Frankrig

Vinmæssigt kan franskmændene stort set det hele; de fremstiller:

• Flotte mousserende vine i Champagne
• Spændstige og elegante hvidvine i Alsace og Loire
• Krydrede og kraftfulde rødvine i Rhône
• Frugtfyldte vine i Bourgogne
• Store elegante vine i Bordeaux

Desværre for franskmændene har fransk vin været i mindre i krise de seneste år.

Efter de franske atomprøvesprængninger midt i 1990’erne og det deraf følgende mini boykot af franske varer forbrugerne øjnene op for de oversøiske vine og disse har siden hen presset franskmændene voldsomt.

Bordeaux havde et meget flot år i 2000 hvor priserne steg voldsomt, men ellers har det stort set kun været ned ad bakke for priserne, hvilket betyder at den franske vinbranche i dag må siges at være i krise. Dog skal anføres at alle store Grand Cru’s specielt fra Bordeaux er blevet salgsobjekter specielt for rige russiske og kinesiske investorer.

For mange er Frankrig næsten synonym med vin, – det er vinlandet, fødestedet for den vin, vi kender i dag, og forbilledet for et utal af vinproducenter rundt omkring i verden.

• Det var i Frankrig, at Dom Perignon – eller måske snarere en ukendt Limoux-munk – eksperimenterede med mousserende vin, så de ædle dråber herved kom så meget under kontrol, at det første »rigtige« glas Champagne eller mousserende vin kunne skænkes.
• Det var også i Frankrig, at korsfareren kom så sent hjem til høsten, at der var gået råd i druerne, og at han derfor – held i uheld – mere eller mindre »opfandt« den første ædelsøde vin.

Frankrigs vinområder:

• Champagne
• Loire
• Alsace
• Bourgogne
• Rhône
• Bordeaux
• Cognac
• Armagnac
• Calvados
• Macon
• Roussillon
• Languedoc
• Provence

kan stort set alle nikke genkendende til. Det kan de fleste også til en del af de druesorter, som har været med til at skabe de franske vines ry.

Man kan i dag spørge sig selv, hvordan man også i fremtiden sikrer, at de franske vinbønder vil bestræbe sig på at lave vine af høj kvalitet uden at give afkald på de lokale karakteristika og dermed vinens sjæl.

Ved indstiftelsen af den ovennævnte AOC-lovgivning i 1930-erne, som man så har bygget videre på siden, kom man et langt skridt ad vejen. Denne anerkendelse af terroirens betydning samt en fortsat kompromisløs stræben efter kvalitet kombineret med en fornuftig prispolitik kan være »værktøjerne« til at bringe Frankrig tilbage til tidligere tiders storhed.

Den franske vinlovgivning er kendt og beundret over hele verden, og ikke så få vinlande har forsøgt og forsøger stadig at efterligne systemet.
Et af mange eksempler er Italien, der med sit knapt så gennemførte DOCG-system har hentet inspiration i den franske vinlovgivning.
Allerede for flere hundrede år siden forsøgte de franske munke at opdele og kategorisere jordene omkring deres klostre.

Vins de Table

Den underste kategori i kvalitetspyramiden er Vins de Table, der omfatter de mest ordinære vine.
Her foreligger der ikke noget krav om et maksimalt udbytte pr. hektar eller hvilke drue-sorter, der må anvendes.
Der er heller ingen garanti for, at vinen kommer fra Frankrig, da lettere vine i denne kategori ofte bliver forstærket med mere robuste vine fra Algeriet eller Syditalien.
Det eneste, denne kategori egentligt kan garantere, er, at man ikke bliver blind eller på anden måde tager skade af vinen.

Den næste kategori er Vins de Pays, der blev oprettet i 1968 for at skabe et niveau mellem Vins de Table og VDQS.
Kategorien blev primært indført for at motivere de franske vinbønder til at fokusere lidt mere på kvalitet og lidt mindre på kvantitet.
Projektet ser da også ud til at have båret frugt, hvilket bl.a. kan måles ved, at andelen af Vins de Table er faldet markant siden oprettelsen af den »nye« kategori.
Til forskel fra en Vin de Table må en Vin de Pays ikke være sammensat af blandingsvin. Den skal endvidere stamme fra et geografisk afgrænset område med et fastsat maksimumudbytte pr. hektar, ligesom den skal være lavet af en nærmere specificeret druesort, holde en minimumsalkoholstyrke og være godkendt af et smagepanel.

