Chilensk vin er de sidste mange år gået frem i markedsandel på det danske marked, hovedsagelig gennem en stor eksport af gode og billige dagligdagsvine.
Den nuværende succes blev grundlagt helt tilbage i 1850’erne, hvor nogle rige godsejere besluttede sig for, at de ville skabe en bedre vin end den, der kom ud af den lokale Pais drue.
Godsejerne importerede kendte druesorter fra Bordeaux, Bourgogne, Champagne og Alsace, og mange af stokkene kom fra de franske Cru Classé slotte.
Det var før vinlusen lagde Europa vinmæssigt øde, og de eneste originale Cru Classé vinstokke i verden, findes således i dag i Chile, der aldrig har haft besøg af vinlusen.
De upodede stokke er mere resistente overfor sygdomme, skal sprøjtes mindre og kan blive ældre end vore dages podede stokke.
Allerede i 1870 producerede Chile vin nok til eksport, og de høstede stor anerkendelse og flere guldmedaljer i Europa.
Deres eksport steg med vinlusens hærgen, men eventyret blev stoppet før det rigtigt kom i gang, af to verdenskrige og en depression.
Da Europa igen var klar til at importere vin i 1970’erne, afholdt militærstyret med General Pinochet i spidsen, folk fra at købe chilensk vin, og det var således først i slutningen af 1980’erne, at der kom gang i eksporten igen.
En chilensk vin vandt i 1987 vinolympiaden, og det satte gang i salget.
Chile er et smalt og langt land på vestsiden af Andesbjergene.
I nord er det gold ørken og i syd gør Antarktis kulde sig gældende.
Det er sådan cirka i midten, omkring Santiago, at klimaet er perfekt til vinavl.
Traditionelt var det Pais druen, der var plantet overalt, men med de mange og store investeringer i chilensk vinavl, har internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Cot (Malbec), Moscatel (Muskat), Chardonnay og Sauvignon Blanc vundet indpas.
Cabernet Sauvignon gør det særligt godt i Chile.
Vinen får en helt særlig balance mellem kraft, frugt og elegance.
Mange mener at flere af verdens allerbedste Cabernet Sauvignon vine kommer fra de chilenske vinmarker.
Merlot giver ofte bløde og kødfulde vine, mens Cot og Pinot Noir endnu ikke er slået igennem.
Sauvignon Blanc fra Chile har store resultater de senere år og den chilenske udgave, kan sagtens konkurrere med resten af verden.
De chilenske vinområder ligger i den centrale del af det langstrakte land og det største område hedder, sjovt nok, Central Valley. Det har underområderne:
- Maipo Valley
- Rapel Valley
- Maule
Ellers er de største chilenske områder:
- Aconcague
- Casablanca
- Nuble
- Chillan
- Auillon
- Bio-Bio
De fleste chilenske vine vi ser i Danmark i dag, er drikkeklare også selvom de kun er få år gamle.
Officielt inddeler chilenerne ikke vinene i kvalitetsklasser, men aldersangivning på flasken giver ofte et hint om vinen:
- “Especial” er mindst to år gamle
- “Reservado” mindst fire år
- “Gran Vina” mindst seks år
Chiles vin landkort
Tidligere talte man ikke meget om under distrikter i Chile, men de seneste år, er flere chilenske vinområder ved at være trådt frem i rampelyset.
Generelt ligger de chilenske vinmarker på flade og let tilgængelige arealer. Jorden er kun frugtbar, når der kunstvandet.
Flere af de nytilkomne ambitiøse vinproducenter er begyndt at plante til på skråninger. Det ser smukt ud, men spørgsmålet er, om det er nødvendigt. Solen kan nemt fange vinstokkene på de flade arealer.
Alle, der tænker i kvalitet, er begyndt at knytte terroir begrebet til deres vin.
Derfor er det en god ide at få et overblik over Chiles vigtigste vinregioner og underdistrikter.
Lang modningssæson
Aconcagua er regionen nord og nordvest for Santiago.
Opdelt i to meget forskellige underdistrikter. Det ene med selv samme navn som hovedregionen.
Altså opkaldt efter floden, som igen er opkaldt efter det næsten syv kilometer høje bjerg Aconcagua i Andes.
Foråret kommer tidligt og efteråret sent. Det giver en lang modningssæson og dermed druer med en intens aroma.
Dagstemperaturerne er som ved Middelhavet. Om eftermiddagen kommer en behagelig, kølig brise.
Morgentåge fra havet
Et andet af underdistrikterne hedder Cacablanca, som ligger syd for og i forlængelse af Aconcagua og tæt ved havet.
Her nyder man godt af morgentågerne ude fra Stillehavet.
Man kan opleve forskelle på mere end 30 grader samme døgn i selve modningssæsonen.
I 1982 gik der kun køer og græssede i den 16 kilometer lange dal. Nu er der ikke en kvadrat meter, der ikke er tilplantet med vinstokke.
Køligheden favoriserer druer:
- Chardonnay
- Sauvignon Blanc
- Pinot Noir
Det er bestemt ikke uden risiko at være vinbonde i Cacablanca.
Forårsfrosten er et lige så stort problem som i fx Chablis, og man er nødt til at sikre sig med varmeovne og møller, som kan få bevægelse i den stillestående frostluft.
Det, samt manglende vand til kunstvanding og manglende arbejdskraft, gør det til Chiles dyreste distrikt. Ingen har derfor råd til at lave ordinær vin.
Ekstra meget regn
Central Valley – det er her 90 pct. af den Chile vin, vi drikker i Danmark, kommer fra. Området starter lige syd for Santiago og strækker sig 250 kilometer sydpå.
Igennem mange dale med forskellige mikroklima forskelligt jordbundsforhold og forskellige klimaforhold.
Det regner for eksempel tre gange så meget i den sydlige del af den centrale dal, som oppe i den nordlige del.
Alligevel føler alle sig privilegeret med et klima som giver en lang tør modningssæson, sol nok og kølige nætter.