Introduktion til området
Rhônedistriktet, som er opkaldt efter floden Rhône, er et 200 kilometer langt forholdsvist smalt område, som strækker sig fra Vienne i nord til lidt syd for Avignon. På denne strækning finder man mange spændende vine, små hyggelige byer og et væld af historiske minder.
Afstand fra dansk-tysk grænse
1.335 kilometer til Vienne
1.390 kilometer til Tournon og Tain l’Hermitage
1.530 kilometer til Avignon
Historie
Vinproduktionen har en meget lang historie, som strækker sig tilbage fra før vor tidsregning.
Da pave Clemens 5. flyttede sit hof fra Rom til Avignon opdagede de hurtigt, at vinene fra Châteauneuf-du-Pape var fortrinlige vine, så selvom hoffet også yndede at drikke Bourgogne vine, udgjorde Rhônevinene alligevel tre fjerdedele af hoffets vinforbrug.
Geografi og klima
Nordlige Rhône og centrale Rhône: Her er hårde vintre og varme somre, hvor solen “brænder” på de stejle skråninger, hvor vinen dyrkes.
Sydlige Rhône: Her er den værste trussel den kolde vind, Mistralen, som kan blæse op gennem Rhônedalen, ellers er det et område med masser af sol og til tider tørke.
Druesorter
Nordlige Rhône:
Syrah er den eneste tilladte drue i de røde vine, medens Viognier er den hvide drue, der er afgørende for hvidvinene fra Condrieu og Château-Grillet, medens andre hvide vine fremstilles af Marsanne og Roussanne.
Sydlige Rhône:
De fleste vine her er blandet af mange forskellige druer, hvoraf Grenache er den vigtigste. Syrah anvendes i stigende omfang for at skabe længerelevende vine.
Châteauneuf-du-Pape er nok mest kendt i dette område.
Vinene herfra må blandes af op til 13 forskellige druetyper, hvoraf igen Grenache indtager en fremtrædende rolle, og det er også blandt disse 13 druer, man finder en del af druerne i andre røde vine fra det sydlige Rhône.
Klassifikation
Nordlige Rhône:
Af appellationerne (AOC) kan især fremhæves vinene fra Côte Rôtie og Hermitage, hvoraf de bedste bestemt kan måle sig med 1. cru vinene fra Bordeaux.
Sydlige Rhône:
De fremtrædende vine er Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og Beaumes-de-Venise.
Der er i alt 16 landsbyer, der er klassificeret som Côtes-du-Rhône-Villages og derefter vinene, som blot hedder Côtes-du-Rhône.
Seværdigheder
Nordlige Rhône:
Det er bestemt umagen værd at køre en tur op på de stejle, snoede veje ved byen Ampuis, hvor Côte Rôtie fremstilles.
Her får man et smukt vue over Rhônefloden og et indtryk af, hvor stejle vinskråningerne er.
I Condrieu’s bymidte ligger det spændende 16. århundrede Maison de la Gabelle, hvor saltskatten blev opkrævet før i tiden samt borgruinen med tårnet La Tour Garon.
I Condrieu-distriktet ligger også en vinmark med egen appellation Chateau Grillet.
Den dækker kun 3 hektar og er efter La Romanée Conti i Bourgogne, den mindste appellation i Frankrig.
I Tain-l’Hermitage bør der køres en tur op til toppen af Hermitage højen, hvorfra der er en flot udsigt ned over Tain, Tournon og floddalen. Fra Tournon kan der køres med damptog til Lamastre, en 4 timers tur.
Sydlige Rhône:
Der er masser af udflugtsmuligheder, så her vil vi blot nævne nogle få. Pavebyen Avignon med det imponerende paveplads. Pont du Gard, en imponerende Romersk aquadukt.
Resterne af Pavens sommerresidens i Châteauneuf-du-Pape. Mont Ventoux, hvor der køres Tour de France. Vaison-la-Romaine, hvor der er fundet betydelige romerske ruiner. Orange med en romersk Triumfbue og et amfieteater.
