Provence

Introduktion til området

Når man siger Provence, tænker man i første omgang nok ikke så meget på vin men mere på Middelhavets mange fristelser og de mange kendte byer langs havet.

Når tanken så falder på vin, er det nok sådan, at de fleste tænker på de typiske kegleformede provenceflasker med den ikke altid lige gode rosévin.

Imidlertid har man siden 1970erne satset på at forbedre kvaliteten, og rødvin udgør nu en trediedel af den samlede produktion, og den er ofte af særdeles høj kvalitet.
Så her er virkelig et område, hvor solferie og vinferie kan gå op i en højere enhed.

Afstand fra dansk-tysk grænse

1.600 km til Aix-en-Provence
1.620 km til Nice (over Schweiz og Italien)
1.675 km til Toulon

Historie

Man mener, at vindyrkningen i Provence kan gå helt tilbage til ca 600 år f. Kr. Imidlertid blev næsten hele områdets vinplanter totalt ødelagt af vinlusen, men der kom igen liv i vinproduktionen, da jernbaneforbindelsen til de nordlige egne blev etableret.

Geografi og klima

Geografisk og historisk er Provence, det tidligere Provincia Romana, delt op i departementerne Alpes de Haute-Provence, Alpes Maritimes, Bouches-du-Rhône, Var og Vaucluse.
Betragtet som vinområder kan man se bort fra det meste af Vaucluse, som kommer ind under Rhône regionen.
Provence har Frankrigs mest udprægede middelhavsklima med gennemsnitlig 3000 soltimer om året og under 700 mm nedbør, der falder forår og efterår.
Vintrene er milde og den største trussel er Mistral vinden, en kold vind fra nord.

Druesorter

Provence har på grund af sin store kulturarv en særlig fornem række druesorter, som udviser en historisk påvirkning fra Italien, især Sardinien.

Ikke færre end 13 sorter tillades i Côtes de Provence inkl. de mest betydelige som dog nu er i tilbagegang, nemlig Carignan, Cinsault, Grenache, Ugni Blanc og Clairette, men også Mourvèdre. Endvidere Tibouren, Calitor, Barbaroux, Rolle og Sémillon.

Specielle vine

På grund af placeringen af vinmarkerne på sydskråningerne, som giver god beskyttelse mod vinden, og dermed nedsat risiko for svampesygdomme, er Provence ideelt til økologisk vindyrkning.

Ellers er det rødvinene, der særlig er satset på at kvalitetsforbedre gennem de seneste år blandt andet med større anvendelse af Syrah og Cabernet Sauvignon og med lagring på nye egefade.

Klassifikation

Den største appellation contrôlée er Côtes de Provence, som udgøres af 85 kommuner.

Herudover er der et antal appellationer rundt i området, og de første fire, der blev udstukket, er de små distrikter Palette, Cassis, Bandol og Bellet.

Seværdigheder

Det vil være helt umuligt at give en oversigt over seværdigheder i et område, der er så rig på natur og mange smukke byer.

Så alt efter, hvor man ønsker turen skal gå hen, er det nødvendigt at fordybe sig i netop dette områdes mange muligheder

Yderligere informationer om Provence

Provence – bare navnet – leder tankerne hen på kølig rosévin, som gennem årene er blevet kendt og nydt under skyggegivende cypresser.

Provence er indbegrebet af idyl og charme.

Med de første vinstokke for over 2.500 år siden er Provence en af Frankrigs ældste vindyrkende regioner.

Klimaet i Provence bærer præg af Middelhavets tilstedeværelse. Varme somre og milde vintre med den berømte friske og kolde mistralvind.

Derudover har området ca. 3.000 solskinstimer og 700 mm nedbør om året.
Den stærke mistralvind, som af og til huserer i Sydfrankrig, kan forårsage massive skader på vinstokkene.

Dygtige ønologer har dog formået at placere vinmarkerne rigtigt i forhold til vinden og har derved opnået den fordel, at vinden nedsætter risikoen for svampeangreb såsom meldug, da den udtørrer de små mikroklimaer, som opstår under bladene.

Dette er en af grundene til, at man med rette kan kalde Provence for et næsten økologisk område, da man på denne måde reducerer brugen af sprøjtemidler væsentligt.

75% af vinen i Provence er den friske rosévin. Denne vin er produceret på Cinsault og Grenache, samt af og til på den sjældne Tibouren.
Vinen skal altid nydes kølig og ung.

Nye kræfter i Provence ønsker at producere rødvine. Man har gjort sig store anstrengelser for at erstatte Carignan med Syrah og Cabernet Sauvignon, som yder langt mere strukturerede og fyldige vine.