Argentina – satser på kvalitet
Argentina er Sydamerikas vigtigste vinland og verdens femte største vinproducent.
Herfra fås alt fra kønsløse dagligdagsvine til vine med karakter og personlighed, som konkurrerer med den absolutte elite på verdensplan.
Et varmt og solrigt klima med minimal nedbør og druer, som år efter år høstes ved perfekt modenhed, gør det ikke alene.
Vinmarkerne er nemlig placeret i den vestlige del af landet, ved udløberne af Andesbjergene i et rent ørkenklima. Her er om nogen steder behov for know-how og teknik, og de huse, som forstår at udnytte dette, er blandt de huse i verden, hvor man får allermest valuta for pengene.
Vinene fra Argentina lever ikke på at ligne vine fra den gamle verden, selvom befolkningen for 40%’s vedkommende er af italiensk afstamning, og druetyperne, der bruges til eksportmarkederne, primært er franske.
Er man til rødvin med bløde tanniner, lav syre, kraftige aromaer og en nærmest cremet karakter, og er menuen oven i købet rødt oksekød, får man alt, hvad man søger, i vinene fra Argentina.
Malbec er for Argentina, hvad Zinfandel er for Californien – ingen andre steder i verden er denne drue forædlet til at kunne præstere de ultimative vine som her.
Men i fremgang og stigende efterspørgsel er også Barbera, som i kraft af sit italienske islæt og sin feminine karakter står lidt i kontrast til, hvad man normalt forventer af oversøisk vin.
Anbefales må dog også den allestedsnærværende Cabernet Sauvignon, som frembringer rige og koncentrerede vine.
Argentinsk vinindustri
Argentina blev kolonialiseret af spanierne men erobret af italienerne. Vinen kom til Argentina i 1500-tallet fra Chile, hvor munkene bragte vinstokken for at producere messevin.
I Chile blev den moderne vinavl startet af “baronerne”, for de havde råd til at investere i produktion til eget bord. De kikkede til Bordeaux.
I Argentina fokuserede de rige på kvægavl, de fattige immigranter på vinproduktion. Derfor er vinindustrien i dag ikke brudt sammen.
Den er stadig overvejende familieejet.
I Argentina er stilen mere italiensk, der er masser af italienske druer ved siden af de franske.
Det er desuden stadig italienere, der investerer. I 90’erne blev teknologien opdateret og kunstvandingen er blevet computerstyret mange steder.
Vinmarkerne er blevet beplantet efter hvilke druer, der klarer sig bedst.
MM – Malbec og Mendoza
Argentinsk vin var i mange år svært bagefter, men kom så efter det. Indtil den økonomiske krise ramte landet.
For 20 år siden var Mendoza en millionby med et hyggeligt, provinsielt præg. Ingen højhuse, alle gader omkranset af skyggefulde træer, masser af fortorvscafeér og smukke kvinder med rank holdning.
Og så bjergene med de evigt hvide tinder som et fantastisk og magtfuldt bagtæppe.
Det hele duftede af vin
Varmen og den stærke sol sørgede for at sætte gang i gæringen, inden man nåede i hus.
Sådan en ladning ville blive afvist i dag, men dengang spekulerede man ikke i kvalitet, kun i mængder. Og det var en disciplin, man kunne.
Ingen andre distrikter i hele verden lavede samme mængder vin som i Mendoza.
Det var først og fremmest til det tørstige hjemmemarked, hvor man havde vænnet sig til, at vinen skulle være slap i koderne og lidt oxideret.
Ingen andre ville have det.
Mendoza producenterne vidste godt, at forbrugerne i Europa og Nordamerika gik efter de internationale druesorter.
Men i den argentinske udgave kunne man ikke genkende dem.
En Cabernet Sauvignon var rå, svesket og utilnærmelig. I et land med en inflation på mange gange mere end 1000 pct. om året, havde ingen lyst til at investere og slet ikke i tid, som er en nødvendighed, hvis man skal lave god vin.
Fra 1992 og 10 år frem lykkedes det politisk at lade den argentinske peso være lige med en amerikansk dollar. Selv om det hele byggede på illusioner, fik det gang i investeringerne.
Den argentinske vinindustri ændrede sig fra at være 30-40 år efter konkurrenterne til at være fem minutter foran.
Som en vigtig sidegevinst havde man fået placeret Malbec druen side om side med de klassiske top druer Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Pinot Noir.
Den havde ellers levet i glemsel side Bordeauxbønderne kasserede den, da der skulle genplantes efter vinlusen.
Krisen kom
Så brast boblen. Pludselig og dramatisk. Folk kunne ikke få deres løn. Firmaerne havde ikke råd til flasker og propper. Alt der, var sat i gang, var for lånte penge. Gælden steg på få dage med flere hundrede pct.
For de vinturister der har besøgt Mendoza efter år 2000, var forberedt på det værste. Men virkeligheden var anderledes – Hyatt havde lige åbnet et super de luxe femstjernet hotel i et gammelt palæ lige ud til den store, centrale plads. Eksklusive restauranter var skudt op rundt om i byen. Gaderne var fyldte. Forretningerne bugnede. Der var ingen krisetegn.
De vinhuse, man besøgte, talte ikke om dårlige tider. Når man forsigtigt spurgte, nikkede de og henviste til andre steder i landet. “Her i Mendoza har vi både vin og olie, som efterspørges i hele verden”.