VDQS

Den næstøverste kategori er VDQS, der ofte betragtes som et springbræt for de områder, der stræber efter AOC-status.
Man har tidligere betragtet denne kategori som midlertidig, men efterhånden må man nok se i øjnene, at den er kommet for at blive, selv om den udgør en forsvindende lille andel af den samlede franske vinproduktion.
Reglerne for VDQS-vinene er absolut på højde med AOC-reglerne, og kategorien bruges egentlig kun af AOC-myndighederne til at overvåge de enkelte vine, inden de lukkes ind i det fine selskab.

Når en kommune godkendes til AOC-status, er det faktisk ikke selve kommunen, der opnår rettighederne, men derimod områdets gode parceller.
For at overholde AOC-reglerne og dermed retten til at have AOC-status skal markernes druesorter være godkendt af INAO, ligesom regler for vinstokkenes minimumsalder og afstanden mellem de enkelte stokke skal overholdes.

Der er begrænsninger for høstudbyttet pr. hektar, og de høstede druer kontrolleres løbende, så man kan måle, om minimumskravene for mostvægten overholdes.
AOC-lovgivningen fastsætter endvidere visse produktionskrav til vinfremstillingen, som de enkelte producenter skal følge.

Dette område er et meget stort hvidvinsområde som ligger op ad den tyske grænse i nordøst Frankrig.
Området ligger på nogenlunde samme breddegrad som Paris, men det er alligevel ideelt til vindyrkning. Vintrene er meget kolde, men da er vinstokken gået i hi, så det betyder ikke så meget.
Somrene og efteråret er varme, og i høstperioden er gennemsnitstemperaturen højere her end i f.eks. Bourgogne.
Der bliver produceret omkring 130 millioner flasker vin i Alsace om året, og langt hovedparten af disse er hvidvin. Disse hvidvine bliver lavet på:

• Riesling
• Gewürztraminer
• Silvaner
• Pinot Gris / Tokay d’Alsace
• Muscat d’Alsace
• Klevener / Klevener de Heiligenstein
• Pinot Blanc

Der er blevet lavet vin i Bordeaux i mere end 2000 år, men det er først indenfor de sidste 200 år at det der laves her, skiller sig ud fra det der laves andre steder.

Siden er der skrevet mangt og meget om Bordeaux’s topvine, men de udgør kun ca. 5% af produktionen.

Det er de resterende 95% som man generelt drikker, og som man har råd til at betale sig fra.

Bordeaux ligger i departementet Gironde og her laves i alt omkring 700 millioner flasker om året (80% er rødvin), eller ca. ¼ af al fransk AOC vin.

Omkring 13.000 vinbønder deklarerer en Bordeaux høst hvert år, men der findes “kun” ca. 4000 enkeltvingårde, der kalder sig Château (vingård).

Bordeaux vinene klassificeres efter AOC’er, som så mange andre steder i Frankrig.

Det der er særligt ved Bordeaux er at her også findes andre helt særlige klassifikationer.

I forbindelse med verdensudstillingen i 1855 prøvede Napoleon III at promovere fransk vin, ved at lave en helt særlig klassifikation, som skulle indeholde de bedste vine i Bordeaux.

De bedste slotte fik altså på dette tidspunkt betegnelsen: “Grand Cru Classé en 1855”. Denne klassifikation over de ca. 60 bedste franske vine, har bestået stort set uændret lige siden.

Af andre specielle klassifikationer skal nævnes:

• Sauternes Klassifikationen
• Graves Klassifikationen
• Saint-Émilion Klassifikationen
• Cru Bourgeois Klassifikationen
• En uofficiel Pomerol Klassifikation

Bordeaux vine, som ikke hører ind under den fine klassifikation, melder sig som regel ind under AOC Bordeaux eller AOC Bordeaux Supérieur.

Supérior betyder “lidt bedre” og at få denne AOC kræver da også at man høster lidt mindre pr. hektar og at det nødvendige egengærede alkoholindhold er 0,5% højere.

Der eksisterer ingen egentlige regler for fadlagring af Bordeaux vine, det er helt op til den enkelte producent. Da det er en bekostelig affære, vælger langt de fleste helt at undlade fadlagring.

Det er kun de bedste vinproducenter der vælger at fadlagre, og disse vine får op til et par års lagring på egetræsfade.

Fadene ilter vinen og giver den et stort garvesyre tilskud, faktisk siges det at 80% af træets garvesyre og smag trækkes ud af fadet det første år.

Denne enorme mængde garvesyre ødelægger naturligvis vinen, hvis den ikke er stor og intens nok til at komplementere syren.

Bourgogne er, sammen med Bordeaux, verdens mest berømte vinområde. Bourgogne magien er dog sværere at fange end den fra Bordeaux.

I Bourgogne er det kun to til tre gange i et gennemsnits årti at den svære Pinot Noir drue arter sig perfekt, og dermed skaber nogle af verdens ypperste rødvine.