Specielle vine
I Tavel fremstilles en glimrende rosévin.
I Rasteau fremstilles “vins doux naturels”, som er søde blandinger af netop gærende druesaft og ren druespiritus i forskellige nuancer i brunt og rødt.
I Beaumes-de-Venise fremstilles også “vin doux naturels”, som her er fremstillet af Muscat druen. Gæringen afbrydes ved at der tilsættes alkohol, hvorved der skabes en vin med lige over 15% alkohol.
Rhône detaljerede informationer
Hvis man besøgte Rhône-distriktet i 1960-erne eller 1970-erne, ville den umiddelbare reaktion være, at området ikke udskilte sig markant fra andre sydfranske vindistrikter. Høns og hunde fik lov til at jagte hinanden både på gårdspladsen og i vineriet.
Vinbønderne anvendte næsten udelukkende cementtanke, og man havde ikke gjort sig de store tanker om, hvad årsagen var til, at én årgang kunne være bedre end en anden, når nu man lavede vinen på nøjagtig samme måde år efter år.
Vinene fra området solgte generelt pænt, og man havde ikke de store bekymringer omkring produktionsforhold, for Parker var endnu ikke opfundet, og vinskribenternes næsten hysteriske pointgivning lå uendeligt langt ude i fremtiden.
Sammen med områderne i det sydlige Frankrig er Rhône nok det vinområde i Frankrig, hvor der sker mest for øjeblikket – i hvert fald når man tænker kvalitet.
Her er altid blevet fremstillet rigtig gode vine, men gennemsnitsvinen har måske ikke været så god.
Dette er der gennem de sidste 10 år blevet lavet om på, hvor mange producenter har hævet kvaliteten frem for kvantiteten. Og selvom priserne på gode vine også er steget i Rhône, så findes der her det måske bedste forhold mellem kvalitet og pris i Frankrig.
I dag ser det hele ganske anderledes ud i Rhône-distriktet. Cementtankene er udskiftet med ståltanke, og hos de mest seriøse producenter er nogle af ståltankene igen udskiftet med træfade.
Hønsene er blevet slagtet, og hunden har i stedet fundet en plads foran kaminen. Der er pinligt rent i vineriet, og kommer Parker en dag forbi, vil man smilende trække de store 1999, 2000 og 2001 op og forklare ham, hvorfor de smager, som de gør, for nu ved man, hvorfor én årgang kan være forskellig fra en anden.
Da hele produktionsprocessen er kommet mere under kontrol og i faste rammer, vil nogle måske påstå, at distriktet har mistet sin identitet, men måske er det omvendt, – måske har man først lige fundet den!
Geografisk opdeler man Rhône-distriktet i to områder
Den sydlige del
Den sydlige del, der strækker sig fra Nougat byen Montelimar til Avignon, indeholder i alt ni appellationer med:
- Châteauneuf-du-Pape
- Gigondas
- Vacqueyras
- Tavel
- Beaumes-de-Venise
Som de mest kendte.
Jordbunden er stærkt varieret, og klimaet er varmere og i højere grad influeret af Middelhavet end i den nordlige del af Rhône-distriktet.
Det er Grenache druen, der er den mest dominerende, og man frembringer frugtrige, behagelige og let tilgængelige vine.
Der produceres næsten udelukkende rødvin, men også en anelse rosévin og hedvin. Oprindeligt var sidstnævnte primært til eget brug, men da flere og flere udenlandske opkøbere efterhånden har opdaget vinenes fortræffeligheder, eksporteres de nu også til udlandet.
Der produceres mange store vine i den sydlige del af Rhône, og ofte er vinene i et prisniveau, der er til forbrugernes fordel.
Den nordlige del
Den nordlige del strækker sig fra Vienne til Valence, og det er her Syrah druen, der er bagmanden for de store vine. Jordbunden er hård og granitholdig, og man kan som udefra kommende ind i mellem kan undre sig over, at vinstokkene overhovedet bliver stående.
