verden.
Der har dog i de senere år været plantet mere og mere Chardonnay og Sauvignon Blanc i Spanien.
Klassifikationer
Vino de Mesa
Dette er ordinær bordvin fra Spanien, uden nogen anden oprindelsesgaranti.
Normalt vil der heller ikke stå årgang på og derfor sammenlignes Vino de Mesa ofte med den franske Vin de Table.
Vino Comarcal
Dette er spaniernes modstykke til den franske Vin de Pays og er altså landvin fra et bestemt område.
Spaniernes Vino Comarcal er dog slet ikke udviklet som franskmændenes og i bedste fald er det vin på det jævne.
Vino de la Tierra
Dette er vine fra områder, der venter på at blive hævet op i den prestigefyldte DOC kategori.
Umiddelbart henleder dette tankerne på den franske VDQS kategori, men kvalitetsmæssig minder vinene mere om Vin de Pays.
Vi møder sjældent Vino de la Tierra vine i Danmark og det er lidt synd, for her er masser af gode muligheder.
Denominacion de Origen (DO)
Den spanske DO klassifikation kan umiddelbart sammenlignes med den franske AOC og det italienske DOC begreb.
Det er her alle de kendte spanske vindistrikter og regioner hører til.
Hver DO har en kontrolinstans der sammen med hovedkontoret i Madrid udformer regler for hektarudbytte, druesorter m.m. og kontrollerer at reglerne overholdes.
Denominacion de Origen Classificada (DOC)
Denne klassifikation blev introduceret i 1991 og den kan sammenlignes med den italienske DOCG.
Der er dog kun et område der er blevet opløftet til denne kategori og det er Rioja. Det virker ret mærkeligt at man har lavet en klassifikation kun til Rioja, for hvad med Spaniens andre store områder som f.eks. Priorato, Peñedes, Ribeiro del Duero og Rias Baixas?
Politik kan være noget mærkeligt noget, men officielt er forklaringen at DOC status er reserveret distrikter, der kan vise en lang og udbrudt tradition for højeste kvalitet.
Særligt for Spanien – vintyper
Vino Joven
Vino Joven betyder “ung vin” et eller to år gamle, og det er da også hvad det er. Det er vine der ikke lagres, men fremstilles for at blive drukket her og nu.
De tappes umiddelbart efter gæring og filtrering, og det er altid friske vine.
De skal drikkes umiddelbart, mens de har bevaret deres friskhed og frugt.
Spanierne kalder også disse vine for Sin Crianza – uden kreering, uden lagring, “Uopdragen”.
Vino de Crianza
Dette er vin der er lagret på egetræsfade og den må ifølge loven først aftappes efter to hele kalenderår.
Mindst seks måneder skal den være på små egetræsfade, men mange regioner har frivilligt sat minimum til tolv måneder på fad og nogle måneder i flaske – og de frigiver derfor først vinen i dens tredje år.
Hvid og rosévin skal være i bodegaen i et kalenderår, hvoraf minimum seks måneder skal være på små egetræsfade.
Crianza betyder “opdraget” – altså vin, der er plejet og modnet. Crianza er mere sammensatte vine, mere fuldendte i duft og smag og med et lille strøg af egetræssmag.
Reserva
Den røde Reserva er udvalgte vine fra de bedre årgange og skal tilbringe tre kalenderår i bodegaen, hvoraf mindst et år skal være på egetræ.
Disse vine må sælges i deres fjerde år.
Den hvide og rosévinen skal ifølge loven tilbringe to kalenderår i bodegaen og heraf mindst seks måneder skal være på små egetræsfade.
Gran Reserva
Ifølge den spanske vin lov må disse vine kun fremstilles udvalgte vine fra fremragende årgange.
Den skal kunne ligge to kalenderår på små egetræsfade og derefter skal den ligge tre år på flaske, hvorefter den må sælges i sit sjette år.
Hvidvin og rosévin kan også være Gran Reserva og skal være i bodegaen i fire kalenderår, hvoraf mindst seks måneder skal være på små egetræsfade.
Her er tale om fuldendte og harmoniske vine, hvor smagen af de udvalgte druer og af fadenes egetræ går op i en højere enhed.