Vin er en forbrugsvare og skal behandles som en sådan. Ikke at der er det mindste i vejen med gamle murermestervillaer – tværtimod.
Det er blot et faktum, at det er de færreste, der har optimale opbevaringsmuligheder for vin. Og hvad angår optimale opbevaringsforhold, er det vores mening, at selv vinbøger kan blive for støvede!
Meget vin er således løbet gennem glasset, siden de vise ord blev skrevet.
Derfor skal “visdommen” efter vores mening tages med et gran salt.
Lev med boligen som den er, find en ugeneret afkrog i huset eller lejligheden, hvor vinen og ikke mindst dens ejermand kan få fred!
Vigtigt er det, at vinen kan ligge så mørkt som muligt og ved en nogenlunde konstant temperatur, dvs. ikke bliver udsat for de store umiddelbare temperatursvingninger.
Lev med temperatursvingninger hen over kalenderåret – det gør vinen nemlig!
Vigtigt er det dog, at vinen ikke bliver udsat for alt for ekstreme varmegrader, hvorfor opbevaring i køkkenet er en rigtig dårlig idé.
Her undrer det i øvrigt undertegnede vinhandler en hel del, at såkaldte “køkkenarkitekter” alle har mere eller mindre sindrige vinreoler bygget ind i deres totalløsninger?
Endelig vil vi minde om, at tiden har ændret sig radikalt, siden de gamle “grossererdage” i vinbranchen.
Således er det de færreste vine, som i dag kræver 10-15 års lagring, og vores råd er derfor:
Lyt til vinhandleren, køb relativt drikkemodne vine og nyd dem endelig, før det er for sent (husk at den der gemmer til… – o.s.v.).