Til sammenligning med den sydlige del af Rhône er vinene her mere rustikke og skal ofte tilbringe 5-10 år i kælderen, før man får et rigtigt indblik i vinens mange nuancer og talenter.
Ud over rødvin laves der også lidt hvidvin og mousserende vin på Viognier og Marsanne, men dette er som oftest vine, der bør drikkes unge.
Der er i alt 8 appellationer i Rhône-distriktets nordlige halvdel, og ser vi bort fra Saint-Péray, der udelukkende fremstiller hvide og mousserende vine, er alle øvrige appellationer specialister i store vine.
Ud over de forskellige appellationer opdeles vinen også i to kategorier:
- Côtes-du-Rhône
- Côtes-du-Rhône Villages
Da man i 1937 oprettede Côtes-du-Rhône-appellationen, var nogle vine åbenlyst bedre vin end andre, men ikke helt på et niveau, der krævede en selvstændig appellation, og derfor oprettede man i 1966 Côtes-du-Rhône Villages for at råde bod på dette.
Der er dog siden gået lidt inflation i betegnelsen, og da det eneste krav til producenterne for at opnå denne status er, at de skal sænke udbyttet fra 45 hl/ha til 42 hl/ha, opnåede producenter, der umiddelbart lå under nogle af de almindelige Rhône-vine i kvalitet, alligevel Villages status.
Der er stadig enkelte »brådne kar«, men i grove træk er vine med Villages status ofte kraftigere og mere lagringsværdige end de almindelige Côtes-du-Rhône vine.
I alt 24 druesorter er »autoriserede« til at indgå i fremstillingen af Côtes-du-Rhône, men da omkring 95% af al Appellation Côtes-du-Rhône og Côtes-du-Rhône Villages kommer fra den sydlige del af distriktet, og da 96% af denne produktion er rødvin, er disse vine hovedsageligt baseret på Grenache.
Generelt er der utroligt mange gode køb at gøre i Rhône-distriktet, og det kan kun på det varmeste anbefales at gå på opdagelse i det spændende distrikt.
De vigtigste appellationer i det nordlige Rhône-distrikt omfatter
Condrieu
Helt i nord ligger den lille og for mange også ret ukendte appellation Condrieu. De 90 ha, som er opkaldt efter den nærliggende by, ligger mellem Côte Rôtie i nord og Saint-Joseph i syd, og der produceres kun omkring 20 hl pr. ha.
Den lidt sarte Viognier drue stortrives på de varme og granitholdige skrænter ned mod Rhônefloden.
Druen, som i øvrigt er den eneste tilladte sort i appellationen, frembringer gedigne vine. Som ung er vinens bouquet præget af friske æbler og pærer, mens fersken og honning bliver de fremtrædende elementer, når vinen nydes efter et par års lagring.
På de syd- og sydøstvendte skråninger nær byen Vérin ligger parcellen »Clos de Boucher«.
Marken, som ligger tæt på Château Grillet, betegnes som en af områdets bedste med sine ca. 35 år gamle vinstokke, der giver perfekt modne druer år efter år.
Côte Rôtie
På meget stejle skrænter i nord ligger Côte Rôtie. Markerne eller rettere terrasserne, hvorpå vinen dyrkes, er delt i to, nemlig Côte Brune og Côte Blonde.
Navnene stammer fra middelalderen, hvor en meget velhavende herre, Seigneur de Maugiron, forærede sine to døtre en bjergside hver. Den blonde datter fik Côte Blonde med den meget granitholdige jord, som giver vine med stor finesse og elegance.
Den mørkhårede datter fik Côte Brune, hvor jordbunden er præget af skifer og sand, hvilket giver mere fyldige og kompakte vine. Vin fra de to områder bliver dog ofte blended for at opnå den optimale harmoni.
