Østrig – flere tusinde års vintraditioner
Vinhistorien i Østrig kan føres helt tilbage til 400 f.Kr., hvor Kelterne havde besat landet. Den egentlige udbredelse af vindyrkning skete dog først noget senere, da både stifter og klostre begyndte at vise interesse for vin.
Det var dog ikke kun som nydelsesmiddel, at vinen blev brugt – den var samtidig meget værdsat og brugt som helbredende middel.
I det 16. og 17. århundrede blev vinmarkerne og dermed også vindyrkningen indskrænket gevaldigt på grund af stor recession og politisk ustabilitet – hvilket bl.a. betød landeflugt.
Først i det 18. århundrede, under Kejserinde Maria Theresia og Josef II fik landet igen en økonomisk optur bl.a. med flere love, som lovliggjorde salg af hjemmelavede vine og levnedsmidler.
Vi skal dog frem til 1900-tallet, før der rigtig kom fart på udviklingen igen. Forsøgsmarker, såvel gamle som nye, blev beplantet med både kendte og ukendte vinplanter.
Kvaliteten har været stigende i mange år.
En ny vinlovgivning blev i 1985 lavet for at øge kvaliteten yderligere til fordel for både kvalitetsproducenten og forbrugeren.
Med en af verdens strammeste vinlovgivninger og en stadig større skare af kvalitetsbevidste producenter er det lykkedes at få et internationalt gennembrud.
Mange internationale tidsskrifter priser løbende både vine lavet på de lokale druer og vine lavet på kendte druer som Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc.
Generelt
En gruppe vinproducenter blev taget i at tilsætte det uskadelige, men ulovlige stof diethylenglykol til vinen for at gøre den mere fyldig og skandalen rullede.
Det viste sig at der ikke var tale om en engangsforeteelse, men en fremgangsmåde, som havde fundet sted i årevis og på få år skrumpede eksporten ind til ca. 5 millioner flasker.
På grund af skandalen fik Østrig en af verdens absolut skrappeste vinlove og den har resulteret i at kvaliteten i dag er meget høj.
Der er stort set ingen underskov at underlødig og billig vin, som man ser det i nabolandet Tyskland, men omvendt er vinene også så dyre, at det er umuligt at finde billige vine fra alpelandet.
Derfor er eksporten aldrig kommet op igen og østrigsk vin er i dag ukendt for de fleste.
Det er egentlig synd, for her produceres faktisk glimrende vine, hvor specielt de hvide på sorter som: Grüner Veltiner, Riesling, Müller-Thurgau, Weißburgunder, Neuburger, Muskat, Chardonnay, Bouvier, Traminer, Sauvignon Blanc, Zierfandler og Rotgipfler kan være en stor oplevelse. De klassiske eksemplarer er sprøde, rene hvidvine på Grüner Veltiner, Müller-Thurgau og Riesling druer.
Grüner Veltiner er den mest anvendte drue i Østrig og på denne drue skabes der to forskellige typer vine.
Denne ene er en let, frisk sag der høstes relativt tidligt, og som besidder en spændstig frugt og en uforpligtende sprødhed. Det er en vin der skal nydes relativt kølig og ganske ung, mens den sprøde syre er i god behold.
Den anden type er en sent høstet vin, der kan besidde op til 15% alkohol, og som minder meget om de tyske Riesling vine.
Der er en god mundrensende syre og fin mineralitet, men den er samtidig mere rund og fed end Riesling vinene.
Hertil kommer at den efter et par år på flaske udvikler sine helt egne karakteristika, i form af krydrede aromaer af svampe, peber og hø.
Mængderne er således ikke ret store.
Hoveddruerne er: Zweigelt, Blaufränkish, Blauer Portugieser, Sankt Laurent, Blauer Burgunder, Cabernet Sauvignon og Merlot
Umiddelbart skulle man tro at de østrigske rødvine skulle minde om de tynde vine der fremstilles i Alsace og mange steder i Tyskland, men det er faktisk ikke tilfældet.
Den skrappe vinlov har betydet at her i dag produceres dybe og saftige rødvine i en meget moderne stil. Især vinene på Cabernet Sauvignon og Pinot Noir kan være overordentligt interessante, men desværre er priserne på disse vine skruet så højt op, at det næsten er latterligt.
