Introduktion til området
Bourgogne strækker sig fra Chablis i nord og ned til Beaujolais i departementet Rhône. I dette område produceres nogle af de ypperligste vine i verden.
Man finder bl.a. verdens dyreste landbrugsjord, flotte vinslotte, mange spændende vinkældre og endelig vinhovedstaden Beaune med næsten lige så mange kvadratmeter under som over jorden.
Kører man længere mod syd til Beaujolais området, finder man blandt andet meget smukke vinlandskaber.
Afstand fra dansk-tysk grænse
1.160 km til Beaune, som er vinhovedstaden i Bourgogne, Beaune.
Historie
I Bourgogne har der været dyrket vin helt tilbage til i hvert fald 312 e. Kr., hvorfra de første skriftlige beviser stammer.
I dag ejes de mange marker af forholdsvis små vingårde, og der kan være op til 85 forskellige ejere af en grand Cru mark.
Geografi og klima
Klimaet i Bourgogne er stort set kontinentalt. I sammenligning med Bordeaux er der klart koldere om vinteren men nogenlunde samme temperaturer om foråret og lidt køligere somre.
Frostvejr om foråret kan være et problem, og næsten hvert år gør kraftige haglvej lokal skade.
Druesorter
Hoveddruerne er Pinot Noir og Chardonnay af hvilke der produceres henholdsvis rød og hvid vin bourgogne.
Herud over produceres beaujolaisvinen af druen Gamay, og der produceres også hvidvin af druen Aligoté.
Specielle vine
Har man ikke smagt en grand cru fra Bourgogne har man noget til gode.
Napoleon skulle have omtalt netop en grand cru således:
“Jeg husker ikke pigens navn, men vinen var en Chambertin”.
Crémant de Bourgogne – mousserende vin fremstillet på samme måde som Champagne.
Klassifikation
Der er 31 Grand Cru marker, som fremstiller fremragende vine.
Herudover er der et antal 1. cru og igen herunder mange kommunevine med angivelse af kommunenavn.
Slutteligt kan der også blot stå Vin de Bourgogne på flasken.
Seværdigheder
Der er naturligvis mulighed for at få mange vinoplevelser i Bourgogne. Ikke mindst i de store kældre, hvor man mod et gebyr på cirka kr. 50 kan smage løs af mere end 20 vine.
I Beaune ligger også en meget smuk bygning “Hôtel Dieu”, som fungerede som hospital helt til 1971. I dag er det et interessant museum.
Yderligere informationer om Bourgogne
Når man cirka tre timer senere kiggede ud af togvinduet, kunne man i lange drag nyde synet af de smukke gyldne skråninger ved Bourgogne.
I dag, hvor vi har de hurtige TGV-tog, fornemmer man knap nok, at der står vinstokke, før de atter er passeret – men til dem, der ikke lige har været forbi for nyligt: Rolig – stokkene står stadig der, hvor de har stået siden Kristi fødsel, og siden munkene 1000 år senere gik rundt og smagte på jorden for at klassificere den.
Selv om der således har været dyrket vin i Bourgogne i over 2000 år, er distriktet i dag gået en svær tid i møde, for nutidens unge forbrugere forstår ikke vinen.
Hvis de i bedste fald overhovedet er villige til at betale prisen, drikker de desværre alt for ofte vinen for ung og for rå, før den karakteristiske cremede charme har nået at udvikle sig.
Det lange, smalle Bourgogne-distrikt strækker over 290 km fra Chablis i nord til Beaujolais i syd.
Pinot Noir druen står bag alle det “rigtige” Bourgogne områdes store røde vine, mens den lidt lettere og mere frugtige Gamay står bag de charmerende Beaujolais vine.
Til fremstilling af områdets hvide vine er Chardonnay den altdominerende drue, men der anvendes også nogle få lokale afarter som Aligoté, Pinot Blanc og Pinot Gris.
Er de sidstnævnte druer anvendt, skal dette klart fremgå af etiketten, og står der således ingenting, kan man regne med, at vinen er fremstillet på Chardonnay.
Det kan umiddelbart virke ret uoverskueligt at finde rundt i Bourgognes mange kommuner og marker, hvor en adskillelse på grund af en markvej eller et skel ofte skal retfærdiggøre et fald i kvaliteten af vin, svarende til flere hundrede kroner.
Vil man “knække koden” til Bourgognevinenes forunderlige verden ved selv at besøge området, er der tre ting, man skal have med sig:
- Et landkort til at skabe overblikket
- En oversigt over vinlovgivningen til at kategorisere vinene med
- En proptrækker, der kan bruges, når man bliver forvirret og er ved at glemme, hvad det hele handler om
Historie
Provinsen omfatter vindistrikterne:
- Cote de Nuits
- Cote de Beaune som tilhører Cote d’Or
- Cote Chalonnaise
De tidligste skriftlige beviser for vindyrkning i Bourgogne er fra 312 e.Kr., i et hyldestdigt til kejser Konstantin den Store i anledning af hans besøg i Autun.
Den kommercielle vindyrkning starter allerede i 300-tallet.
I de efterfølgende århundreder starter den kraftige påvirkning fra klostrene, og der er årsagen til den store andel af Bourgognes vindyrkning, og det er helt fra de merivingske tider omkring år 600.
Både adelsmænd, bønder og minke dyrkede vin på ”karl den Stores” tid i middelalderen, hvor politisk stabilitet bragte velstand.
Munkene havde flere fordele frem for lægfolk, da de havde kældre og rum i stenbygninger hvor deres vine kunne lagres.
Den anden gruppe der fik varig indflydelse på burgundisk vindyrkning var cistercienserne, en orden der er grundlagt i 1098, og som fik navnet efter det sted hvor det første kloster blev etableret.