Vinmarkernes 160 ha strækker sig over hele tre kommuner, Ampuis, St-Cyr-sur-Rhône og Tupin-et-Sémons.
Hoveddruen er Syrah – i Ampuis også kendt under navnet »Petit Serien«. Nogle bruger dog også den hvide Viognier for at gøre vinen blød – 20% er tilladt, men ofte anvendes kun omkring 5%.
Côte Rôtie-vinene lader sig fint nyde, når de er helt unge, men 10-15 år i kælderen vil gøre oplevelsen endnu større.
Hermitage
Hermitage er vel nok den mest kendte Rhônevine-appellation.Området har sit navn efter korsridderen Gaspard de Stérimberg, som efter en krig i 1224 søgte tilflugt i bakkerne for at bo ensomt i et selvbygget kapel.
Kapellet er i dag rekonstrueret, og producenten, som ejer stedet, kalder sin rødvin for La Chapelle og hvidvinen for Chevalier de Stérimberg.
De fleste af Hermitages 130 ha vinmarker ligger på tre høje, tæt på Tain-l´Hermitage. Markerne er som i Côte Rôtie bygget op i terrasser i en ret fattig og stenet jord, hvor rødvinsdruen Syrah og hvidvinsdruerne, Marsanne og Roussanne, stortrives.
Det er tilladt at komme 15% hvide druer i rødvinene, men det sker dog meget sjældent.
I det 19. århundrede solgte man en del rød Hermitage til de store slotte i Bordeaux, som blandede den i deres egen vin for at give ekstra farve og struktur, – og på daværende tidspunkt kostede en flaske Hermitage mere end 1. Cru vinene fra Bordeaux!
På venstre side af Rhône floden, ved den lille by Tain-l’Hermitage, støder vi på en af Frankrigs absolut største vine. Tilbage i tiden har man oplevet tider, hvor vinavlerne opnåede bedre priser for vinen end 1. Cruslottene i Médoc!
Det er den ædle ridder Henri Gaspart de Sterimberg, som har lagt navn til området.Da han i 1224 fuldstændigt udmattet vendte hjem fra krig, besluttede han, i samråd med sin kone, at trække sig tilbage for i fred og ensomhed at meditere over livet.
Han bosatte sig i en lille hytte på toppen af bjerget og begyndte at dyrke vin.
Siden da har andre eremitter (eneboere) slået sig ned på Hermitage bjerget.
På de stejle skråninger dyrkes der kun Syrah til de røde vine, og de hvide vine er baseret på Marsanne og Roussanne.
Paradoksalt nok trives druerne i de meget fattige og stenede jorde. For at hindre erosion har man opbygget et sindrigt system af terrasser – og således er maskiner fuldstændigt sat ud af spillet.
Rød Hermitage skal lagres adskillige år, før den viser sit sande ansigt. Vinen er ekstrem mørk med markante duftnuancer af viol og krydderier med en elegant undertone af mælkeprodukter.
Den hvide Hermitage, dufter af ristede nødder, honning og hvide frugter og kan med fordel åbnes tre timer, før den nydes. Det er hvidvin for kendere.
Crozes-Hermitage
Det omkringliggende område Crozes-Hermitage er et alternativ til de berømte Hermitage vine.
Som i Hermitage anvendes Syrah til de røde, og Marsanne og Roussanne til områdets hvide vine. For at blødgøre den røde vin er det tilladt at tilsætte op til 15% hvide druer.
Den største forskel mellem Hermitage og Crozes-Hermitage er, at Crozes-Hermitage dyrkes i fed jord til forskel fra »broderens« stejle, magre skråninger.
Dette resulterer ganske vist i vine, der ikke helt besidder den intensitet og lagringsevne, der kendetegner en stor Hermitage, men til gengæld har Crozes-Hermitage vine en ungdommelig charme og kan nydes allerede to-tre år efter høst.
Selvom det er områdets rødvine, der med deres let krydrede smag af solmodne røde bær er de mest kendte, må man ikke snyde sig selv for hvidvinen.