I det mere menneskelige prisleje har visse producenter, i specielt Burgenland, skabt mindst ligeså spændende vine på Blaufrankisch
Østrig har også en produktion af rødvin, men det er kun ca. en fjerdedel af markerne der er plantet med blå druer.
Østrigsk vin deles op i forskellige klassifikationer:
- Tafelwein
- Landwein
- Qualitätswein
- Kabinett
- Prädikatswein
Tafelwein er den dårligste kategori og Prädikatswein er den bedste, og den deles yderligere op i
- Spätlese
- Auslese
- Beerenauslese
- Eiswein
- Trockenbeerenauslese
Klassifikationer
Tafelwein
Tafelwein er bordvin, og det er den absolut laveste kvalitetskategori.
Den eneste regel er at vinen skal besidde et sukkerindhold på mindst 50 oechsle, svarende til ca. 5,9% alkohol ved egengæring.
Landwein
Landwein er simpel landvin og disse vine skal indeholde mindst 67 oechsle, svarende til ca. 8,6% alkohol ved egengæring.
Vinen skal være fra en bestemt region, og denne skal fremgå af etiketten.
Qualitätswein
Qualitätswein er, som navnet mere end antyder, kvalitetsvin.
Druemosten skal indeholde mindst 73 oechsle (ca. 9,5% alkohol), og den skal chaptaliseres (sukker skal tilsættes) således at mosten før gæring når op på 94 oechsle (ca. 12,8%) for hvide vine, og 100 oechsle (ca. 13,8%) for røde vine. Vinen skal være fra et bestemt og afgrænset geografisk område.
Kabinett
Kabinett vine skal indeholde mindst 83 oechsle (11,1% alkohol), og vinen skal være fra et bestemt og afgrænset geografisk område.
I denne klassifikation må der ikke chaptaliseres (tilsættes sukker) og selvom der må være en anelse restsødme tilbage i vinen, er det så lidt at vinen som regel vil forekomme tør.
Prädikatswein
Dette er den øverste østrigske vinkategori og den benyttes hovedsageligt til søde vine.
Disse vine er dem, hvor mosten indeholder det højeste sukkerindhold, men sukkerindholdet er ofte så højt, at det ikke er muligt at gære alt sukkeret til alkohol. Prädikatsvinene må ikke tilsættes nogen form for kunstig sødme, og det betyder at druerne ofte skal være enten overmodne, ædelt rådne (Botrytis) eller tørrede, for at give mosten det nødvendige sukkerindhold.
Prädikatsvinene opdeles i følgende typer
Spätlese
Lette, frugtige vine, der kan være tørre (“Trocken”), halvtørre (“Halbtrocken”) eller søde (anføres ikke).
Mosten skal besidde 94 oechsle, svarende til et potentielt alkohol indhold på 12,8%.
Spätlese
Lette, frugtige vine, der kan være tørre (“Trocken”), halvtørre (“Halbtrocken”) eller søde (anføres ikke).
Mosten skal besidde 94 oechsle, svarende til et potentielt alkohol indhold på 12,8%.
Auslese
Laves af sent høstede druer, med et oechsle indhold på mindst 105 eller et potentielt alkohol indhold på 14,5%.
Man kan godt større på tørre eksemplarer, men de fleste er sødmefyldte.
Beerenauslese (BA)
I princippet fra individuelt plukkede druer, der ofte er angrebet af den ædle råddenskab edelfäule (Botrytis).
Druemosten skal besidde mindst 127 oechsle eller potentielt 18% alkohol.
Da man ikke kan gære så højt op (gærcellerne dør af alkoholforgiftning inden), er det altid meget søde vine, der som regel anvendes til desserter eller ost.
Eiswein
Laves af druer plukket og presset i frossen tilstand, hvorved druernes vandindhold separeres fra.
Er ekstremt søde (samme modenhed som Beerenauslese) og koncentrerede med en meget høj syre.
Druemosten skal besidde mindst 127 oechsle eller potentielt 18% alkohol.
Trockenbeerenauslese (TBA):
Ekstremt søde og koncentrerede vine fremstillet af druer, der altid er angrebet af den ædle råddenskab edelfäule (Botrytis).
Druerne hænger så længe på planten at de tørrer lidt ud og bliver som våde rosiner. Meget sjældne og kostbare vine, hvor druemosten skal indeholde op til 155 oechsle eller have et potentielt alkohol indhold (hvis man kunne gære det hele ud) på 22%.