Den første vingård blev etableret i samme år og kun kort tid efter ordenens grundlæggelse, og de er ansvarlige for, at den første Chablis blev produceret i år 1119.
Generelt foretrak brugerne i 11-1200 tallet hvidvin frem for rødvin, og det er først senere, at dette mønster blev ændret.
Den første omtale af Pinot Noir, under navnet ”Noirien” er fra 1370erne, men formentlig har druen været kendt længere.
I 1700-taller begyndte vejene at blive bedre, og de mange afgifter der var forbundet med vejtransport aftog, så herefter kunne den egentlige kommercielle trafik af Bourgogne vin, begynde.
De fleste vingårde forblev på kirkens eller adelens hænder indtil Den Franske Revolution, og fra 1791 blev de solgt og ofte fordelt til flere ejere, da dette var fastlagt i Code Napoleon.
Gastronomi i Bourgogne
Allerede i det 15. århundrede var Bourgogne berømt for sin gode mad og sine liflige vine. Det blev sagt, at man bare behøvede at indånde luften her for at blive tyk.
Den bruger vi selvfølgelig også som undskyldning, selv om vi må indrømme, at luften bliver beriget af rigeligt med “cuisine traditionelle” og vin.
For vinen her har altid været berømmet. Fortidens fyrster elskede den så højt , at de råbte: “En slave for en kandefuld!”
“Bourgogne er som en gås. Nogle dele er mere mindeværdige end andre – men hver en stump er spiselig!”
Sådan sagde dette århundredes berømteste franske forfatter fra Bourgogne – Colette. Og det er ord, man kommer til at sande, når man synker til ro ved egnens bugnende borde. Verdens bedste fjerkræ kommer herfra.
Der er nok at vælge imellem, når man skal sammensætte en typisk menu fra Bourgogne området.
En af Frankrigs største gastronomer, Curnonsky, kaldte Bourgogne for “Gastronomiens paradis”
Man må selvfølgelig ikke glemme, at selv om udbuddet af toprestauranter er stort i Bourgogne, er madkunsten i området traditionelt landligt (forstås: tungt!), som f.eks. supper (grøntsags-, eller fiskesuppe), andouillettes (medister), persilleskinke, Boeuf Bourgignon, hane i vin o.s.v.
Den flamske indflydelse har heller ikke bragt særlig meget raffinement i gastronomien.
Det er heller ikke alt som bærer et burgonsk navn, som i virkeligheden stammer fra området.
For eksempel har den kendte “Fondue bourguignonne” (kød fondue) intet med Bourgogne at gøre, da opskriften stammer fra Bern i Schweiz!
Det store udbud af råvarer i området – grøntsager, Charolais okse-/kalvekød, Bresse fjerkræ, ferskvandsfisk fra de mange floder, åer eller søer, snegle, oste, frugter som solbær, kirsebær, blommer, hindbær – tillader heldigvis variation og improvisation både hos datidens kokke i Bourgognes aristokrati og hos de nuværende stjernekokke på de mange små og store restauranter i distriktet.
Bourgognes vinlovgivning opdeler vinene i 5 kategorier
Regional vin
Vine fra Bourgogne som ellers ikke er stedfæstet nærmere.
Det er ofte vinkøbmændenes/négocianternes bud på husets vin i restauranterne, og det er ofte reelle og ukomplicerede vine, der dog mangler de typiske dufts- og smagskarakteriska af Bourgognes terroir.
Til regionalvinene hører kategorierne:
- Bourgogne Passe-tout-Grains
- Bourgogne Aligoté
- Bourgogne Ordinaire
- Bourgogne Grand Ordinaire
Distriktsvin
Vinene i denne kategori kommer fra et nærmere afgrænset område i Bourgogne og har påhæftet navnet på det distrikt, de kommer fra som f.eks. Chablis, Côte de Beaune eller Côte de Nuits.
Kategorien udgør sammen med regionalvinene 55% af den samlede produktion i Bourgogne.
Kommune vin
Her bliver oprindelsesområdet mere præcis, så man nu også kan læse hvilken af de 44 kommuner, vinen kommer fra, som f.eks. Pommard, Givry eller Morgon.
Kategorien udgør 34% af den samlede produktion i Bourgogne.
Kommunevin med betegnelsen Premier Cru
Dette er vine fra marker med et specielt godt terroir. Betegnelsen eller kategorien tildeles af INAO, og der føres kontrol med de enkelte markers afgrænsning, der er kortlagt ned til mindste detalje.
Der er i denne kategori 562 vinmarker, som i alt udgør 10% af den samlede produktion i Bourgogne.
Man kan i denne kategori vælge mellem to forskellige betegnelser:
Første kategori dækker de vine, der udelukkende kommer fra en bestemt mark med Premier Cru status som f.eks. Beaune Clos des Mouches, hvor både marknavn og status som Premier Cru anføres på etiketten.
Anden kategori dækker de vine, der er høstet fra flere marker, men inden for samme Premier Cru-kommune. Her må vinbonden nøjes med at bruge kommunenavnet samt betegnelsen Premier Cru, som f.eks. Chambolle-Musigny Premier Cru.
Marker med Grand Cru status
Alle 39 marker, der bærer denne betegnelse, kommer enten fra Côte D´Or eller Chablis. Vinene i denne kategori udgør toppen af kransekagen indenfor Bourgognevin.
I Côte D´Or behøver man kun at angive navnet på kommunen som f.eks. Échézeaux Grand Cru, hvorimod Chablis vinene også skal være behæftet med den enkelte marks navn som f.eks. Chablis Vaudésir Grand Cru.
Kun godt 1% af Bourgognes samlede produktion har ret til at bruge denne betegnelse.