En vellavet, hvid Crozes-Hermitage kendetegnes ved en kompleks aroma af citrus og hasselnød og er, prisen taget i betragtning, en af Frankrigs mest bemærkelsesværdige vine.
Hele vejen rundt om Hermitage, på de små høje som støder op til selve Hermitage i syd, øst og nord, ligger den store appellation, Crozes-Hermitage.
Området har i dag ca. 1.200 ha, men dette forventes at stige væsentligt over de kommende år.
Som i Hermitage er det også her Syrah, som bruges til de røde vine, og Marsanne og Roussanne til de hvide vine. Især de røde har været genstand for international beundring i de senere år på grund af en øget kvalitet af den fantastiske Syrah.
De bedste Crozes-Hermitage-vine kommer fra de bakkede skråninger omkring Gervans i nord og Mercurol øst for Hermitage.
Delas’ vine herfra er meget kompakte med tætpakket frugt, ristede valnødder og en anelse røget bouquet. Vinene er klar til at blive nydt efter 2-3 år på flaske, men de bedste vine kan lagre helt op til 10 år i gode årgange.
Den hvide Crozes-Hermitage kan, hvis den er vellavet, være et fantastisk bekendtskab. Den har som ung fremtrædende aromaer af citrus og hasselnød og bør nydes inden det 4. leveår.
Cornas
Cornas, den sydligste af de røde appellationer i det nordlige Rhône, er med sine 94 ha meget lille, – faktisk mindre end mange Bordeauxslotte.
De granit-og limstensholdige terrasser, der vender mod syd og sydøst, er kun tilplantet med Syrah. Af de nordlige appellationer er Cornas den, hvor druerne modner først – og dermed også den første til at høste hvert år. Resultatet er som regel kraftige, fyldige og tanninholdige vine.
På trods af et kæmpepotentiale, og et helt fantastisk terroir har Cornas måtte kæmpe meget med sit image. Côte Rôtie og Hermitage har været temmelig frembrusende i et godt stykke tid, mens Cornas har været ude af pressens søgelys.
Med en nyetablering af terrasserne og mange bønder, der har genstartet en vinproduktion af høj kvalitet, er grundstenen for Cornas formodentligt lagt.
Saint-Joseph
Området strækker sig over 65 km fra Valence i syd og til Condrieu i nord, og alle 640 ha vinmarker ligger på vestbredden af Rhônefloden.
Det oprindelige Saint-Joseph bestod kun af få ha på sydøstvendte terrasseanlæg mellem Tournon og Mauves, men appellationen indlemmede i 1950´erne yderligere seks kommuner mellem Glun og Vion, hvilket blev øget til 25 kommuner i 1969.
Resultatet var, at der blev plantet på flade marker uden den »rigtige« jordbund, så områdets renommé led store nederlag på grund af dårlig vinkvalitet.
Alle forslag om yderligere indlemmelse af kommuner er derfor også kategorisk nedstemt, og i de seneste år er der gjort meget for at mane kritikken til jorden.
Mange terrasseanlæg er blevet renoveret og nyplantet samtidig med, at producenterne har mindsket deres udbytte betragteligt for at øge kvaliteten.
De vigtigste appellationer i det sydlige Rhône-distrikt omfatter
Côtes-du-Rhône
Côtes-du-Rhône er en regional appellation, som dækker store områder i Rhôneregionen. 80% af den vin, som produceres i Rhône, er Côtes-du-Rhône Appellation Contrôlée, med den største koncentration nord for Avignon i det sydlige Rhône.
Ikke mindre end 90% af den samlede produktion er rosé- og rødvin.
Hoveddruen er Grenache, men også bl.a. Carignan, Mourvèdre og Syrah bruges.
Til hvidvin anvendes de lokale druesorter Bourboulenc, Clairette, Marsanne, Muscat, Picardan, Roussanne og Picpoul.