Dette forhold har ført til meget svingende priser fra årgang til årgang og dette har igen medført en overproduktion, idet der er gode penge at tjene på alt hvad der kommer fra en af disse super årgange.

Vinmæssigt deles Bourgogne op i fem hovedregioner:

• Côte d’Or
• Côte Chalonnaise
• Mâcon
• Beaujolais
• Chablis

Dette område i Frankrig er landets tredjestørste vinområde, med en årlig produktion på omkring 250 millioner flasker af den mousserende vin, som de fleste af os nyder nytårsaften.   
Det lyder af meget, men 250 millioner flasker er slet ikke nok til at klare efterspørgslen. Champagne ligger i den nordøstlige del af Frankrig og klimaet er egentlig ikke ideelt til vindyrkning her.

Man har 160 regndage om året og her er ikke særligt varmt, men heldigvis er der meget kalk i jorden, så vandet løber let væk. Kalken er også god til at holde på varmen og dette sammen med en rimelig varm eftersommer, muliggør altså modning af druer så langt mod nord

For de fleste danskere er Champagne vine, bare Champagne.

Det er noget boblevand som man nyder nytårsaften og når man skal fejre noget, ikke fordi man synes det smager specielt godt, men fordi traditionen byder det.

Dette skyldes at den store efterspørgsel på Champagne vine har presset priserne så højt op, at det almindelige mennesker har råd til, ofte er noget sprøjt.

Der findes mange andre og bedre mousserende vine i det moderate prisleje, fra andre områder og lande end Champagne og Frankrig.
Især Cava fra Spanien er ofte et langt billigere alternativ, men disse vine har sjældent den elegance der præger vinene fra Champagne.

Næsten 80% af druerne i Champagne er blå druer, hvilket er ret overraskende for de fleste, da en flaske Champagne jo altid er ret lys i farven.

De mest brugte druer i Champagne er Pinot Meunier, Pinot Noir og Chardonnay, og som regel er vinen blandet af disse tre druer.

Nogle gange fremstilles vinene kun på grønne druer og så kaldes den en “Blanc des Blancs”. En sådan vin vil ofte være mere frisk og citruspræget i smagen, men den udvikler dybde og fedme med alderen som en stor hvid Bourgogne.

Omvendt fremstilles der også vine udelukkende på blå druer under navnet “Blanc des Noirs”.
Disse Pinot Noir dominerede vine er ofte meget runde og saftige med megen krop, som gør dem til gode madvine.

Rhône

Distriktet starter hvor Bourgogne slutter, nemlig ved byen Lyon.

Rhône området har i nyere tid stået i skyggen af Bordeaux og Bourgogne, og dette skyldes nok at området især tegnes af den jævne AOC Côtes du Rhône.

Dette sker på trods af at her også skabes mange fornemme og klassiske vine, der burde sidestilles med toppen i Bourgogne og Bordeaux.

Især det sandede bjerg Hermitage er kendt for at lave nogle af verdens bedste vine på Syrah druen.

Egentlig burde Rhône området deles op i to områder, fordi der er meget stor forskel på de forhold man laver vin under i den nordlige og den sydlige del.

I den nordlige del af området er der fastlandsklima med kolde vintre og varme somre, i den sydlige del er der lunt middelhavsklima med milde vintre.
I nord er der klippeskråninger, i syd er der grus og kvarts fra alperne. Det en enkelt drue (Syrah) der står bag alle vinene, i syd er der mere end et dusin druer at vælge i mellem og de mest kendte er:

• Grenache Noir
• Cinsault
• Syrah
• Carignan
• Clairette
• Roussanne
• Marsanne
• Grenache Blanc
• Picpoul

I nord er der altid kostbare vine, i syd er de generelt billige.

Den nordlige del domineres af stejle klippe med små terrasser, hvilket giver Syrah druen gode muligheder.
På hvidvins siden er der dog også plantet en del Viognier. Appellationsloven giver lov til at blande op til 20% af Viognier i den ellers rene Syrah vin.

Bare en lille mængde giver et blødt cremet, nærmest sødligt friskt pift til den mørke, tætte vin. Tilsammen blander de sig til en af verdens mest saftige og velsmagende vine.

Jura

Dette område er et af de mindre af Frankrigs hovedområder og her fremstiller man mange former for vin.
Populært siger man at der i området laves røde, hvide, rosé, grå, strå, gul og mousserende vin.

Røde, hvide, rosé og mousserende vine laves på samme måde som alle andre steder.
Den grå vin kaldes “Vin Gris” og er en lokal rosé-specialitet. Strå vinen fremstilles af druer der er tørret på stråmåtter.
Dette giver en nærmest hedvinsagtig hvidvin, som de lokale kalder “Vin de Paille”.