De lader som om intet er hændt, men mange har måttet lukke og slukke, det er vidst ingen hemmelighed. De, som er tilbage, nyder så godt af at omkostningerne skal betales med en svag peso, og at de kan eksportere og få en stærk dollar eller euro for vinen.
Malbec, en meget vigtig drue
Alle, der vil noget med fremtiden, koncentrerer sig meget om Malbec om at udvikle, forædle den og forkæle den på alle måde fordi de med den kommer i fokus.
Så meget at andre nu prøver at efterligne den.
Som nævnt var den en vigtig drue i Bordeaux, før vinlusen åd sig gennem det hele. Den skal have masser af sol for at give det, der skal til en stor vin.
Det fik den ikke i Bordeaux, men det får den i Mendoza, hvor man inden for de seneste to årtier har fundet ud af, at druen har det allerbedst i de høje områder mellem Mendoza og Andes.
I 1000 meters højde, hvor der også er en vis nattekølighed, der trækker modningsprocessen ud, så alle smags- og aromastoffer når at blive dannet.
Perfekte Malbec druer kan udvikle en aldeles indsmigrende duft af violer og blommer og en lækker, koncentreret frugtsmag, der bare bliver i munden i lang tid.
Argentina
Officielt navn: República Argentina
Areal inkl. søer og øer: 2.776.656 km²
Indbyggertal: 39.3 mio.
Statsform: Forbundsrepublik
Hovedstad: Buenos Aires
Større byer: Rosario, Córdoba, San Miguel de Tucumán, Mendoza, Santa Fé; havnebyerne La Plata og Bahia Blanca
Sprog: Spansk
Der har været dyrket vin i denne fodboldgale nation med fodbold stjerner som Maradona og ikke mindst Messi, siden de første missionærer kom til landet i 1500-tallet.
De medbragte en variant af den chilenske Pais drue, og i Argentina fik den navnet Criolla.
Den var let at have med at gøre og smagen kunne de spanske kolonister vænne sig til, da de ikke havde andre muligheder.
Helt op til selvstændigheden i 1820, havde de argentinske vinbønder ordre til ikke at fremstille så meget, at det kunne give konkurrence til producenterne hjemme i Spanien, men midt i 1800-tallet kom der gang i vinavlen.
I 1885 åbnede jernbanen mellem Buenos Aires på østkysten og Mendoza i det vestlige af landet, helt oppe ved Andes bjergene.
Mange italienske indvandrere tog den vej, og plantede til i Mendoza fordi klimaet er ideelt til vinavl i det område. I dag er Mendoza Argentinas mest betydningsfulde vindistrikt, og dermed et af de største i verden
Op til begyndelsen af 1990’erne var der mange problemer i Argentina.
Militærkup og hyperinflation fulgtes ad, og på et marked hvor inflationen rasede, havde ingen råd til at tænke på kvalitet.
Resultatet var enorme mængder vin, som ikke kunne afsættes andre steder end lokalt. Da landet indførte et fastkursregime med dollaren, fik de kontrol over inflationen og det åbnede for store investeringer, og en voldsom kvalitetsstigning
Siden er vinarealet i landet faldet med 25%, men det er de dårligste marker man har skåret væk.
Hjemmeforbruget har været dalende, så der er blevet satset intensivt på vine til eksport.
Røde vine
Det har betydet at internationale sorter som Cabernet Sauvignon har vundet frem.
Landets traditionelle blå drue er Criolla, men det er ikke vinene på den drue der eksporteres, da de ikke er specielt velsmagende.
I stedet er landets specialitet Malbec. Druen, der stammer fra Bordeaux og Cahors, står alene i mange argentinske vine og når den er bedst, er den mørk og alkoholrig med en saftig frugt.
Disse vine er velegnede til lagring og har det godt på træfade, hvilket har gjort argentinsk Malbec til en international klassiker.
Cabernet Sauvignon fra Argentina var tidligere en voldsom sag, der lignede noget ufiltreret stærk vin fra Rhône dalen, men i de senere år har de fået mere og mere styr på den og nu er det endnu en god, saftig Bordeaux klon.
Merlot og Syrah spiller en større og større rolle i argentinsk vinavl, men også den norditaliensk Barbera gør sig godt.
Barberas naturligt høje syreindhold, gør den især velegnet til blandingsvine.
Hvide vine
Argentina har et utal af forskellige grønne druer, som f.eks. Ugni Blanc, Chenin Blanc og Muscat, men resultaterne på disse druer er ikke værd at skrive hjem om.
Sauvignon Blanc gør det udmærket i Argentina, men desværre har det vist sig, at meget af det man troede var Sauvignon Blanc, i virkeligheden var alt muligt andet.
Chardonnay har det godt i det varme klima. Den vokser meget og giver et stort udbytte, men resultatet er indtil videre ret ordinært.
Argentina er et stort land med god plads og et godt klima til vinavl, og det betyder at landet sagtens kunne dække hele verdens forbrug af vin, hvis man valgte at plante til med det formål.
Landets største område er Mendoza, men også Cafayate Valley, Catamarca, La Rioja, Rio Negro, Salta og San Juan er betydningsfulde.
Landets nye finansielle krise med devalueringer og galoperende inflation (slutningen af 2001), har skabt nye og store vanskeligheder for vinproducenterne og man kunne være bange for, at den store vinmæssige fremgang i landet, vil blive standset før eksport eventyret rigtigt slår igennem