- Beaumes-de-Venise
- Cairanne
- Chusclan
- Laudun
- Rasteau
- Roaix
- Rochegude
- Rousset-les-Vignes
- Sablet
- Saint-Gervais
- Saint Maurice
- Saint-Pantaléon-les-Vignes
- Séguret
- Vacqueyras
- Valréas
- Vénsorbres
- Visan
Disse vine har som regel større krop end den almindelige Côtes-du-Rhône-vine.
Châteauneuf-du-Pape
Châteauneuf-du-Pape er det vigtigste og det mest kendte vinområde i det sydlige Rhône.
Det ligger omkring byen af samme navn mellem Orange og Avignon.
Navnet på byen og distriktet stammer tilbage fra det 14. århundrede, hvor en franskmand (Clement V) blev valgt som pave.
Som alle franskmænd ville have gjort, flyttede han pavesædet fra Rom til Frankrig, nærmere betegnet Avignon.
Hans efterfølger på posten, Johannes XXII, følte sig ikke godt tilpas i Avignon om sommeren og byggede derfor et slot uden for byen, Châteauneuf-du-Pape (“Pavens nye slot”). Slottet overlevede århundredes krige, men blev sprængt af tyskerne i 1944, så der nu kun er en ruin tilbage.
Under pavernes herredømme var vinproduktionen allerede en helt naturlig ting for området og siden er der dyrket fremragende vin her, ikke mindst på grund af, at området var et af de første, der udarbejdede regler for druetyper, høstudbytte og alkoholprocent – faktorer, der senere fik indflydelse på hele det franske AOC-system.
Det er Grenache druen, der er dominerende i Châteauneuf-du-Pape. Den udgør ca. 80% af det samlede areal på 3.200 ha. Men der er i alt tilladt 13 forskellige druesorter i områder.
Det drejer sig om de røde:
Mourvèdre- Syrah
- Cinsault
- Vaccarése
- Counoise
- Muscardin
- Terret Noir
- Picpoul Noir
De hvide som kun udgør ca. 5% af arealet udgøres af:
Grenache Blanc- Clairette
- Bourboulenc
- Roussanne
- Picpoul
- Picardin
Området er kendt for sin jordbund, som er belagt med sten på størrelse med granvoksne smedenæver.
Stenene opfanger solens varme og afgiver igen denne i løbet af de kølige nætter. På den måde sikres vinstokkene en konstant temperatur, som er den egentlige baggrund for den usædvanligt store og koncentrerede fylde.
Appellationen Châteauneuf-du-Pape har navn efter den store kirkestrid tidligt i det 14. århundrede, da Pave Clément oprettede sin rivaliserende pavestol i Avignon og lod et paveligt slot opføre i området.
Af alle vine, lavet i den sydlige del af Rhône, hører Châteauneuf-du-Pape’s vine blandt de absolut mest kraftfulde, urteduftende, eksotiske og sødmefulde.
Markerne er helt dækket med sten, som har evnen til at suge sommervarmen til sig i løbet af dagen, hvorefter de kan afgive den igen om aftenen til planterne.
Områdets 3.000 ha marker spreder sig ud mellem Avignon og Orange.
Hoveddruen hos næsten alle producenter er Grenache, som giver vinen blødhed og alkohol.
Mourvèdre og Syrah bruges ofte til at give vinen farve, krop og fasthed, mens Cinsault giver friskhed og Clairette sørger for varme og finesse.
Der er ca. 300 vinproducenter i området og langt de fleste tapper og sælger vinen selv.
Vinene kan være meget forskellige – ikke mindst på grund af de mange forskellige druetyper.
Som eksempel fremstilles en af de bedste vine, Beaucastel, med et meget højt Mourvèdre og lavt Grenache indhold, mens en anden fremragende vin, Rayas, fremstilles på næsten 100% Grenache.
Typen af vin der fremstilles kan inddeles i to grupper, den traditionsbundne og den moderne.