Den gule vin kaldes “Vin Jaune” og den fremstilles på Savagnin / Naturé druen. Vinen fremstilles ved at man fylder hvidvinen på egetræsfade, men uden at fylde fadene op. Det danner en hinde over vinen som gerne skulle beskytte den mod oxidering.
Det er naturligvis en meget besværlig proces, og det tager faktisk seks år og mange besværligheder at skabe en flaske “Vin Jaune”.

Dette er i sig selv en god grund til at disse vine er meget dyre. Heldigvis kan vinene dog uden problemer holde sig i op til 100 år efter de er fyldt på flaske.

Juras bedste gule vine kommer fra appellationen Château-Chalon, som udelukkende dækker disse specielle vine. Andre nævneværdige appellationer fra Jura er Arbois og l’Etoile.

De mest anvendte druer i Jura er Chardonnay og Savagnin / Naturé som de hvide druer, mens Poulsard og Trousseau gør sig gældende blandt de røde druer.

Disse to områder ligger i den sydlige del af Frankrig, mellem Provence, Rhône, Middelhavet og Spanien.

Det er i Languedoc-Roussilion at de store mængder fransk vin produceres.

Faktisk producerer dette område op mod halvdelen af den samlede mængde vin, der produceres i Frankrig. Langt det meste blandes til EU-vin, eller også går det i EU’s overskudslagre for aldrig at blive drukket.

Der er penge i at lave vin til EU’s overskudsvinsø og sådan skal det blive ved at være, hvis det står til de meget militante bønder i dette område.

I Languedoc-Roussilion består jorden mest af limsten og klimaet er et venligt, varmt middelhavsklima med masser af sol.

Disse to forhold burde betyde at her kan laves god vin, men det er reelt kun ganske få der gør det.

Den vin der laves kan være frugtrig og frisk eller ren og syret, alt efter den enkelte producents intentioner.

De blå druer herfra er:

• Carignan
• Cinsault
• Mourvèdre
• Syrah
• Grenache Noir

De grønne er:

• Clairette
• Grenache Blanc
• Ugni Blanc

Dette område dækker den sydøstlige del af Frankrig, fra Rhône floden i vest til den italienske grænse i øst. 

De store mængder vin fra dette område kommer fra området Côtes de Provence, og det er oftest disse vine som mange danskere kender fra ferier i området.

Derudover findes der dog også andre områder som har deres egne appellationer, nemlig:

• Bandol
• Bellet
• Cassis
• Coteaux Varois
• Coteaux d’Aix-en-Provence
• Coteaux de Pierrevert
• Palette

Disse områder er dog så forskellige at det er svært at sige noget generelt der dækker dem alle.

Dette område er en af de mindre af Frankrigs hovedområder. Området ligger for foden af alperne og her produceres mest lette hvide vine med en påtrængende syre.  
Det meste af denne vin sælges til overpris til de mange skiturister der hvert år valgfarter til de franske alper.
Vinene i Savoien fremstilles på:

• Pinot Noir
• Chasselas
• Rousette
• l’Altesse
• Molette

Hovedområderne her er:

• Crépy
• Seyssel
• Bugey

Dette område dækker vinmæssigt området fra Bordeaux i nord, det centrale højland i øst, Atlanterhavet i vest og Spanien i syd.

Før vinlusens hærgen i 1800-tallet var dette område et af Frankrigs absolut vigtigste, men i dag er det kun kendt for sine små bondevine.

Disse vine laves mest på forskellige lokale drue:

• Duras
• Draucol
• Négrette
• Jurançon
• Portugais Bleu
• Len-de-L’el
• L’ondec
• Auxerrois / Malbec

men også de klassiske Bordeaux druer:

• Cabernet Franc
• Cabernet Sauvignon
• Sémillon
• Merlot

anvendes meget her.

Området er meget klimatisk varierende. Nogle steder er der fastlandsklima, mens andre har decideret kystklima.
Nogle steder regner det voldsomt, mens andre har det tørt og varmt.

Området ligger i forlængelse af Mâcon og Bourgogne. Området Beaujolais er det mest produktive i Bourgogne.

Faktisk producerer Beaujolais tre gange så meget vin som hele resten af Bourgogne tilsammen.

Det meste af denne vin sælges som Nouveau eller Primeur, hvilket betyder at vin kommer på markedet ganske få uger efter at druerne er høstet.

Vinene skal således være friske og bliver ikke lagret.

Netop derfor skal de også konsumeres meget hurtigt, for ikke at blive kedelige og ligegyldige.

De fleste af disse friske rødvine fremstilles på Gamay, fordi undergrundens sand og granit er gode betingelser for netop denne drue.

Disse vine skal jo være domineret af frugt og syre, og farven må gerne være næsten lilla.