Madeira er en portugisisk vulkanø i Atlanterhavet, hvor nogle af verdens mest standhaftige og længelevende forstærkede vine fremstilles.
En god Madeira bliver så at sige aldrig for gammel, og den kan lagre stort set uendeligt i kælderen.
Øens vinindustri blev skabt i 1500-tallet fordi dens placering i Atlanterhavet, gjorde den til en god mellemstation for sørejsende.
Mange skibe ankrede op her og tog vin ombord, men man fandt ud af at vinene ofte blev dårlige før de nåede deres bestemmelsessted.
Derfor forstærkede man vinen med alkohol for at gøre den mere robust og det virkede efter hensigten.
Vinen blev nu kun bedre af sørejser og i 1600-tallet blev “Vinho du Roda” (vine der har gjort turen jorden rundt) et modefænomen, der gjorde Madeira berømt.
Især i Nordamerika blev de glade for vinen og i slutningen af 1800-tallet købte amerikanerne 25% af al den vin, der blev fremstillet på Madeira.
Vinen var så populær at det faktisk var Madeira man skålede i, efter at have underskrevet uafhængighedserklæringen i 1776.
Sidst i 1800-tallet gik det dog galt for øen, da først vinmeldug og siden vinlusen lagde vinmarkerne øde.
Produktionen kom dog langsomt tilbage, men den russiske revolution og især forbudstiden på øens største marked i U.S.A., truede med helt at kvæle industrien.
Det gik ned ad bakke både med kvalitet og kvantitet og det endte med, at det i 1950’erne var Danmark, der var den største Madeira kunde.
Sammen med de andre nordiske lande aftog vi tre fjerdedele af øens samlede eksport. Siden hen blev kvaliteten så ringe, at end ikke danskerne ville drikke vinen og i dag er den næsten glemt.
Det er dog virkelig synd, for selvom der stadig produceres intetsigende vine på Madeira, så skabes der også helt fantastiske sager, som ingen vinelsker må gå glip af.
I dag anvendes desuden Bual, Sercial og Verdelho druer, der alle regnes for ædle sorter og så den rødskallede Tinta Negra Mole, der har været den mest plantede sort siden vinlusens hærgen, men som langt fra er så ædel, som de andre sorter.
Vinene skabes ved at druerne høstes og gæres og til sidst stoppes gæringen ved tilsætning af alkohol, der bringer vinens styrke op på 17-18%.
Vine på Malvasia og Bual forstærkes normalt tidligt i processen hvilket efterlader naturligt restsukker i vinen, mens Verdelho og Sercial gæres indtil de er næsten tørre og så sødes igen senere.
Herefter lagres vinen på fade eller ståltanke, men for at udvikle den karakteristiske smag, skal den helst ud på en lang og varm sørejse.
Det er dog for bekosteligt i dag, så i stedet simuleres sørejsen med varme-huse, hvor vinen holdes på 30-50 grader celsius i op til et år.
Herefter lagres den traditionelt på store træfade, indtil den er faldet til ro igen.
Madeira veksler som sagt meget i kvalitet og de billige vine har en tendens til at lugte kogt og smage skidt.
Finere vine kan kendes på deres skarpe syre og umiskendelige aroma af nødder og harsk smeltet smør.
Vinens farve kan variere fra orange ravgul til mørkebrun, og de vellagrede eksemplarer har ofte en grøngul nuance i kanten.
Generelt deles Madeira op i følgende typer
Standardblandinger
Disse vine blandes af Sercial, Verdelho, Bual og Malvasia, men som regel blandes store mængder af den mindre ædle Tinta Negra Mole, i og det udvander kvaliteten.
Traditionelt angiver druesorterne sødmegraden, men mangel på de ædle druer har resulteret i disse standardblandinger, hvor sødmegraden i stedet angives på flasken som:
- Dry
- Medium Dry
- Medium Sweet
- Rich
- Sweet
Sercial
Vinene på Sercial er altid forholdsvis tørre.
Den unge Sercial vin er tør, stram og snerpende med en voldsom syre, men med forstærkning og 10 eller flere års lagring på fad udvikler den til en fornem, mandelagtig aroma med stor intensitet og en tør finish.
Verdelho
Verdelho modner lettere end Sercial og derfor anvendes den til halvtørre vine med lidt restsukker.
Med alderen udvikler disse vine en speciel røget kompleksitet, mens de beholder deres karakteristiske syre.
Bual
Druerne modnes til et højere sukkerindhold end Verdelho og Sercial og derfor anvendes de til halvsøde vine.
De er som regel mørke og mellemfyldige med masser af rosin toner, og de beholder deres syreindhold langt op i alderen.
Malmsey
Vinene på Malvasia modnes til de sødeste Madeira vine.
Restsukkerindholdet er forholdsvis højt, men uden at vinene bliver kvalme fordi sødmen afbalanceres af en karakteristisk høj syre.
Som de andre ædle Madeira vine er Malmsey blandt de mest holdbare i verden og de kan snildt holde 100 år eller længere på både fad og flaske.
Udover de ovenstående generelle typer findes Madeira i forskellige kvaliteter, alt efter hvor længe de lagres.
Bulk / Granel
Denne laveste kvalitet udgør 30-40% af øens produktion.
Vinen lagres ca. 18 måneder på tank, inden dens farve justeres med karamel og sendes af sted på store ståltanke.
Finest
Er en vin der har lagret 3 år på tank, men sjældent på fad.
Reserve
Dette er en vin der har lagret 5 år og hvoraf noget af vinen har lagret på tank og noget på træfad.
Special Reserve
Disse er mindst 10 år gamle og har kun været lagret på fad.
Vinene fremstilles normalt kun af de ædleste druesorter og det fremgår som regel af etiketten.
Extra Reserve
Er en vin der har lagret mindst 15 år på fade.
Solera
Er en vin der, som for en del Sherry vin, er lagret på fad efter en metode hvor man hvert år tapper lidt af i bunden og fylder lidt af årets høst på i toppen.
Dette sikrer en konstant kvalitet fra år til år, men desværre fuppes der ofte med systemet på Madeira. Mange af vinene har helt opdigtede Soleraer på etiketten
Vintage
Årgangsmadeira er det fineste man kan få og disse vine skal lagres i mindst 20 år på fad, efterfulgt af mindst 2 år på flaske.
De fleste lagres dog meget længere før de aftappes og sælges.
Normalt går der 30 år mellem deklarering af en vintage årgang, så disse vine er selvsagt store sjældenheder.
De er ekstremt modstandsdygtige overfor oxidation og man siger normalt at en vintage skal lagres i ca. 70 år fra høståret, før den er klar til at blive drukket.