De traditionelle har ikke travlt med at få vinen i flasken. Den lagrer længe på store træfade (foudres) og der anvendes ikke ny eg. Det giver nogle kraftige, tunge og holdbare vine i de gode årgange.
Den moderne vin fremstilles hurtigere og lagrer i kortere tid på små fade. Vinen er mere frugtrig og lidt lettere tilgængelig.
Det er også blandt modernisterne, at der eksperimenteres med enkeltmarksvine og specielle cuvéer.
De røde Chateauneuf-de-Pape vine er dybe i farven og dufter af frugt, læder, anis og krydderi. Smagen er fyldig og som regel med en god og lang eftersmag.
Vinene er perfekte til tunge vinterretter, som f.eks. vildt. De kan gemmes 5-10 år eller længere i de gode årgange. Prisen på en god Chateauneuf-de-Pape starter ved ca. 125 kr.
Gigondas
Gigondas kom for alvor på vinkortet, da det fik egen appellation i 1971. Indtil da var Gigondas blot en af mange mindre kommuner i det sydlige Rhône.
Den charmerende by ligger ved foden af Dentellerne og mange af de bedste vine kommer fra skråninger bag byen.
Der bliver først og fremmest produceret rødvin i Gigondas. 93% er rødvin og 7% er rosé. Der er dog også en mindre del hvidvin, men altså ikke nok til at indgå i statistikken.
Grenache druen er dominerende og udgør mellem 65-80% af de fleste vine.
Syrah og Mourvèdre er dog blevet hyppigt tilplantet de senere år og udgør en større og større andel. Der er endog special cuvéer, der udelukkende er fremstillet på f.eks. Syrah.
Gigondas bliver ofte sammenlignet med Châteauneuf-du-Pape.
Og der er dog også visse ligheder. Bl.a. er hoveddruerne de samme. Men Gigondas har et køligere mikroklima end Châteauneuf-du-Pape og høster normalt et par uger senere.
I år hvor vejret de sidste uger er godt, får man en fantastisk høst – er vejret ikke godt, bliver vinen mindre god. Men kvaliteten af druerne er generelt set rigtig god i Gigondas hver år.
Desværre er produktionsmetoderne meget forskellige i området. Der er stadig mange, der slet ikke er fulgt med tiden og laver vinen i mugne kældere med forældet udstyr. Det giver “sløve” og uinteressante vine.
Men der er til gengæld også mange, der fremstiller fremragende vine – både på traditionel vis med lagring i store foudre og på moderne vis, hvor vinen lagre i små egefade.
En Gigondas vin er kraftfuld, robust og med en “grov” stil. Den varierer mindre i stil end en Chateauneuf-de-Pape.
De fleste vine udvikler sig i 5-7 år og kan i gode år lagre i 15 år. De passer godt til det danske efterårskøkken med lidt kraftfulde kødretter.
Pris/kvalitetsmæssig får man meget for pengene.
De passer fint til en aperitif eller grillet fisk. Bør drikkes unge.
Gigondas 1.000 ha marker ligger lidt øst for Châteauneuf-du-Pape. Området har samme type jordbund, og man har også lov til at benytte 13 druetyper til produktionen, men kun:
- Grenache
- Cinsaut
- Clairette
- Mourvèdre
- Syrah
bruges i dag.
Vinene fra Gigondas kan godt sammenlignes med Châteauneuf-vinene, men har dog lidt færre nuancer og kompleksitet end disse.
Det var først i 1971, hvor Gigondas måtte skrive Appellation Contrôlée på etiketten i stedet for Côtes-du-Rhône, at det begyndte at gå rigtigt fremad for området.
Delas er en af fanebærerne i området med sin flotte Gigondas, lavet på 95% Grenache og 5% Syrah.
Midt på den sydlige del af Côtes du Rhône ligger distriktet Gigondas. Tidligere var Gigondas kendt for sin produktion af oliven, men et par barske vintre i midten af forrige århundrede tog livet af oliventræerne, og i dag er det hele koncentreret omkring vinen.
Som bekendt bruger man i Sydrhône et særdeles bredt spektrum af druer, men i denne appellation må Grenache dog ikke overstige 80% i en blanding, mens Syrah og Mourvédre tegner sig for ca. 15%. De resterende 5% er lokale sorter.
Côtes-du-Ventoux
Côtes-du-Ventoux vinmarkerne ligger i departementet Vaucluse med den største koncentration af marker for foden af det 1.912 meter høje bjerg Mont Ventoux.
Over 7.000 ha er med til at gøre området til det største i den sydlige del af Rhônedalen.
Med områdets selvstændighed og AOC klassificering har man her fået et kæmpeløft. Væk er de tynde, industriagtige vine, – i stedet produceres nu primært kvalitetsvine, for mange bønder har fundet ud af, at det kan betale sig at producere stor kvalitet.
Hvor vinen før var let, syrlig og meget frugtagtig, er den nu blevet kompakt, koncentreret og meget vinøs.
Saint-Joseph
Ofte går Saint-Joseph under kælenavnet »Mini Hermitage« – og det er ikke helt forkert, da vinen fra hjertet af Nord Rhône ofte minder om den berømte storebror.
Det er den kraftige Syrah drue, som bruges til fremstilling af Saint-Joseph.
Der produceres en lille mængde hvidvin i appellationen henholdsvis på Viognier og Roussanne.
Vacqueyras
Vacqueyras er den kommune, der senest har fået egen appellation i det sydlige Rhône.Det skete i 1990 og efterlod mange af de andre gode Côtes du Rhône Villages kommuner som Cairanne eller Rasteau undrende tilbage. De kunne sikkert også godt have fortjent æren.
Over 50% af produktionen fra Vacqueyras kommer fra kooperativet, der hævder at de har 130 af 160 vinbønder som medlemmer.
De sidste 30 dyrker og fremstiller deres egne vine. Vacqueyras er kun et par kilometer fra Gigondas og vinene minder da også om hinanden, selvom Vacqueyras vinene generelt er mere robuste og “rå”.
Grenache druen er dominerende, men der plantes mere og mere Syrah og Mourvédre – det sker på bekostning af de “gamle” druer Cinsault og Carignan, der er ved at forsvinde.
Stort set al vin er rød, men der fremstilles dog også lidt rosé og hvidvin.
I Vacqueyras produceres der god vin, men ingen af vinene er endnu kommet på niveau med det bedste fra naboerne Gigondas eller Châteauneuf-du-Pape.Det er priserne så heller ikke. Og man kan få en god flaske Vacqueyras til omkring 65-85 kr., hvilket som regel er et godt køb.
Området er den eneste appellation fra Rhôneflodens venstrebred, som producerer Côtes-du- Rhône AC vine i både hvid, rosé og rød.
De forskelligartede jordbundsforhold, en bred vifte af druer og forskellige måder at vinificere på gør, at vinene kan variere meget fra producent til producent.
Ens for alle er dog, at vinene er runde og fyldige med stor, harmonisk eftersmag med markant duft af kirsebær, krydderurter og læder.
Tavel
På vestsiden af Rhônefloden, lige over for Châteauneuf-du-Pape, ligger appellationen Tavel.
Rundt om den lille by med samme navn produceres nogle af Frankrigs fineste rosévine. De er som regel ret lyse i farven, men har stor frugtkoncentration og en relativt høj alkoholprocent.
Hoveddruen er Grenache, men hele ni druesorter er tilladt.
På overfladen ligner det lille område med kun 900 ha sin kendte nabo på en prik, men går man ned under de varmegivende sten, finder man en blanding af sand og limsten. Tavel er fantastisk som apéritif, men også et vidunder sammen med fisk.
Vinen kan gemmes 3 til 4 år, men viser sig allerede som helt ung fra sin bedste side.